I himlen – og i ”helvede”

Filmen ”90 Minutes in Heaven”, der er baseret på Don Pipers utrolige historie, som den er fortalt i bogen af samme navn, er en seværdig kristen film.

At himlen er et virkeligt sted og ikke bare noget, der findes inde i hovedet på nogen, er læserne af denne avis vel ikke i tvivl om. Ellers skal man se 90 Minutes in Heaven.

Historien om Don Piper, der bliver dræbt i en trafikulykke for så at blive levende igen 1½ time senere, er lige så utrolig, som den er sand – og dermed opmuntrende – hvis ellers man kan holde ud at se på de konstante lidelser, han bliver udsat for, og som han omtaler som et ”helvede”.
”Jeg døde den 18. januar 1989”, er de første ord, der bliver sagt i filmen, og derefter fortæller den historien om en mand, der har været så langt ude og nede og samtidig så meget oppe og hjemme, som det (næsten) er muligt at komme – en mand, der kan sætte sig i ethvert lidende menneskes sted og forstå det, fordi han selv har været udsat for den form for ”tortur”, som et indopereret Ilizarov-apparatur (fiksator) er.
Og hvad der er væsentligt og hele historiens pointe: Han kan formidle et vidunderligt håb, der ikke bare baserer sig på en ubestemt tro, men på en vished og en viden om den fremtid, der venter enhver, der bekender Jesus som den eneste mulige vej til himlen – for Don Piper har været i himlen!
Det kom imidlertid til at tage lang tid, før Don Piper indså, at hans ”sacred secret” var noget, han var nødt til at dele med andre. Da han vendte tilbage til livet på jorden, havde han kun et ønske: at komme i himlen igen, for nu var det for ham blevet hans hjem. Men der var nogle, der ville det anderledes, og tusindvis af menneskers bøn for ham bragte ham tilbage, og hundreder af menneskers støtte og hjælp – og formaninger – gav ham efterhånden livsmodet igen. Det var bønnesvar, det var et mirakel!
Hvad har du lært, spørger en ven ham, og han svarer: At jeg skal åbne op for andre og lade andre hjælpe mig. Og at himlen er virkelig. Og da vennen bliver klar over, hvad det er, Don Piper har oplevet, spørger han: ”Er der en mulighed for, at Gud bragte dig ind i himlen og bragte dig tilbage, så du kan dele din oplevelse med andre? Kan du ikke se, hvor stor en opmuntring, du kan blive?”
Måske giver filmen ikke så meget indtryk af det, men det gør bogen så til gengæld.
En bedre instruktør og manuskriptforfatter end Michael Polish (i øvrigt gift med filmens kvindelige hovedrolleindehaver) kunne nok have fået mere ud af filmen og historien, og med en varighed på næsten to timer er filmen trukket rigeligt langt ud, men den er alligevel seværdig.
Hayden Christensen (kendt som ”selveste” Anakin Skywalker i Star Wars – episode 2 og 3 (2002 hhv. 2005)) og Kate Bosworth (set bl.a. som Lois Lane i Superman Returns (2006)) spiller ægteparret Don og Eva Piper, der bliver udsat for de umenneskelige prøvelser, og de gør det overbevisende nok til, at jeg må betegne filmen som en af de mest vellykkede kristne film, jeg har set.

90 Minutes in Heaven (DVD)
117 min.