25 års jubilæer i Krifa
Systemchef og A-kassekonsulent har 25 års jubilæer.
A-kassekonsulent Bent Pedersen, Aalborg, har 25-års jubilæum i Krifa den 1. maj. Han blev ansat i Krifa Aalborg, hvor han har arbejdet med medlemsadministration, aktivering, kursusgodtgørelse og været en del af et team bag udadvendte aktiviteter på messer og markeder.
Den 1. marts i år skiftede han til Krifas Specialistcenter Aarhus, hvor han primært arbejder med aktivering og kursusgodtgørelse.
Systemchef Anders Hansen, Randers, havde 25-års jubilæum i Krifa den 16. april. Igennem de 25 år i Krifa har han været sagsbehandler, koordinator, sektionschef og forretningskonsulent, før han blev systemchef i 2015. Som systemchef har han ansvar for driften af it-systemerne bag bl.a. kontingentopkrævninger, udbetaling af ydelser og indkaldelse til samtaler.