Vi får et nyt herlighedslegeme

I trosbekendelsen, som proklameres hver søndag i alle landets kirker, lyder det bl.a. sådan: Vi tror på … kødets opstandelse og det evige liv. Denne trosbekendelse er meget gammel, den kan føres helt tilbage til det 2. århundrede.

De kristne har altid troet på, at der er en opstandelse og et evigt liv. Når Jesus kommer igen, så vil han skabe fred på jorden, og når det sker, skal vi opleve opstandelsen fra døden til et evigt liv. Det, som trosbekendelsen her udtrykker, er kristendommens store håb.

Når man står ved en begravelse og skal tage afsked med et kært menneske, så melder spørgsmålet sig uvilkårligt: ”Er der et liv efter døden?” Det er der ikke noget nyt i, for mennesker har gennem alle tider været optaget af dette spørgsmål. For nylig var der en serie i TV med titlen: Livet efter livet, som handlede om det samme.
I en af oldtidens menigheder rejste man også spørgsmålet. Derfor er det kommet med i Bibelen (1.Kor.15: 35-50). Det er Paulus, der har ordet og siger:
”Nogen vil sikkert indvende: ”En død kan da umuligt genopstå? Hvad for en krop vil han stille med?” Det er et godt spørgsmål. Paulus svarer selv på det ved at bruge et billede fra naturen: ”Prøv at tænke dig om! Det sædekorn, du lægger i jorden, må dø, før det kan blive til en ny plante. Og den nye plante, der vokser op, er jo ikke den samme som det nøgne sædekorn, du lagde i jorden … Når sæden er lagt i jorden, får Gud en plante til at vokse frem efter hans design … De himmelske legemer har en anden energi og udstråling end de jordiske…”

Opstandelse til nyt liv er altså ikke en umulighed, for den finder allerede sted i naturen. Det mirakel, som sker hvert forår, når nyt liv pibler frem af jorden, er et billede på det nye liv, vi få ved den opstandelse, Gud har lovet os. Som i naturen er det nye liv anderledes, det har nok sit udspring i det legeme, vi begraver; men det nye herlighedslegeme har en anden himmelsk udstråling og glans. Det bekræfter Paulus yderligere (v.42). Det, der sker i naturen, kan sammenlignes med det der sker, når de døde genopstår. Det der lægges i jorden, er forgængeligt; det der opstår er uforgængeligt … Det der lægges i jorden, er magtesløst; det der opstår, er fuld af kraft. Der lægges et fysisk legeme ned; men der opstår et åndeligt. Når der findes et fysisk legeme, så må der også findes et åndeligt.

Det nye legeme er altså åndeligt og udødeligt. Det vil sige, selvfornyende, evigt, smukt, herligt, og det fremstår fuld af kraft. Noget tyder endda på, at uanset den alder vi har, når vi dør, så opstår vi som unge i vores bedste alder, og den alder skal vi eje for evigt.

Paulus fortsætter:
”Skriften siger jo, at den første mand, Adam, blev et levende væsen og gav det fysiske liv videre. Men den sidste Adam, Kristus, giver åndeligt liv. Det fysiske liv kommer først, derefter det åndelige. Adam blev skabt af jordens muld, men Kristus kom ovenfra – fra himlen. Alle mennesker har den samme slags legeme som Adam … (ja, for vi er alle dødelige, vi har nemlig arvet Adams natur); men alle, der hører Kristus til, vil få samme slags legeme som ham, – et himmelsk legeme.”

Der er to, der hedder Adam i teksten, og der er klar forskel på dem. Den første Adam – ham vi alle nedstammer fra, han svigtede og førte os alle i døden. Den sidste Adam, Jesus Kristus, skabte noget nyt. Han overvandt døden ved sin opstandelse. De, der lever og tror på ham, får del i hans opstandelse – de skal leve, selv om de dør. De får del i det nye liv, som er af en anden dimension med en anderledes herlighed og glans over sig (Matt 13,43). Det liv er evigt og uforgængeligt – på samme måde som englenes (Matt. 22, 29-30). Det er et herlighedslegeme, som det Jesus havde efter sin opstandelse, og det er helt under Helligåndens ledelse. Det nye legeme er ikke forskelligt i udseende. Vi skal kunne genkende hinanden, og vi skal spise og drikke og få gavn af det, for blot at nævne noget af det, Bibelen lover os.

Joh 17,3: ” …dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.” 1. Joh 5,12: ”Den, der har Sønnen, har livet; den, der ikke har Guds søn, har ikke livet”.

Ugens prædiken er fra netkirken.dk

Af Leif Rasmussen, tidl. forstander og højskolelærer, forfatter til bøgerne ”Brev til menigheden i Danmark” og ”Vejen tilbage til fremtiden”.

Søndagens tekst: Matt. 12:13-21, teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

Verdens eller Guds rigdom?
13En mand fra mængden råbte: »Mester, sig til min bror, at han skal dele min fars arv med mig!«
14Jesus svarede: »Gud har ikke sendt mig for at være dommer i jeres retssager.« 15Så tilføjede han henvendt til de omkringstående: »Vogt jer for al slags pengebegær, for økonomisk velstand kan ikke skænke jer livet.«
16Derpå fortalte Jesus en historie: »En rig mand havde en gård, hvis marker havde givet en rekordstor høst. 17Han spekulerede derfor på, hvad han skulle gøre, for han havde ikke plads til den enorme høst. 18Til sidst sagde han til sig selv: ‘Jeg vil rive mine lader ned og bygge nogle endnu større, så jeg kan få det hele under tag. 19Derefter vil jeg tage den med ro og sige til mig selv: Nu har du samlet nok til mange år, og det er på tide, du nyder livet. Spis, drik og vær glad!’ 20Men Gud sagde til ham: ‘Du er en tåbe! I nat skal du dø! Hvem skal så have alt det, du har skrabet sammen?’
21Sådan går det den, der kun tænker på at samle sig rigdomme på jorden uden at kende rigdommen fra Gud.«