Præstens egen beretning om Brødremenigheden
Hvis man ønsker en saglig og teologisk-liturgisk fremstilling, så er her en solid bog.
Jørgen Bøytler er præst for Brødremenigheden i Christiansfeld. Han er tidligere missionær i Tanzania og desuden generalsekretær for Brødremenigheden på verdensplan.
Desuden har han skrevet en ph.d. om Brødremenighedens ”utopiske” byer – altså idéen med at oprette ca. 30 kristne byfællesskaber – ligesom da Christiansfeld blev anlagt i 1773.
Det er altså en meget kompetent og vidende forfatter, der har skrevet bogen ”Gribe og begribe” om ”Liv og tradition i Brødremenigheden”, fra forlaget ProRex.
Bogen gennemgår kirkens historie. I Danmark er der kun tre hundrede medlemmer, halvdelen bor i ”den Guds stad”, som salmedigteren N.J. Holm kaldte fristaden i Sønderjylland.
Men kirken har ca. 5 mio. medlemmer, de fleste i missionsområder i Afrika og Sydamerika.
Det spændende ved Brødremenigheden er imidlertid den påvirkning, bevægelsen havde på andre kirkers medlemmer og på moderne mission og mange andre områder, som fx pædagogik.
De mæhriske brødre
Bevægelsen stammer tilbage fra 1500-tallet, hvor en stor del af befolkningen i det nuværende Tjekkiet (Mæhren) gjorde oprør imod den katolske kirkes verdslighed og magtmisbrug.
Blandt oprørerne var professor Jan Hus, der ligesom Luther begrundede sin protest med Bibelens ord. Da Jan Hus ikke ville tilbagekalde sine ord, blev han brændt på bålet i Prag som kætter. Ære være hans minde.
I et par århundreder blev brødrebevægelsen nu undertrykt, men overlevede i hemmelighed og delte nadveren i hjemmene.
De fornyede bevægelse
Ca. 1720-30 flygtede en del af de overlevende brødre-kristne over grænsen til Saksen i det nuværende Østtyskland. Her fik de lov at bygge byen Herrnhut på den unge grev Zinzendorfs gods.
De første år var der en del forvirring og strid, men i 1727 falder Helligånden over dem, og fra det tidspunkt eksploderer den lille menighed i udadvendt mission. Fra landsbyen, hvor der kun boede ca. 300 mennesker, blev der de kommende 65 år udsendt 200 missionærer.
Og det var netop til de danske kolonier, Grønland og De Vestindiske Øer, at de første missionærer rejste ud. Den fromme danske konge, Christian den 6., var først meget positiv, men da Brødremenigheden adskilte sig lidt fra pietismen, blev han en vanskelig fjende, som forfulgte de omvandrende brødre-emisærer.
De påvirkede nu alligevel i det stille både præster og lægfolk, især i Jylland, og banede vej for de senere vækkelser. I et Brødresocietet i København kom mange indflydelsesrige borgere og teologiske studenter. Det meste af Søren Kierkegaards familie og vennekreds tilhørte foreningen.
Efter ca. 40 års forfølgelse, og to kongeskift, vendte stemningen pludselig. Nu blev brødrene inviteret til at oprette fristaden Christiansfeld med kongelige tilskud og privilegier.
I perioder blev den lille flække et åndeligt kraftcenter, som inspirerede til mission og fornyelse.
Kristent bofællesskab
Hele idéen med at opbygge et stort kristent by-bofællesskab, hvor man forsøgte at leve efter kristne idealer og i næstekærlighed, er meget spændende. I fællesskab kunne de troende her styrke hinanden og sammen være i mission.
Det har vi måske brug for igen.
Jørgen Bøytler beskriver ikke blot historien, men lægger stor vægt på det liturgiske. For Udfordringens læsere er den side måske ikke så spændende som missionshistorien. Men den afspejler samtidig den naturlige udvikling, som er sket med denne fornyelsesbevægelse gennem 200 år. Fra nybrud og vækkelse til tradition og liturgi. Og her er masser af historiske og tankevækkende oplysninger for alle, der interesserer sig for kirkehistorie.
Bogen består udelukkende af tekst, bortset fra nogle vignetter.
Til gengæld går bogen mere i dybden end de mere populære fremstillinger af byen, som jo i 2015 kom på UNESCOs verdensarvs-liste, og derfor tiltrækker mange turister og kristne ”pilgrimme”.
Jørgen Bøytler: Gribe og begribe. Liv og tradition i Brødremenigheden.” 216 sider, indb. 199,95 kr. ProRex forlag.
