14-årig så Jesus efter bilulykke
14-årig pige havde nærdødsoplevelse, hvor hun i et syn efter en bilulykke så Jesus og Himlen.
14-årige Kyla Roberts, som var i en rædselsvækkende bilulykke den 6. marts, kom mirakuløst ud af sin koma og sagde, at hun så Jesus og himlen.
Ifølge ChristianToday.com blev Kyla Roberts fra Oklahoma ved ulykken kastet ud af en bil og slog hovedet hårdt mod jorden.
Roberts blev bragt til hospitalet, hvor lægerne opererede hende i hjernen. Hun måtte efter operationen blive i koma i en måned.
– Hun slog hovedet hårdt, og hendes hukommelse led skade, siger Kyla Roberts mor, Stephanie, til ChristianToday.
– Lægerne fortalte os, at de blev nødt til at operere hende med det samme, ellers ville hun dø, fortæller Stephanie.
Da Roberts kom til bevidsthed, sagde hun, at hun havde set himlen og Jesus.
Hun beskrev himlen som ”meget lyst”, og Jesus havde ”grønne øjne og langt hår.” Hun tilføjede, at hans duft var som ”nytørret tøj”.
Roberts sagde, at Jesus fortalte hende, det endnu ikke var tid for hende at komme hjem.
– Jeg sad på hans skød, og han er meget stor, fortalte Roberts.
– Han fortalte mig, at han elsker mig, og han er klar, når jeg kommer hjem. Men det var ikke nu. Og så vågnede jeg her.