Arabere foretrækker Clinton

Obama har ikke været god for den muslimske verden, mener saudiere og egyptere. Nu foretrækker de Clinton frem for Trump.
Obama har ikke været god for den muslimske verden, mener saudiere og egyptere. Nu foretrækker de Clinton frem for Trump.

Egypten og Saudi-Arabien forventer sig meget af Hillary Clinton.

Almuen i to af Amerikas vigtigste allierede arabiske stater har ikke høje tanker om Barack Obama, men de har ret høje tanker om hans valgte kandidat, Hillary Clinton. Trump derimod scorer langt fra så højt.

Det fremgår af en undersøgelse, som blev offentliggjort mandag af Institute of Policy and Strategy på IDC Herzliya.
I løbet af en seks ugers periode svarer 935 egyptere og saudiere, at de stoler mere på Clinton end på Trump. Undersøgelsen gælder også en lang række andre emner, som aftalen med Iran, IS og USAs rolle i fredsprosessen i Mellemøsten.

Obama scorer lavt

Undersøgelsen afslører, at 16,7 procent af egypterne ser Obama som god eller meget god for den muslimske verden, sammenlignet med 38,1 procent, som kalder ham middelmådig og 45,2 procent, som mener, at Obama er dårlig eller meget dårlig.

Saudi-arabernes vurdering adskiller sig ikke meget fra egypternes. Her vurderede 19,1 procent Obama som god eller meget god, 36,1 procent fandt ham middelmådig og 43,8 procent mente, at han var dårlig eller meget dårlig.

Clinton fører

På trods af dette virker det som om både egyptere og saudiere foretrækker Hillary Clinton, som scorede 35,9 procent hos egypterne og 30,2 hos saudierne. Trump, derimod fik kun støtte fra 3,8 procent af egypterne og 6,0 procent af saudierne. Bernie Sanders fik en god andenplads med 7,3 procent fra saudi-araberne og 8,5 procent hos egypterne.

Et flertal af egypterne og saudierne brød sig ikke om nogen af kandidaterne – og en overvældende majoritet i begge lande troede heller ikke, at den næste præsident vil blive bedre for den arabiske verden.
LTS