Eric nægtede at løbe om søndagen

OL-sprinteren fra 1924 fulgte sin tro og blev senere misionær i Kina.
Filmen ”Chariots of Fire” fortæller historien om det dramatiske kapløb mellem den kristne skotte Eric Liddell og den engelske jøde Harold Abrahams.

Det historiske drama fra 1981 handler både om de to mænds tro og den diskriminering, som Abrahams oplever på universitetet i Cambridge.

Ildvogne og smuk musik

Filmens engelske titel ’Chariots of Fire’ bygger på udtryk fra 2 Kongebog 2:11, hvor profeten Elias bliver bragt til himmelen af en ildvogn trukket af ildheste. Udtrykket bruges også i 6:17, hvor profeten Elisa beder Herren åbne sin tjeners øjne under en belejring. Derpå ser tjeneren noget, der før var usynligt for ham: en masse ildheste og ildvogne, der beskytter byen mod dens fjender.

Digteren William Blake anvender udtrykket fra 2 Kongebog i salmen ”Jerusalem”, som kan høres sidst i filmen.
Filmens berømte instrumentale temanummer er skrevet af Vangelis. Det vandt en Academy Award for Best Original Score.

Chariots of Fire er produceret af David Puttnam, skrevet af Colin Welland og instrueret af Hugh Hudson. Filmen blev nomineret til syv Oscars og vandt fire af dem.

Handlingen

I 1919 begynder Harold Abrahams (som spilles af Ben Cross) på University of Cambridge. Her oplever han antisemtisme, men også kammeratskab og anerkendelse i The Gilbert and Sullivan club. Han begynder at vinde en række sejre i engelske løbekonkurrencer. Samtidig forelsker han sig i sopranen Sybil, som spilles af Alice Krige.

Eric Liddell, som spilles af Ian Charleson, blev født som missionærbarn i Kina af skotske forældre. Hans fromme søster Jennie (Cheryl Campbell) er imod Erics planer om at satse på en sprinterkarriere, mens Eric selv ser sporten som en vej til at ophøje Gud, før han vender tilbage til Kina som missionær.

Første gang Liddell og Abrahams løber mod hinanden, er det Liddells, der vinder. Abrahams vælger at forbedre sin teknik ved hjælp af en professionel træner, hvilket bliver kritiseret af ledende folk på universitetet. Abrahams afviser kritikken og opfatter den som et udtryk for antisemitisme og fordomme pga. klasseskel.

Må man løbe om søndagen?

Da Eric Liddell en dag ikke når frem til en gudstjeneste på grund af et løb, går søster Jenny i rette med ham. Hun beskylder ham for ikke længere at bryde sig om Gud og hans bud. Eric svarer, at han på et tidspunkt vil vende tilbage til Kina som missionær. Men han mener også, at Gud har givet ham særlige evner som løber for at han skal bruge dem.
– Jeg tror, at Gud har skabt mig med et formål. Men han har også gjort mig hurtig, og når jeg løber, føler jeg hans velbehag, siger Eric Liddell.

OL 1924 i Paris

Både Eric Liddell og Harold Abrahams bliver udtaget til at repræsentere Storbritannien ved OL i Paris i 1924. Men ombord på båden til Paris får Liddell at vide, at hans 100-meter løb vil falde på en søndag. Derfor nægter han at deltage i løbet, selv om både prinsen af Wales og den britiske olympiske komité prøver at overtale ham. Men svaret er nej. En kristen bør ikke løbe på Sabbatten, mener han.

Der viser sig dog en udvej, idet Eric Liddells teamkammerat Lindsay, der allerede har vundet guld i 400 meter forhindringsløb tilbyder Liddell sin plads i 400 meter løbet. Og Eric Liddell takker ja, mens hans kompromisløse tro bliver kendt gennem store avisoverskrifter verden over.

Prædikede under løbet

På den søndag, hvor 100-meter løbet finder sted, prædiker Eric Liddell i en skotsk kirke i Paris. Her citerer han fra Esajas Bog kapitel 40, som slutter med ordene:

”Israel, hvordan kan du sige, at Herren har glemt dig og ikke ænser dine lidelser? Ved du ikke, hvem Gud er? Har du ikke forstået det?
Herren er den evige Gud, som har skabt den vide jord. Aldrig bliver han træt eller udmattet. Hans visdom er ufattelig. Han giver den trætte ny kraft og den svage ny styrke.

Selv unge mænd kan blive udmattede, selv de stærkeste har en grænse. Men de, der søger hjælp hos Herren, får ny styrke, som ørnen får nye svingfjer. De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at blive udmattede.”

To guldmedaljer

Harold Abrahams taber i 200 meter løbet, mens han vinder guld i 100 meter distancen.

Eric Liddell spås ikke mange chancer på 400 meter distancen, som han ikke er vant til. Men en af de amerikanske løbere giver Liddell en seddel, som udtrykker hans respekt for skottens overbevisning. Løbet ender med, at Liddell alligevel slår sine amerikanske rivaler og vinder guld på den uvante distance.

Efter OL bliver Abrahams gift med sin Sybil, mens Liddell rejser til Kina som missionær. Han dør der i 1945 under den japanske belejring.