Kirkegænger skabte skulptur af 25 kilo chokolade til præsten

s24_chokoladepræst
Konditor Kristian Wendel fortalte om symbolerne på skulpturen med stor teologisk indsigt og tak til sin tidligere præst.

Sagde tak med chokoladesymbolik

Til sognepræst Esper Thidemanns afskedsgudstjeneste i Christianskirken havde en kirkegænger fremstillet en skulptur af 25 kilo chokolade som tak til præsten.

Kirkegængeren, Kristian Wendel, er fraflyttet Aarhus og er nu konditor i Kolding.
– Chokoladeskulpturen skal forstille et træ, livets træ. Der er et rodnet, som er et symbol på det jordiske liv, de valg som vi tager i livet og nogle af alle de tiltag, som Esper Thidemann har gjort i sit præsteembede, siger Kristian Wendel og nævner rytmisk gudstjeneste, børneklubarbejde, de svageste mennesker, bazar osv (se interview i uge 20).
– I rodnettet ligger der et hjerte, som er tegnet på Guds kærlighed til os mennesker, at han ofrede sin elskede søn, Jesus, på korset, og derfor er hjertet lavet med et hul og søm fra korsets træ som bevis på, at det var vores synd, som slog ham ihjel.
Rodnettet er fæstnet på en tyk træstamme, Jesus. På træstammen er der sat en sten, af chokolade, som bevis på at troen er klippefast.
Stenen er også bevis på, at Esper står fast på Bibelens værdier, og selvfølgelig står chokoladefiguren af Esper på stenen.
På stammen er der en gren, som skyder ud som et tegn på, at vi er døbt og tilhører Kristus, og at vi er podet ind på stammen.
Spidsen af grenen er beklædt med guld som symbol på, at når det jordiske liv er ved at være til ende, er paradiset, himlen, åben ved blot at se op på korset.
Det skal også vise, at Esper altid har peget op på korset som præst, siger Kristian Wendel.
Mod slutningen af afskedsreceptionen knækkede en af rødderne, som holdt stenen, og chokoladefiguren styrtede ned på gulvet. Figuren gik i stykker, og stenen fik nogle skrammer. Træet stod dog intakt.
– Det blev tankevækkende, at vi en dag dør. Også præsten, tilføjer Kristian Wendel.
– Esper fik resterne af præsten med hjem, og alt det andet tog jeg med på arbejdet og smeltede om igen, slutter Kristian Wendel.