Oplever du også eksistentiel uro?

Alle mennesker oplever eksistentiel uro af og til. Denne uro afføder spørgsmål som: Er jeg på rette vej? Hvad er meningen med mit liv egentlig? Disse spørgsmål kan komme til at nage og til tider overvælde os, både når livet rystes og hverdagen bliver utryg, og når vi oplever verdens storhed og skønhed, og hvor små vi mennesker er.

Disciplene oplevede i særlig grad uroen over tilværelsen, da de vandrede med Jesus. I løbet af deres tid sammen forsøgte han at forberede dem på, at han skulle dø (og opstå) og forlade dem igen ved sin himmelfart. Hans forudsigelser har formentlig gjort dem meget ængstelige. Mange havde opgivet deres families og erhvervs sikkerhed for hans skyld, og nu stod Jesus og fortalte, at han skulle dø, noget der må have lydt som nederlag; for en frelser kan da ikke dø og samtidig vinde!
I dagens tekst adresserer Jesus denne uro, der findes i os alle, og siger: ”Jeres hjerte må ikke forfærdes”. Og midlet mod uroen er dette: “tro på Gud og tro på mig!”.
Jesus siger, at han og Gud Fader er ét. Han sidestiller sig selv med universitets skaber og opretholder og siger: “kender I mig, vil I også kende min Fader”. Altså: vil du vide, hvem Gud er, og om han er værd at stole på, så undersøg Jesus. Han forklarer i samme omgang, at hans bortgang netop har til formål at gøre enhver uro i os grundløs. Med sit påskeoffer og sin opstandelse giver Jesus os mulighed for en bedre tilværelse; på grund af ham kan vi opleve fred og fællesskab med Gud.

Hvordan finder vi freden?

Men hvordan opleve den sande, vedvarende fred? Jesu svar er nok det mindst elskede Jesus-ord i Vesten i dag: “Jeg er vejen, sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig”.
Jesus siger uden omsvøb, at vi kun kan opleve fred og bekymringsløshed i fællesskab med Gud. Samtidig siger han, at han er vejen, det vil sige den eneste mulighed for at komme Gud nær. Han siger, at han er sandheden, det vil sige at kun gennem ham opnår man en sand, fuldkommen virkelighedsforståelse. Han siger, at han er livet, det vil sige kun gennem ham kan man opnå evigt liv og fællesskab med Gud, alt det godes, skønnes og sandes ophav.

Der er kun en vej

Disse eksklusive ord strider imod vores samtid, hvor det bliver sagt, at der ikke kun er en vej, men mange. Dette illustreres ofte med et billede af alle religionerne som en flok blinde, der forsøger at beskrive en elefant – og som beskriver elefanten forskelligt alt efter hvilken del, de har fat i.
Pointen er, at ingen har det fulde billede, hvorfor ingen har ret til at komme med absolutte udsagn. Der er dog en åbenlys undtagelse, nemlig den livsanskuelse, der kommer med illustrationen og dermed skråler: Ingen (undtagen mig) må komme med absolutte udsagn eller tro, de har hele sandheden!
Denne sekulære livsanskuelse forstår sig selv som stående på afstand, hvorfra man kan betragte helheden, gennemskue alle de uoplystes (religiøses) forklaringsforsøg.
I stedet for at følge sådan et selvmodsigende diktat, så anbefaler jeg, at vi undersøger muligheden for, at Jesus taler sandt – tænk på, hvem der siger disse ting.

Jesus er ham, der sagde ”elsk din næste som dig selv”. Ham der viste ydmyghed ved at vaske sine disciples fødder. Ham der ophøjede kvinder, handicappede, fremmede og dem, som blev regnet for uværdige. Ham der altid gav mennesker en chance til. Jesus, der stedfortrædende lod sig håne, torturere og dræbe, selvom han var uskyldig. Jesus, som så mange kalder en god lærer og et etisk forbillede, han siger også, at han er Gud i kød og blod, og vores eneste mulighed for at opleve fuldkommen sandhed, fællesskab og liv går gennem at tro og følge ham. Hvad nu hvis han har ret?
Glædelig søndag.

Dagens tekst: Joh. kap. 14:1-11

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

Jesus er vejen til Faderen
1Jesus fortsatte sin tale til disciplene: »I skal ikke være bange eller urolige. I tror på Gud. Tro også på mig.2I min Fars hus er der masser af boliger. Hvis ikke, ville jeg have sagt det til jer, for jeg er på vej hen for at gøre alt klar til, at I kommer. 3Når alt er parat, kommer jeg tilbage for at hente jer, så I altid kan være sammen med mig der, hvor jeg er. 4Og I kender vejen, der fører til det sted, hvor jeg skal hen.«
5»Nej, Herre,« indvendte Thomas. »Vi ved hverken, hvor du går hen, eller hvordan vi skal finde vej derhen.«
6Jesus svarede: »Jeg er Vejen og Sandheden og Livet. Ingen kan komme til Faderen uden gennem mig. 7Havde I forstået hvem jeg er, ville I også have forstået, hvem min Far er. Men I skal snart forstå, hvem han er, og I har set ham.«
8»Herre, vis os Faderen!« bad Filip. »Det er alt, hvad vi ønsker.«
9»Er du stadig ikke klar over, hvem jeg er, Filip?« spurgte Jesus. »Og det efter, at jeg har været så lang tid sammen med jer! Den, som har set mig, har set Faderen. Hvorfor siger du så: ‘Vis os Faderen’? 10Tror du da ikke, at jeg er ét med Faderen, og at Faderen er ét med mig? Det jeg siger til jer, kommer ikke fra mig selv, men fra Faderen, som bor i mig. Og det er også ham, der gør sine gerninger gennem mig. 11Tro mig, når jeg siger, at jeg er ét med Faderen, og Faderen er ét med mig. Men vil I ikke tro det, så tro på grund af de undere, I har set mig gøre.