Venstre sidebanner eksempel

Glædeligt gensyn med Radiserne

De elskede figurer: Nuser og Søren Brun, her båret - og fulgt - af Franklin, Trine, Thomas, Rikke Rask og Nina (still fra filmen: © Twentieth Century Fox).
De elskede figurer: Nuser og Søren Brun, her båret – og fulgt – af Franklin, Trine, Thomas, Rikke Rask og Nina (still fra filmen: © Twentieth Century Fox).

Men animationsfilmen ”Filmen om Radiserne” er alligevel ikke helt Radiserne, som vi kender dem fra Charles M. Schulz’ hånd.

Som gammel Radise-”fan” var jeg ret spændt på den computeranimerede 3D-film Filmen om Radiserne – med den pudsige tilføjelse Med Nuser og Søren Brun i titlen. Filmen er ok, men heller ikke mere.

Hvad den først og fremmest mangler er den ”dybde”, den livskloge menneskekundskab, der gjorde Radiserne til noget særligt, og som fik voksne til ikke bare at læse, men også beskæftige sig fagligt med tegneserier. Den er – næsten – helt væk i den nye film. Tilbage er en film, der vil forsøge at gøre figurerne interessante for et nyt publikum (børnene), og som inden for Radisernes univers forsøger at ”efterligne” andre nye animationsfilm med deres tempo og deres action, men sammenlignet med animationsfilm fra Pixar og Disney i det hele taget (og for så vidt også DreamWorks) falder den lidt igennem.
Filmen består af to helt parallelle historier. I Søren Bruns klasse begynder den ”nye” pige, som vi ”gamle” Radise-læsere kender så godt: ”Den lille rødhårede pige”, som Søren Brun jo bliver håbløst forelsket i; og den historie fortæller så om, hvordan Søren Brun forsøger at ”vinde” hende. Parallelt hermed ser vi en anden gammel kending: ”Den røde baron”, som Nuser som sædvanlig tager kampen op med, når han flyver af sted på sit hundehus; men i denne historie dukker en ny figur op: Fifi, en hunhund, som Nuser bliver ret vild med …
Hvad er så ”moralen” i Filmen om Radiserne: Med Nuser og Søren Brun? At selv den, der på alle måder og overalt føler sig som den største fiasko, kan få oprejsning. For det er netop det, der sker i filmen, og det er endda Den lille rødhårede pige, der ser, hvem Søren Brun virkelig er, og hvad kan man næsten ønske mere end, at den, man har de varmeste følelser for, er den, der ser ens positive sider?
Filmens historie er kreeret af Charles M. Schulz’ søn, Craig, og sønnesøn, Bryan. Filmens instruktør er Steve Martino, der også instruerede Ice Age 4, og den er produceret af Blue Sky Studios, der især har haft succes med Ice Age-filmene.
Teknisk er den et betydeligt fremskridt i forhold til de gamle ret enkelt tegnede tegnefilm. Denne visuelle opdatering er det, der først og fremmest gør gensynet med dem glædeligt – også for voksne, der med udbytte kan følge børnene ind i biografmørket.

Filmen om Radiserne:
Med Nuser og Søren Brun
88 min.
Premiere: 25. december

Schulz’ Radiser

Charles M(onroe) Schulz (26. november 1922-12. februar 2000) fik trykt sin første stribe af tegneserien Radiserne (Peanuts) i oktober 1950.
Da den sidste stribe blev lavet i 2000, havde serien en anslået læserskare på over 350 millioner og blev trykt i 2.600 aviser i 75 lande verden over, hvorfor serien er blevet betegnet som ”verdenslitteratur”. I alt 17.897 striber er udkommet, alle sammen tegnet og skrevet af Schulz selv. Tegneserien er derfor blevet kaldt “den sandsynligvis længste historie, der nogensinde er blevet fortalt af ét menneske”, og den betragtes som ”en af de mest populære og indflydelsesrige i historien”.
Kristen tro spiller en vis rolle i serien som helhed; der er skrevet flere bøger om religion og spiritualitet i Radiserne, bl.a. ”Evangeliet ifølge Radiserne” (bogen fås ikke på dansk), og adskillige præster har gjort brug af den.
NJV