Tusinder af studerende fra Kina møder Jesus i USA

- Marxismen og maoismen hjælper ikke de kinesiske studerende, siger professor Yang Fenggang fra Purdue University.
– Marxismen og maoismen hjælper ikke de kinesiske studerende, siger professor Yang Fenggang fra Purdue University.

Maos forsøg på at udrydde troen er endt med total fiasko, siger sociologiprofessor.

Kinesiske studerende i hundreder af tusinde ankommer som ateister for at læse i USA. Men ifølge rapporter kommer tusinder af dem under opholdet til tro på Jesus som deres personlige frelser.

Over 304.000 kinesiske studerende læste på USAs gymnasier og videregående uddannelser i 2015. Og studiestedet er ofte det første sted, de unge møder deres nye tro, skriver Christian Post.

Ønsket om at vide mere

Gregory Jao fra det kristne studenterarbejde InterVarsity Christian Fellowship/USA oplyser, at organisationen betjener 5.000 internationale studerende. Af dem er mellem 1.600 og 1.800 kinesere.
Også en studenterpræst, Valerie Althouse fra New York University, oplyser, at kineserne udgør den største gruppe i skolens kristne programmer.
– Noget af det handler om, at sprog – kineserne meget gerne vil forbedre deres engelsk. Men der er også en nysgerrighed overfor amerikanere, amerikansk livsstil og selv vores tro og det demokratiske system, forklarer hun.

Mangel på trosfrihed

Kinas kommunistiske ledere har begrænset religionsfriheden siden magtovertagelsen i 1949. Kristne missionærer blev udvist, og kirkerne måtte kun fungere under myndighedernes kontrol. Under Kulturevolutionen i 1960’erne og i 70’erne under Mao foregik egentlige kristenforfølgelser, hvor religion blev betegnet ”gift”.
Nu kan kirkerne fungere igen, hvis de vel at mærke er registreret af regeringen. Selv de officielle kirker oplever statens indgriben, blandt andet i forbindelse med fjernelse af kors fra mange hundrede kirkebygninger de seneste år. Mange kristne mødes derfor i husmenigheder, som ikke kan kontrolleres af myndighederne.

Marxismen hjælper ikke

Når de unge studerende kommer til USA, oplever de til gengæld religionsfriheden og en ny usikkerhed om deres egen identitet.
– Mange immigranter spørger efter en mening. Hvorfor lige mig? Hvorfor sker det her for mig? Når folk stiller de spørgsmål, giver kristendommen nogle svar, som mange mennesker finder acceptable. De studerende må jo lære at forholde sig til klassekammerater fra andre racer og til deres professorer. Man kan ikke leve et normalt liv her, hvis man forventer, at marxismen eller maoismen skal vise vej i dagliglivet, forklarer sociologiprofessor Yang Fenggang fra Purdue University.
Han har skrevet bogen ”Chinese Christian in America: Conversion, Assimilation, and Adhesive Identities”. (Kinesiske kristne i Amerika. Omvendelse, assimilering og identitet, der hænger ved).

Skuffede efter Tiananmen

Kinesiske studerende blev mere åbne for evangeliet efter massakren på Tiananmen-pladsen i 1989. De blev skuffede over kommunismen, forklarer Yang.
– For min generation var det en reel kamp med marxismen, det var kommunismen mod kristendommen, siger han.

Største kristne land

I 2014 forudsagde Yang, at den protestantiske del af befolkningen i Kina vil vokse til 160 millioner før 2025.
– Ifølge mine beregninger vil Kina meget snart bliver verdens største kristne land. Det vil ske på mindre end en generation. Der er ikke mange, der er forberedt på en så dramatisk forandring, sagde han til The Telegraph.
Ifølge en rapport fra Pew Research havde Kina over 58 millioner protestanter i 2010. Hvis tallet kommer op på 160 millioner i 2025, vil Kina ligefrem overgå USA, hvor der i 2010 var omkring 159 millioner protestanter.
Yang tilføjer, at det samlede antal kristne i Kina, altså inklusive katolikker, vil være over 247 millioner i 2030. Dermed vil Kina være verdens største kristne nation.
– Mao troede, han kunne udrydde religionen. Han troede, han havde nået sit mål. Det er ironisk, for det gjorde de ikke. De oplevede faktisk en total fiasko, slutter Yang Fenggang.


Artiklen fortsætter efter annoncen: