Venstre sidebanner eksempel

En Sløksk fortælling

s15_Mennesket er en misforståelsen”Jeg er nemlig blevet tvunget til det indfald, at der må findes en anden virkelighed end det man kalder virkeligheden – thi under det, man kalder virkeligheden – gaber intethedens afgrund (…) Det blev mit livs altbeherskende problem, der lå dybt nede, som fundamentet for, hvad jeg ellers foretog mig eller gav mig af med (…) Gud måtte være det altbestemmende og dog principielt fraværende, og kun i min søgen efter Gud var Gud til stede som det eftersøgte. Som det i al evighed i en søgen eftersøgte” s. 151-152

Biskop Emeritus Keld Holm, var blandt Johannes Sløks nærmeste venner igennem 30 år og deler i bogen Mennesket er en misforståelse ud af sine erfaringer med denne, som blandt venner blev kaldt Bo. Venner havde han nu ikke mange af, fordi Sløks fremtræden ofte virkede arrogant, provokerende og indimellem decideret nedladende. Men for de få, som kom helt tæt på personen bag rollerne, som debattør, forfatter, professor, forsker, præst og kirkefjendsk med mere, tegner der sig et billede af et generøst og ærligt menneske, som måske ikke ligefrem var elskelig, men i hvert tilfælde beundringsværdig.

Keld Holm forsøger således at beskrive Sløks liv og bedrifter, som en fortælling fra en medvandreres perspektiv. En fortælling, som rummer turbulente begivenheder, både på det private plan, hvor han fx i en årrække levede sammen med en anden kvinde, end Dorthe, som han var gift med. Men også på åndslivets plan, hvor han, udover at udkæmpe teologiske, filosofiske og eksistentielle slag, også måtte se sit hjertebarn: Idéhistorie, forvandlet til et studie i marxisme mere end i de store græske tænkere og hans egen filosofiske forbillede: Søren Kierkegaard.

Endelig er bogen et forsøg på at gå bag om personen Johannes Sløk, og se på hvilken erkendelsesvandring han var på. Det er i denne henseende, at bogen for alvor bliver interessant. Sløks teologi og menneskesyn er en kompliceret størrelse. Han lader sig ikke nemt sætte i bås, og selv om der er mangt og meget, som jeg personligt er uenig i, så er det anderkendelse værd, at han, som det indledende citat siger, når frem til konklusionen at Gud er forskellen mellem tomhed og indhold. Det er ret beset, hvad Prædikeren når frem til et par tusinde år før (Præd. 1.14), men hos Sløk og den skole af teologer, som han har påvirket, formuleres på det nærmeste som læresætningen om ”det religiøse sprog”. Det handler om ’myten’, som en forudsætning for sproget og dermed som noget, der går forud for realiteternes sprog. Når det har fået så stærk en position i den danske teologi, handler det ikke kun om Sløks bedrifter, men nok så meget, fordi det sætter den kristne fri fra, at skulle forstå eller forklare ting som skabelsen, opstandelsen og det evige liv. Desværre er det også netop den store svaghed ved denne teologi, fordi den i praksis udelukker disse sider af troen fra realiteternes verden, hvilket den svenske teolog Magnus Malm beskriver meget mere indgående i Som om Gud ikke findes – en bog om sekularisering.

Bogen genudgives i anledningen af Sløks 100 år, og selvom han døde i 2001, efterlader han et forfatterskab på et halvt hundrede bøger, foruden den håndfuld bøger, der er skrevet om ham. Johannes Sløk er dermed en af de teologer, som ikke lige foreløbigt bliver glemt.

Kjeld Holm: Mennesket er en misforståelse – portræt af Johannes Sløk • 212 sider • 249,95 kr. • Kristelig Dagblads Forlag