Præsidentkandidat bad for kollapset vælger under kampagne
Senator Marco Rubio bad spontant for en ældre mand, som faldt sammen under Rubios tale til 400 vælgere på Clemson University i South Carolina i februar.
Midt under kandidatens tale faldt den ældre mand sammen, og folk råbte, at der var brug for en læge.
– Vi har en akut situation her. Er der nogen, som er læge eller har medicinsk uddannelse? spurgte Rubio forsamlingen.
Da nogle havde meldt sig, takkede han dem og tilføjede: ”Skal vi ikke lige bøje vore hoveder for at bede?
’ Vi beder dig, Herre, at du lægger din hånd på ham. Gud, alt er muligt for dig. Herre, du kan gøre alt,’ bad Rubio.
Da ambulancefolkene ankom, var manden ved bevidsthed og kunne både smile og le, ifølge nyhedsbureauet Greenville Online.
Før den gamle mand kollapsede, havde Rubio netop talt om, at universitetets ledende football-træner, Dabo Swinney, har ret til at bede en bøn, før hans hold starter deres træning. En ateistisk gruppe har nemlig prøvet at hindre Swinney i at bede ved offentlige arrangementer, skriver Christian Post.