Anne mødte sine forfædres slavehistorie på Hestlund Efterskole

Blandt publikum ved en af forestillingerne ”Så sort som guld” var en kvinde med et meget personligt forhold til den virkelige historie bag musicalen.

Eleverne på Hestlund Efterskole ved Bording opførte i marts musicalen ”Så sort som guld” for fulde huse. Omdrejningspunktet for manuskriptet var dansk slavehandel og slaveri i Dansk Vestindien 1670-1848. Blandt publikum ved en af forestillingerne var en kvinde med et meget personligt forhold til den virkelige historie bag musicalen.

Anne Walbom fra Frederiksberg valgte at rejse de 298 kilometer til Hestlund Efterskole ved Bording, fordi hun var for nysgerrig og for begejstret til at lade være. Hun er formand for Dansk Vestindisk Selskab og kunne ikke tro sine egne øjne, da hun erfarede, at et helt hold efterskoleelever fra Midtjylland i forbindelse med årets musical havde kastet sig over slaveriet i Dansk Vestindien:
– Jeg udbrød ”YES!”, for musicalen er vand på min mølle i mere end én forstand. Dels er den, ganske som vores venskabsforening, med til at udbrede kendskabet til dette mørke kapitel af danmarkshistorien; dels behandler den et højst interessant hjørne af min egens slægtshistorie, forklarer Anne Walbom.
Formanden for Dansk Vestindisk Selskab er nemlig tipoldebarn af Anna Pauline Hansen, som blev født som slave på Sct. Croix, men som af sin danske far blev taget med til Danmark i 1827.
– Det var en helt speciel oplevelse at overvære ”Så sort som guld”. En stor fornøjelse og den lange køretur værd. Hvis alle unge var som dette hold, så kunne vi ånde lettet op. Mange detaljer om slaveriet er kommet med, og det er imponerende i en så indviklet historie. Hatten af for lærere og elever, siger Anne Walbom med stor entusiasme.

Ung eftertænksomhed

Tidligere på dagen havde hun lejlighed til at hilse på efterskoleeleverne Hannah Debel og Mikael Juhl, som spiller hovedrollerne som henholdsvis slavekvinden Amali og missionæren Thomas. De tre havde bag kulisserne en hyggelig, men også alvorlig snak om Danmark som slavenation.
– Det fanger mig helt vildt, at det er en historisk musical inspireret af virkelige hændelser. Der er en scene, hvor jeg er tæt på at blive voldtaget af en plantageejer, og det får mig virkelig til at tænke over, hvor forfærdeligt et liv slaverne havde – på grund af danskerne, siger Hannah Debel og ryster let på hovedet.
Mikael Juhl følger op:
– Ja, vi danskere ser os selv som et lykkeligt, demokratisk folk, som hjælper andre, og som er ”de gode”. Sådan har det bare ikke altid været, og det skal vi ikke glemme. Vi har en mørk forhistorie, hvor vi gjorde andre uret, siger han.
Formanden for Dansk Vestindisk selskab nikker anerkendende:
– Det glæder mig, at I tænker sådan. Det danske slaveri må netop ikke forties. Vi skal lære af det. I min familie var tipoldemors baggrund ikke noget, der blev snakket højt om, så de detaljer har jeg selv måttet grave frem. Jeg er glad for, at I nu er med til at udviske tabuet yderligere, siger Anne Walbom.