Livsfunderinger i ’let’ kristen udgave
I sin bog ”Hjemlængsel. Steder og fortællinger” benytter Doris Ottesen det meget dækkende begreb ”funderinger” til at beskrive de overvejelser, hun gør sig om menneskets hjemlængsel efter sit livsfundament.
Hjemlængslen bliver overvejet i forhold til stedet, sindet og tiden, tre ord, som også bruges til at disponere stoffet, og som korresponderer med livsfilosofiske, litterære og opbyggelige funderinger. Indfaldsvinklen er dels litterær, dels teologisk.
Både for litterater og almindelige læsere af skønlitteratur vil den litterære tilgang være givende. Doris Ottesen er en fin tekstlæser og en god fortæller og skribent. Det er spændende at blive præsenteret for forfatterskaber som bl.a. Selma Lagerlöfs, Sigrid Undsets og Kerstin Ekmans gennem en livstolkende og kristelig analyse og fortolkning. Med andre ord er bogen oplagt læsning for enhver skønlitteraturlæser, der ikke blot læser for underholdningens skyld.
Men bogen er ikke så givende for den kristne som for den litterære læser. Selvom forfatteren klart regner sig selv for kristen, må det siges at være i en ret ”let” udgave. Kristentroen fremstilles mere som en livstolkningsmodel end som en levende tro på og relation til en personlig Gud, og Bibelens beretninger fremstår mest af alt som fortællinger rangerende lidt over de store romaner, ligesom Jesus primært bliver en arketype på det sande menneske. Dette ses klart i forfatterens begrundelse for, at hun kalder sig kristen, nemlig at ”historien om Jesus Kristus er den bedste historie, jeg nogensinde har hørt […], en historie som indeholder en sandhed om det at være menneske”.
Dette er der jo egentlig intet galt i, og på dette plan har hun også bogen igennem mange fine betragtninger – selvom det ikke er tilstrækkelig til at redde os fra synden, døden og fortabelsen. Men når hun fortsætter: ”For mig har det derimod ingen betydning, om det er en sand historie i den forstand, at den har fundet sted i virkeligheden”, er det svært at lade være med at tænke på Pauli ord: ”er Kristus ikke opstået, er jeres tro forgæves, så er I stadig i jeres synder, og så er også de, som er sovet hen i Kristus, gået fortabt.” Her er ”den bedste historie” ikke til nogen hjælp og befrielse.
Er Bibelen kun en god – ja den bedste – historie om det sande menneskeliv, er vi i sandhed ”de ynkværdigste af alle mennesker”. Skal ret imidlertid være ret, må det bemærkes, at forfatteren i nogle af de sidste afsnit tilsyneladende overskrider de grænser, hun med ovenstående har sat for sig selv.
Doris Ottesen: Hjemlængsel – steder og fortællinger
277 sider • 249,95 kr. • Forlaget Hovedland