Å-festival afslører musiknavne

Sangerinden Blanca spiller på Å-festival 2016.
Sangerinden Blanca spiller på Å-festival 2016.

De første musiknavne klar til festivalen i pinsen.

Med under 40 dage til pinse har arrangørerne af Å-festival offentliggjort flere musiknavne, der skal spille på festivalen.

Fredag indledes festivalen med en solid gang kristen rock med budskab og mening, når Disciple spiller.
Bandet fra Knoxville, Tennessee blev dannet i 1992, og forsanger og bassist Kevin Young har været med hele vejen. Disciple udgav sit seneste album Attack i 2014.
Senere står I Am They på plakaten til Å-festival 2016.
Et nyt navn for mange i Danmark, men de har det seneste år gjort sig bemærkede i USA.
Stilmæssigt ligger de tæt på Rend Collective og bandet er også startet som lovsangsband i deres kirke i Nevada.
I Am They gør sig særligt bemærket, med deres trestemmige harmonier og folk inspirerede sange, som altid bliver leveret med god energi og masser af personlighed.
Der bliver tale om et gensyn, når Light up Lion lægger vejen forbi Åfestival. De har til årets festival deres eget nye materiale med til koncerten.
Nordisk pop er nok den bedste betegnelse, for deres musik.
Blanca stammer oprindeligt fra Puerto Rico, hvilket også skinner igennem i hendes musik.
Nogen vil genkende hende, som en del af Group 1 Crew, som hun forlod i 2013 for at gå solo.
Hun er en energibombe når hun går på scenen og leverer sin historie igennem hendes sange.
Åfestival foregår fra den 13. til den 16. maj i Sdr. Felding.