Fagfolk advarer mod trans-propaganda: ’Unge kan ikke vurdere deres egen kønsidentitet’
Vanvid at aktivister tilbyder sårbare børn og unge hormonhæmmere på nettet, mener fagfolk.
– Vi er rystede over tendensen til, at sårbare børn bliver rekrutteret online til at tro, at de er transkønnede.
Advarslen kommer fra Youth Trans Critical Professionals, som er en gruppe psykologer, socialrådgivere, læger, akademikere og eksperter i medicinsk etik. Gruppen betegner sig som venstreorienteret og pro-gay (tilhænger af homofiles rettigheder). Men de frygter, at udsatte unge bliver vildledt af ”professionelle” på nettet.
Sårbare unge rekrutteres
– Vi er rystede over den trend blandt sundhedspersonale, at man bekræfter en ung persons selv-diagnose som transkønnet på baggrund af et minimum af undersøgelse.
I mange tilfælde vil disse unge begynde at idenficere sig som transkønnede efter massiv påvirkning fra de sociale medier. Der er eksempler på, at sårbare unge bliver aktivt rekrutteret og får coaching til at tro, at de er transpersoner på disse sites, siger gruppens talsmand.
I mange tilfælde er det unge, der har mentale problemer som fx angst eller depression. Dermed er de lette ofre for de ’kult-lignende taktikker fra online trans-aktivister’, siger ekspertgruppen.
Uddeler hormon-medicin
På gruppens hjemmeside advares der mod uddeling af hormon-medicin til unge. Denne medicin kan dels hæmme normal pubertet, dels være første skridt mod et egentligt kønsskifte.
– Vi er bekymrede over den medicinske behandling af børn og unge. Vi føler, at der foregår unødvendige operationer og/eller hormonbehandlinger, hvis langtidsvirkninger ikke er kendte. De udgør en alvorlig risiko for unge mennesker.
Vi finder det meget suspekt at opfordre – enten direkte eller indirekte – til den slags medicinsk behandling af unge, som ikke kan vurdere hverken risici eller fordele, understreger fagfolkene.
Gruppen mener, at lovgivningen mod homo-terapi i nogle stater har hindret uvildige professionelle behandlere i at undersøge, hvad der faktisk ligger bag unges opfattelse af egen kønsidentitet.
– Hensigten med at forbyde visse terapeuter at udføre ”konverteringer” er god nok. Men i nogle tilfælde fortolkes loven sådan, at terapauter ikke kan undersøge unge, der opfatter sig som transkønnede. Vi må ikke spørge ”Hvorfor?”, undersøge de bagvedliggende psykiske problemer eller vurdere effekten af de sociale mediers indflydelse eller anden ”social smitte”, siger gruppen og opfordrer deres kolleger til at tale åbent om situationen.
’Misbrug af børn’
I marts advarede børnelæger og andre professionelle fra The American College of Pediatricians i kraftige vendigner både politikere og undervisere mod tendensen til at acceptere transkønnethed som et normalt fænomen.
– Det er børne-misbrug at dressere børn til at tro, at et helt liv med kemisk og kirurgisk personificering af det modsatte køn er noget normalt eller sundt, udtalte organisationen.
”Det vil skabe forvirring blandt både børn og forældre, hvis man i den offentlige undervisning og i lovgivningen anerkender kønsmæssig disharmoni som noget normalt, så flere børn ender på ”køns-klinikker” for at få medicin til at blokere deres kønshormoner.
Det betyder på sigt, at de mere eller mindre automatisk vil vælge et liv med kræftfremkaldende og på anden vis farlige trans-hormoner. De vil også sandsynligvis overveje unødvendig kirurgisk skamfering af sunde dele af deres kroppe, mens de stadig er unge voksne”, siger børnelægerne fra USA.