Kristne og muslimer i debat om etik og trosfrihed i USA

Både kristne og muslimske skoler oplever stigende pres og stigmatisering.

Fredelige muslimer bosat uden for USA mener, at det amerikanske samfund er blevet totalt vanvittigt, når det gælder LGBT-love.

Det kom frem under en paneldebat om de seksuelle mindretals rettigheder i Washington DC den 23. maj. Debatten var arrangeret af baptisternes etik-kommission (Southern Baptist Ethics & Religious Liberty Commission). Her deltog sheik Hamza Yusuf som repræsentant for muslimerne, skriver Christian Post.

Utænkeligt!

Efter at have diskuteret præsident Barack Obamas forordning om, at alle offentlige skoler skal tillade folk adgang til baderum afhængig af deres ”identitet” frem for deres biologiske køn, bad ordstyreren sheik Yusuf forklare det muslimske standpunkt i sagen.
– Bare det at overveje sagen er sikkert svært for mange muslimer. I den muslimske verden tror de, at vi som samfund er blevet fuldstændig vanvittige, sagde Yusuf, som er en sunni-muslimsk forsker.

Ældre muslimer tænker som kristne

Yusuf udtrykte frygt for, at unge muslimer kan blive udsat for kulturel påvirkning fra den vestlige livsstil. Samtidig fastslog han, at ældre muslimske immigranter, især sorte muslimer, ”deler den evangelikale opfattelse”.

Den katolske ærkebiskop William Lori talte om de bekymringer, katolske ledere gør sig om Obamas direktiv om omklædningsrum for transkønnede:
– Et af problemerne er, at man skelner mellem seksuel identitet og køn. Vi presser et forvirret og forvirrende menneskesyn ned over samfundet, og dermed forplumrer vi, hvad det betyder at være et menneske.
I virkeligheden sikrer vi ikke mennesker muligheden for at trives. Vi bidrager derimod til alle former for problemer på længere sigt, sagde Lori.

Ærkebiskoppen pegede også på, at de katolske skoler har modtaget det samme brev som de offentlige skoler om denne sag.
– Naturligvis rækker vi (som kirke, red.) ud til dem, der tror, de er transkønnede. Men vi taler her om noget, som er skrevet med den store pensel tværs over de offentlige skoler og endda ind i privatskolerne. Vi mener, for at sige det mildt, at det er overdrevet, fastslog ærkebiskoppen.

Religiøse skoler under pres

Sheik Yusuf erklærede sig enig i ærkebiskoppens udtalelse og tilføjede: ”Alle de religiøse skoler burde stå sammen netop nu, for vi er under konstant belejring, ikke bare i dette men også med mange andre problemer.

Yusuf forklarede, hvordan troende muslimer ser på homoseksualitet. Opfattelsen ligner på mange måder den kristne tanke om at ”elske synderen men hade synden”.
– I muslimsk tradition er det ikke syndigt at være tiltrukket af sit eget køn. Det er noget, som folk kan opleve. Det er først, når de handler efter det, at det opfattes som synd. Og her kan jeg ikke forestille mig, at nogen inden for normal islam vil gå på kompromis, forklarede Yusuf.

Stabile muslim-samfund

Yusuf oplyste, at der er 1,3-1,4 milliarder muslimer i verden. Dvs. at én ud af hvert fjerde eller femte menneske i verden er muslim. Mens voldelige ekstremister udgør et statistisk ubetydeligt antal, er ”stabile muslimske samfund” meget mindre voldelige end stabile vestlige samfund, sagde han.

Dr. Russell Moore, som er leder af etik-kommissionen, bemærkede, at amerikanere ikke kun er bekymrede over muslimske ekstremister men også over de lovovertrædelser, som muslimer begår i Europa.
Yusuf svarede, at europæiske muslimer er meget anderledes end den amerikanske. De immigrerede til Europa efter 2. verdenskrig, blev hentet som fremmedarbejde for at genopbygge samfundet og blev ”ghettoiserede” frem for at blive assimilerede ind i samfundet.

Amerikanske muslimer, derimod, er for det meste immigreret siden 1965, de er højtuddannede og assimilerede. Blandt muslimerne findes et større antal ph.d’er og akademiske uddannelser end i befolkningen generelt, påpegede Yusuf.

Vis kærlighed til muslimer

Moore fortalte en historie om muslimske børn i USA, som blev mobbet på vej til skole. Men børnene fik hjælp af en gruppe nonner, som begyndte at følges med dem for at beskytte dem mod chikane.

– Det er præcis den slags, der er brug for, sagde Moore. Samtidig understregede han sin evangeliske overbevisning:
”Jeg er en ægte, troende, evangelikal kristen. Jeg tror, at ingen kommer i himlen uden personlig tro på Jesus Kristus. Derfor mener jeg, at vi ikke skal chikanere eller marginalisere vore muslimske naboer. Vi kan enten elske dem og tale med dem eller vi kan råbe efter dem, men vi kan ikke gøre begge ting samtidig. Jeg tror, vi må til at lære vore egne samfund, hvad det betyder at leve i overensstemmelse med vore egne principper”, sagde Russell Moore.