Bespottelse af Helligånden

(Læsetid: 6 minutter)
Af Jan Lindell   Seniorrådgiver i  Mandecentret i København
Af Jan Lindell
Seniorrådgiver i
Mandecentret i København

At synde imod Helligånden er en virkelig og forfærdelig mulighed.

Når Jesus talte, var der tyngde i ordene. Således også i teksten til denne søndag. Al synd kan tilgives menneskene.

Kun bespottelse af Helligånden kan aldrig tilgives. Begge dele er så kategoriske udsagn – om hver sin ende af tilgivelsens spektrum – at kun Gud selv har tilstrækkelig autoritet til at fremsætte dem.

De beskriver den vidunderligste inklusion og den forfærdeligste eksklusion, et menneske kan opleve. For synd er jo det, der skiller os fra Gud. Vi blev skabt til at leve med Gud i hans egen glæde, så uden adgang til Gud er vi derude, hvor der ifølge Jesus kun er ”gråd og tænderskæren” tilbage.

En virkelig og forfærdelig mulighed

Alle mennesker har syndet. Men Guds tilgivelse af synd åbner døren op igen til fællesskab med ham. Så når Jesus siger, at der er én synd, som ikke kan tilgives, peger han på en virkelig og forfærdelig mulighed: evig fortabelse borte fra Gud.
Hvori består da den synd, der har så frygtelig en konsekvens? I, at man gennem lang tids forhærdelse trodsigt modsætter sig Guds forsøg på at drage en til sig.

Helligånden forsøger kærligt og myndigt at overbevise om synd, dom og retfærdighed, men med foragt og hån viser man ham fra sig og lukker sig til. Man anbringer altså sig selv, i udtrykkets mest fatale betydning, ”uden for pædagogisk rækkevidde”.
Som der står i en gammel Bibelkommentar: ”Der er ingen kur for en synd, der er så direkte vendt imod sin egen medicin.”

Lige så forfærdeligt budskabet om bespottelsen af Helligånden er, lige så fantastisk og glædeligt er dette andet ord fra Jesus. Det er vigtigt at huske, hvis man skulle få den tanke, at man selv har begået den utilgivelige synd.
Lige så forfærdeligt budskabet om bespottelsen af Helligånden er, lige så fantastisk og glædeligt er dette andet ord fra Jesus. Det er vigtigt at huske, hvis man skulle få den tanke, at man selv har begået den utilgivelige synd.
Hvad er denne synd ikke?

Bespottelsen af Helligånden er altså ikke en synd, man uforvarende begår. Der er ikke tale om et uigennemtænkt udbrud eller en uoverlagt handling.

Det er ikke den synd, Rowan Atkinsons nye præst i filmen ”Fire bryllupper og en begravelse” begår, da han ved vielsen af det ene par i kirken i sin nervøsitet og forfjamskelse påkalder ”the Holy Spigot” (ventil, vandhane) i stedet for ”the Holy Spirit”.

Det er heller ikke dit nye fald i den synd, du så længe har forsøgt at blive fri af.

Al anden synd kan tilgives menneskene

For med hensyn til alle disse andre synder siger Jesus, at de kan tilgives menneskene. Lige så forfærdeligt budskabet om bespottelsen af Helligånden er, lige så – ja om muligt endnu mere – fantastisk og glædeligt er dette andet ord fra Jesus. Det er vigtigt at huske, hvis man skulle få den tanke, at man selv har begået den utilgivelige synd.

Det er der ikke så få mennesker, som i tidernes løb er kommet i anfægtelse over, og vores sjæles fjende nyder, når det sker. Når han kan bilde et barn af Gud ind, at vedkommende er skilt fra Gud for evigt på grund af sin synd, så er Jesu død gjort virkningsløs for dette menneske, og det fryder Djævelen.

Ord til en bange sjæl

Martin Luthers gode præsteven, Georg Spalatin, var blevet syg og kraftesløs af tanker om at have syndet ud over tilgivelsens grænse.
I et brev går Luther i rette med ham og peger på, at han stiller sig på Djævelens side ved at tænke sådan. Tværtimod, skriver Luther. Det gælder om at ære Gud ved at bevare troen på, hvor stor en frelse, han har tilvejebragt ved Jesu død og opstandelse. Luther skriver:

”Det er derfor min oprigtige bøn og formaning, at De vil slutte Dem til os store og hårdkogte syndere, så De ikke gør Kristus lille og ubetydelig for os, som om han kun kunne hjælpe imod opdigtede, barnlige synder. Nej, … han er sat af Gud til frelser, til den som alene kan og vil forløse dem, som har begået de største, værste, kort sagt alle verdens synder, altså også de virkelige, store, alvorlige og forbandede overtrædelser og misgerninger.” Der må en virkelig frelser til for ægte, fordømte syndere.
Kun Helligånden kan åbenbare for mig, at jeg er en synder, og at Jesus kan frelse mig. Hvis jeg bliver ved med at stoppe fingrene i ørerne og række tunge ad Ånden, udelukker jeg mig selv fra tilgivelsens mulighed. Men lader jeg Ånden virke i mig, så gælder det: ”Al synd kan tilgives menneskene”. Og når jeg således er tilgivet, kan jeg med frimodighed træde ind i Guds nærhed og hans glæde!

Søndagens tekst: Matt. 12:31-42

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

Bespottelse mod Helligånden
31Det siger jeg jer: Mennesker kan få tilgivelse for al slags synd og hån – undtagen hvis de håner Guds Ånd. Det er der ingen tilgivelse for. 32 Den, der taler imod Menneskesønnen, kan blive tilgivet, men den, der taler imod Helligånden, kan aldrig få tilgivelse, hverken i den nuværende eller kommende verden. 33 Et træ kendes på sine frugter. Et godt træ bærer god frugt, og et dårligt træ bærer dårlig frugt. 34Hvordan skulle der kunne komme noget godt fra jer, slangeyngel? For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. 35 Et godt menneske tager gode ting frem fra sit forråd af gode tanker, men et ondt menneske tager onde ting frem fra sit forråd af onde tanker. 36 Jeg siger jer, at på dommens dag skal mennesker stå til regnskab for hvert et ondt ord, de har talt. 37 Ud fra jeres egne ord vil I blive frikendt, og ud fra jeres egne ord vil I blive dømt.«

De vantro vil blive dømt
38 Derefter forlangte nogle af de skriftlærde og farisæerne, at Jesus skulle gøre et mirakel som tegn på, at han virkelig var Messias. 39 Men Jesus svarede: »Onde og vantro mennesker forlanger tegn. Men den slags mennesker får ikke andet end profeten Jonas’ tegn. 40 For som Jonas var tre dage i havdyrets bug, sådan skal Menneskesønnen være tre dage i jordens dyb. 41 Nineves ledere vil på dommens dag rejse sig og anklage den slags vantro mennesker, for da Jonas forkyndte dom over Nineve, angrede alle byens indbyggere deres ondskab og vendte sig til Gud. Og her står en, der er større end Jonas. 42 Også dronningen af Saba vil på dommens dag rejse sig og anklage den slags mennesker, for hun kom helt fra verdens ende for at lytte til Salomons visdom. Og her står en, der er større end Salomon.

Læs også