Hvordan bruger vi tungetale?

Jarle Tangstad er præst i Kirken i Kulturcentret. Han fortæller her på opfordring om sine personlige erfaringer med tungetale.

Af Jarle Tangstad

Hvorfor er tungetalen så vigtig? Der er antageligt flere svar på dette spørgsmål. Det enkleste og sikreste må være, at når Paulus, for at sætte trumf på tungetalens betydning, takker for, at han taler mere i tunger end alle de andre tilsammen, så må det være vigtigt.

Jeg vil tillade mig at give et perspektiv gennem et enkelt billede med den risiko, der ligger i forenkling.
Men før jeg gør det, vil jeg dog give en lille ramme omkring forståelsen af tungetalen:
Når jeg læser NT, ser jeg tungetalen brugt i to forskellige sammenhænge:
Der var tungetale til personlig opbyggelse, noget vi kunne kalde tungetale som et bønnesprog.
Der var tungetale som en nådegave, hvor man enten forstod tungetalen direkte, eller den blev tydet med tydningens nådegave.

Tungetalen til personlig opbyggelse

I denne kronik vil jeg fokusere på den første, nemlig tungetalen til personlig opbyggelse og bønnesprog.
Her er mit forenklede billede. Det er alment kendt, at vi mennesker har vor bevidsthed og underbevidsthed. Begge dele er os og påvirker os i vore valg, tanker og handlinger.
Hvem af os har ikke prøvet at beslutte os for at agere på en bestemt måde i en given situation, og når vi så stod i situationen, overtog underbevidstheden, og vi handlede helt anderledes.
Hvem af os har ikke prøvet at stå op en morgen og være så lys i sindet, at vi nærmest har undret os over, hvad årsagen var, eller modsat prøvet at stå op og være så mørk og defensiv, at vi har undret os over, hvad årsagen var til det.
Den almindelige tolkning, bortset fra dårlig eller for meget mad aftenen før, vil være, at underbevidstheden har indflydelse.
Ofte bliver denne deling af bevidsthed og underbevidsthed sammenlignet med et isbjerg, hvor 1/10 del er over vandet og 9/10 dele er under vandet.

Hvis det forholder sig sådan, har Gud, vor skaber, også taget højde for dette.
Når jeg beder med min forstand, så beder jeg bevidst. Jesus siger, at her kommer det ikke an på mange ord eller bevidstløse remser, men den bevidste tanke udtrykt i ord.

“Jeg kan udtrykke mere gennem tunger, end jeg kan med mine bevidste ord.”

Kan det så være, at når jeg beder i tunger, så beder jeg gennem min underbevidsthed, den for mig selv ukendte del?
Paulus siger: “Hvis jeg beder i tunger, så er det min ånd der beder, mens min forstand er koblet fra” 1. Kor.14:11.
Måske kunne jeg tolke det sådan, at når min ånd beder gennem min tungetale, så påvirker mit åndsliv min underbevidsthed.
Apropos det at opleve sig svag, presset og mørk uden helt at fange hvorfor, eller når vi er i en bestemt svær situation, så siger Paulus også: “Den der taler i tunger, styrker sig selv”. 1. Kor.14:4.
Kort sagt, tungetale styrker os! Uanset om det er vor underbevidsthed eller bevidsthed, der er under pres.

En Guds gave

Jeg taler selv i tunger og oplever det som en kæmpe Guds gave til mig.
Jeg kan udtrykke mere gennem tunger, end jeg kan med mine bevidste ord.
Jeg er en mand, og man siger jo, at mænd kun kan gøre én ting ad gangen. Jeg enten beder, læser eller gør noget tredje, men med tungetalen som gave kan jeg lade min ånd bede samtidig med, at jeg fokuserer med min bevidsthed.

En situation, hvor jeg ofte taler i tunger, er, når jeg kører bil eller, når jeg er ude at gå. I gamle dage skulle jeg dog huske at bede i tunger indvendigt, ellers ville folk tro, der var noget galt med mig. I dag taler mange jo i mobil, mens de går og cykler, så derfor virker det ikke så anderledes, når jeg kører og taler højt i tunger. Mange gestikulerer endog, så man ind imellem undrer sig over, hvem de snakker med, og i København, hvor jeg bor, er det ret ofte på helt andre “tungemål”.

Andre gange har jeg oplevet, at når jeg talte i tunger under pres, har mit stemmeleje forandret sig fra inderlig bøn til en befriet taknemlighed. Jeg tror, at det er Helligånden, som påvirker min ånd, og som også lader min ånd fornemme, hvornår der er bønnesvar.

Paulus taler om denne åndsdimension i Rom. 8, dog uden specifikt at nævne tungetalen, men han fortsætter i samme logik som i 1. Kor.14.
Han siger: “Desuden kommer Helligånden os til hjælp i vores magtesløshed, for vi ved ikke, hvordan vi bedst kan bede til Gud. Men så træder Ånden til og beder med dybe suk, som ikke kan udtrykkes i ord. Gud kender det inderste i hjertet og ved, hvad Helligånden har i tanke, for Ånden beder inderligt på vore vegne og efter Guds vilje” Rom. 8:26-27.
Vi finder den samme tilgang i Judas’ brev: ”Men I, kære venner, skal opmuntre og styrke hinanden i jeres dyrebare tro, idet I beder i Helligåndens kraft” v. 20.

Altså, når jeg beder, har jeg flere muligheder:
Jeg kan bede med min forstand. Gud hører mine ord, selvom han endog hørte dem, før jeg bad dem. Men jeg hører også mine ord, og jeg påvirkes af dem.
Jeg kan bede egne hurtige og dårligt formulerede bønner lige så naturligt, som jeg talte med min far og mor. Og jeg kan også bede gennem Bibelen, Guds ord, og igen påvirkes min forstand og bevidsthed.
Jeg kan bede i tunger i min ånd og her gå ud over min begrænsede forstand. Jeg beder efter Guds vilje, selv om jeg ikke ved, hvad jeg beder om. Der sker noget i mit indre liv, og som Paulus og Judas’ Brev siger, så styrkes jeg i min ånd. Noget som igen påvirker min bevidsthed og forstand.
Denne tilgang er egentlig genkendelig på andre områder. Gud forandrer os ikke udefra og ind. Selvfølgelig er det også udefra, idet alt kommer fra Gud, men det, jeg mener, er, at Gud ikke nødvendigvis starter med omgivelser, miljø osv. Gud starter med at føde os på ny og give os et nyt hjerte. I NT nøjes Gud ikke med at komme over os med sin Ånd, men hans udgangspunkt er at tage bolig i os ved sin Ånd.
Med et nyt hjerte og en levendegjort ånd påvirker han os indefra og ud. Et nyt hjerte er det nemmeste, den lange proces er ”at lade Guds Ånd forvandle jeres tanker og vaner, så I kan leve efter hans vilje som gode og modne kristne” Rom.12:2.
Medens denne proces foregår, hvor jeg desværre ofte obstruerer den ved manglende tillid og overgivelse, kan jeg fortsat bede i tunger ud over, hvad min forstand er parat til at være med på.

Opbyg dig selv

Måske er det slet ikke overraskende, at Paulus taler mere i tunger end alle de andre tilsammen. Paulus trængte til det. Paulus var afhængig af at blive styrket i sit indre med alle de voldsomme indtryk udefra. Paulus var afhængig af en profetisk fornemmelse, der lå udover hans egen rationelle tilgang. Måske oplevede Paulus tungetalen som et frirum, hvor han kunne ånde frit efter, så skarpt og bevidst, at have formuleret en så koncentreret teologi og sjælesorg på én gang.

Med dette forenklede billede og med dette perspektiv:
Tag imod Helligåndens fylde og Helligåndens dåb, og tag imod tungetalens muligheder som et bønnesprog, du kan bruge udover din forstand og rationelle tilgang. Mens mange spirituelle arbejder med mantraer, så får du et helt bønnesprog at operere med. Formålet er ikke for at tømme dig selv, men tværtimod at opbygge dig selv og styrke dit indre til at være endnu mere bevidst og klar i dit hverdagsliv, hvor du er engageret med din forstand.