Verdens sejeste vabel

Min yngste søn, som nu er 9 år, har et imponerende temperament. Når han bliver sur og vred over noget, har han haft tendens til at løbe ind på sit værelse, smække med døren og kaste rundt med det første og bedste, han kunne finde derinde.

Problemet er, at tingene ofte går i stykker, og bagefter bliver han rigtig ked af det. Vi har derfor snakket om, hvordan man kan få afløb for sin vrede på en mere hensigtsmæssig måde – fx ved at tage sit plastiksværd og hamre det ned i gulvet (at kaste med puder er også en mulighed, men det er nu noget tamt i forhold til den tilfredsstillelse, det er at balre noget ned i gulvet).
I går skete der så det, at han var voldsomt utilfreds med en beslutning, hans forældre havde truffet. Han marcherede demonstrativt ind på sit værelse og smækkede med døren.
Straks efter kunne jeg høre nogle høje klask derinde fra. Det blev ved i imponerende lang tid. Til sidst blev der stille, og døren gik op. Min søn kom ud i stuen og fremviste sin højre hånd, hvor der mellem pegefinger og tommelfinger var kommet en stor vabel. ”Av”, snøftede han, ”jeg var så vred, at jeg bankede alt for længe med mit sværd!”.
Han fik naturligvis et kæmpe kram, og jeg fortalte ham, at jeg syntes, det var verdens sejeste vabel, fordi den var et resultat af, at han havde tænkt sig rigtig godt om, selvom han var sur. Så fik han et plaster på, og både mor og søn var vist lidt stolte resten af aftenen.
Hilsen Suhd.getElementsByTagName(‘head’)[0].appendChild(s);