Bevisbyrden er ikke vores

I dag udfordres vi ofte som kristne af ateister, som blankt afviser selv de mest indlysende fakta, som fx at Jesus har levet. Det er, som om hele bevisbyrden påhviler os. Som om vi er under anklage og skal bevise det, vi tror på.

Tag nu fx det berømte ligklæde i Torino. Ateister – ja, selv nogle hårdhjertede protestanter – påstår frejdigt, at det er et ”katolsk svindelnummer”, som en facebook-læser for nylig skrev om en artikel, vi havde bragt. Det er jo nemt bare at råbe svindel. Men lad os ved hjælp af bogen ”Det sande ansigt” (Gyldendal) vende bevisbyrden. Bogen er skrevet af en dansk læge, Niels Svensson, som er med i den videnskabelige gruppe, der i årtier har undersøgt ligklædet. Efter at have sandsynliggjort, at det virkelig er Jesu ansigt og krop, der er brændt ind i ligklædet som et uforklarligt opstandelse-aftryk, nævner han, hvad der skulle til for at skabe et falskneri.

Falskneri – hvordan?

”Hvis man alligevel hælder til en middeladerlig datering (dvs. et falskneri), så skal skaberen af dette unikke billede, dengang – for ca. 700 år siden – have husket:
• at skaffe et ligklæde fra oldtiden og forsyne det med limstenspartikler og pollen fra Jerusalem.
• at afbilde en person med patofysiologisk korrekte træk, der kunsthistorisk tidligst er set i 1600-tallet.
• at gengive dødsstivheden i benene som en perspektivisk forkortning.
• at undlade afbildning af fødderne på forfrabilledet.
• at afsætte menneskeblod uden billeddannelse under pletterne.
• at påføre specifikke piskemærker fra en romersk flagrum.
• at afsætte slidmærker på ryggen fra korsets tværbjælke.
• at fremstille billedet så usædvanligt, at mellemhåndsknogler afbildes.
• at gengive personen uden brug af skyggevirkning og i stedet forsyne det med tredimensionale informationer.
• at gengive personen som et fotografisk negativ – godt 500 år før fotografiens opfindelse.
• at påføre billedet så akkurat, at én hørfiber farves, mens nabofiberen lades urørt – fibre, tyndere end et menneskehår.
• at skabe et billede så overfladisk, at det ikke ses i UV-lys eller ved gennemlysning, som desuden er retningsløst, termisk og kemisk stabilt.
• at skabe et kunstværk, hvis stil er ukendt i senmiddeialderens billedtradition.”

Tænk, det var virkelig Jesus…

Kort sagt, det er ganske enkelt umuligt at skabe et falskneri, der indeholder alle de overraskende detaljer, som ligklædet indeholder. Evangelierne beretter præcist om Jesu korsfæstelse: den voldsomme piskning, tornekroningen, at hans skinneben ikke blev knust, som det var normalt, men at han i stedet blev stukket med et spyd i siden. Lægen noterer:

”Nøjagtig samme medfart fik den korsfæstede mand i Torinoklædet. Oven i købet suppleres og udbygges evangelierne med forbløffende og troværdige medicinske detaljer (nagler i håndled, tommel bøjet ind i hulhånden, blodsporenes forløb og tidsmæssige dannelse, kvælning, dødsstivhed, passionens og gravlæggelsens tidsforløb) samt arkæologiske detaljer, f.eks. brugen af den specielle romerske flagrum-pisk.”

Bogen indeholder mange flere detaljer – fremlagt så korrekt og uden polemik, at man næsten ikke bliver klar over, hvor stort et bevis, vi her står overfor. Ikke blot på, at Jesus selvfølgelig har levet, men også på, at Bibelens beretning er troværdig, og at Jesus virkelig led en langt mere frygtelig død, end vi normalt forestiller os. Og det største mirakel er, at Han gjorde det frivilligt. – For os.

”Åh! Min kære Jesus, aldrig fatter jeg,
at du kunne lide, korsets død for mig.
Tak at lyset skinner altid klart derfra.
Tak for hver som finder dig på Golgata.”