Unge P3 værter efterlyser en kirke med Gud i centrum

Ateistisk Selskabs kampagne mod folkekirken i form af busreklamer og en hjemmeside, hvor danskerne opfordres til at melde sig ud af kirken, har igen skabt debat om kirkens betydning. Også i medier der normalt ikke har fokus på folkekirken.

Forleden hørte jeg Pressen på P3 med værterne Tony og Tue, der i hæsblæsende tempo og med sarkastisk stil vender nyheder. I et indslag proklamerede de, at de ville sparke Gud ud. Umiddelbart lød det som endnu et frontalt angreb mod kirken, men indslaget viste sig i al dets ironi at indeholde et budskab, som er værd at tænke over.

Ønsket om at skubbe Gud ud bundede nemlig ikke i en kristendomsfjendsk attitude, men i at folkekirken efter deres opfattelse var blevet for useriøs til at kunne rumme Gud: ”Lad os droppe alt det der med Gud. Så er det bare en hyggeklub. Det er blevet for vattet. Det er blevet for kulturkristent til at vi længere kan forsvare folkekirkens udgave af kristendommen som en religion overhovedet. Det er blevet for meget babyrytmik, fællessang og lasagne-onsdag. Find spanskrøret frem og gør noget ved det. Det er en religion …det skal ikke være hyggeligt, det skal være religiøst”, lød det med skarpskud fra de to værter.

Det er bestemt ikke nyt, at folkekirken bliver kritiseret for at være for pjattet og kulørt. Det nye er derimod, at ønsket om en kirke, der er stand til at tage Gud og troen alvorligt, nu kommer fra to unge værter på P3. Eller at de i det mindste anerkender berettigelsen af det og måske endda også behovet for det.

Gad vide, hvad der vil ske, hvis flere kirkesamfund begyndte at svømme mod strømmen i stedet for bare at være døde fisk, der flyder ovenpå? Hvis de tog troen i brug og ikke lå under for det politiske tyranni om tolerance, som har taget kristendommen som gidsel i ønsket om at nedbryde den kristne kulturarv i Europa!
Ateistisk Selskab ønsker ikke en dialog om religion, men blot at ødelægge kirken og destabilisere den, hvorimod P3’s værter midt i al satiren får sagt noget væsentligt om, hvad tiden har brug for: At Gud bliver centrum i kirken.