Hvorfor lige netop Jesus?

Jesus korsfæstelse
Jesus korsfæstelse

(Forkortet uddrag af hæftet ”Hvorfor lige Jesus?” af Nicky Gumbel. Alpha og Forlaget Scandinavia 1997.)

Hvorfor interessere sig for kristendommen? Det enkle svar er: Fordi den er sand. Hvis kristendommen ikke var sand, ville vi spilde vores tid. Men hvis den er sand, så er den af vital betydning for ethvert menneske.

Men hvordan ved vi, at den er sand?

Vi kan teste kristendommens påstande, fordi det er en historisk tro. Den er baseret på Jesu Kristi liv, død og opstandelse. Vores tro er baseret på sikre historiske beviser.

Hvem er Jesus?

Jesus er den mest bemærkelsesværdige mand, som nogen sinde har levet. Han er vores civilisations cenfrum. Vi daterer trods alt alle hændelser ud fra FØR og EFTER hans fødsel.
Jesus var og er Guds søn. Nogle mennesker tror, at han bare er en ”god religiøs lærer”. Men den antagelse passer ikke med fakta.

a) Hans påstand
Jesus vidnede om, at han er Guds enestående søn på lige fod med Gud. Han påtog sig autoritet til at tilgive synd. Han sagde, at én dag vil han dømme verden og at det, som til den tid vil have betydning, er, hvordan vi har forholdt os til ham i dette liv.
C.S. Lewis siger det på denne måde: ”Hvis en mand, som kun var et menneske, sagde de ting, Jesus sagde, ville han ikke være en stor morallærer; nej, han ville enten være en nar – på samme niveau som én, der siger, at han er et spejlæg – eller han ville være en djævel fra helvede. Du må selv vælge! Enten var og er denne mand Guds søn, eller også var han en galning eller det, der er værre… men lad nu det være og lad alt det påståelige sludder om, at han er en stor humanistisk lærer, ligge. Det har han ikke levnet plads til. Det var ikke det, der var hans mening.”

b) Hans karakter!
Mange mennesker, som ikke bekender sig som kristne, betragter Jesus som et enestående eksempel på et uselvisk liv.
Dostojevskij, som var en kristen, sagde: ”Jeg tror ikke, at der er nogen mere elskelig og dyrebar, mere sympatisk og mere perfekt end Jesus. Jeg siger til mig selv – med en følelse af jalousi – at der ikke er nogen som ham og heller aldrig vil komme nogen som ham.”
Som C.S. Lewis udtrykker det: ”Det synes klart, at han hverken var en galning eller en djævel; og som en følge af det – hvor svært og forfærdeligt og usandsynligt det end synes – bliver jeg nødt til at acceptere det synspunkt, at han var og er Gud. Gud er landet på denne fjendebesatte jord i menneskeskikkelse.

c) Hans sejr over døden?
Beviserne på den fysiske opstandelse er meget stærke. Da disciplene kom til graven, fandt de, at ligklæderne var sunket sammen, og Jesu krop var forsvundet.
I de næste 6 uger blev han set af over 550 mennesker ved 11 forskellige lejligheder. Disciplenes liv blev forandret, og den kristre kirke blev født og voksede med enorm hastighed.
En tidligere højesteretsdommer i England, Lord Darling, sagde om Opstandelsen:
”Der findes så overvældende beviser til gunst for den levende tro – det være sig positive som negative, saglige og detaljerede, at ingen intelligent jury i hele verden ville tøve med at afsige den dom, at beretningen om Opstandelsen er sand.”
Den eneste tilfredsstillende forklaring på disse fakta er, at Jesus virkelig opstod fra de døde og dermed bekræftede, at han var og er Guds Søn.

Hvorfor kom han?

Jesus sagde, at den eneste grund til, at han kom, var, at han ville dø for os.
”Menneskesønnen kom…for at give sit liv som løsesum for mange” (Mark. 10,45).
Det, vi ved om korsfæstelse, er, at det var en af de mest grusomme former for død, som mennesket kender. Cicero beskrev den som ”den mest grusomme og hæslige form for tortur.” Jesus blev flået af en pisk med adskillige læderstrenge med små stykker af metal og knogler i enden.
Jesus blev så tvunget til at bære en 2 meter lang korsbjælke, indtil han faldt sammen. Da han nåede henrettelsespladsen, blev der hamret 6-tommers søm gennem hans håndled og fødder, for at nagle ham til korset. Der blev han efterladt i timevis under ulidelige smerter.

Hvorfor døde han?

Jesus sagde, at han døde ”for’’ os. Ordet ”for” betyder” i stedet for.” Han gjorde det, fordi han elsker os og ikke ønsker, at vi skal bøde for alle de ting, som vi har gjort forkert. På korset sagde han med eftertryk: ”Jeg vil tage alle disse ting på mig.” Han gjorde det for dig, og han gjorde det for mig. Hvis du eller jeg havde været den eneste person i hele verden, så ville han have gjort det for os.
Paulus skrev: ”..Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig” (Gal.2,20). Det var af kærlighed til os, at han gav sit liv som en løsesum. Ordet ”løsesum” kommer fra slavemarkedet. Hvis en venlig mand ville købe en slave fri, så måtte han først betale løsesummen. Jesus betalte – med sit blod på korset – løsesummen for at sætte os fri.

Fri fra hvad?

a) Fri fra skyld
Hvad enten vi føler skyld eller ej, er vi skyldige overfor Gud pga. de mange gange, vi har brudt hans love i tanke, ord og handling.
”Syndens løn er døden” (Rom 6,23). Resultatet af de ting, som vi gør forkert, er åndelig død – at blive afskåret fra Gud i evighed. Vi fortjener alle at lide den straf.
På korset tog Jesus den straf i vores sted, så vi kan blive fuldstændigt tilgivet, og vores skyld blive taget væk.

b) Fri fra afhængighed
De ting, som vi gør forkert, er nærmest ligesom med afhæn- gighed. Jesus sagde: ”Enhver, som gør synd, er syndens slave” (Johs. 8,34). Jesus døde for at sætte os fri fra slaveriet. På korset blev afhængighedens magt over os brudt. Skønt vi alligevel ind imellem falder igennem, så er afhængighedens magt over os brudt, når Jesus sætter os fri.
Det var derfor, Jesus blev ved med at sige: ”Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie” (Johs. 8,36).

c) Fri fra frygt
Jesus kom, for at ”han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen – og befri alle dem, som af frygt for døden hele livet igennem havde været holdt nede i trældom” (Hebr. 2,14). Vi behøver ikke længere at frygte døden.
Døden er ikke enden for dem, som Jesus har sat fri. Men det er indgangen til himlen, hvor vi vil være frie for syndens tilstedeværelse. Når Jesus sætter os fri fra frygten for døden, så sætter han os også fri fra alle andre slags frygt.

Fri til hvad?

Jesus er ikke længere fysisk til stede på jorden; men han har ikke efterladt os alene. Han har sendt Helliganden til at være sammen med os. Når hans Ånd kommer ind i os, giver han os en ny frihed.

a) Fri til at kende Gud!
De ting, som vi gør forkert, skaber en barriere mellem os og Gud – ”Det er jeres synder, der skiller jer fra jeres Gud’, (Esajas 59,2). Da Jesus døde på korset, fjernede han den barriere, som var mellem os og Gud. Resultatet var, at han har gjort det muligt for os igen at have fællesskab med vores Skaber. Vi bliver hans sønner og døtre. Helligånden forsikrer os om dette fællesskab, og han hjælper os med at lære Gud bedre at kende. Han hjælper os med at bede og med at forstå Guds ord (Bibelen).

b) Fri til at elske!
”Vi elsker, fordi han elskede os først” (1. Johs. 4,19). Når vi ser på korset, forstår vi Guds kærlighedtil os. Når Guds Ånd kommer ind i os, erfarer vi kærligheden. Når det sker, får vi en ny kærlighedtil Gud og til andre mennesker. Vi er sat fri til at leve et liv i kærlighed – til at leve et liv, som drejer sig om at elske og tjene Jesus og elske og tjene andre mennesker – og ikke et liv centreret om os selv.

c) Fri til at forandres!
Nogle gange siger folk: ”Du er, som du er. Du kan ikke lave om på det.” De gode nyheder er, at med hjælp fra Helligånden kan vi forandres.
Paulus siger, at Helligandens gaver er: ”kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse” (Gal. 5,22).
Når vi beder Guds Ånd om at komme ind i vores liv, vil disse vidunderlige karaktertræk begynde at vokse frem i vores liv.

Hvad skal vi gøre?

Johannes skriver: ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv” (Johs. 3,16).
At tro kræver en troshandling baseret på alt det, vi ved om Jesus. Det er ikke blind tro. Det er at sætte vores tillid til en person. Det er på en måde ligesom det skridt i tro, en brud eller brudgom tager, når de siger ”Ja” på bryllupsdagen.
Den måde, dette trosskridt tages på, varierer meget fra menneske til menneske, men her vil jeg vise en måde, hvorpå du kan tage dette skridt lige nu. Det kan sammenfattes i 3 meget enkle ord:

* Undskyld.
Du bliver nødt til at bede Gud om tilgivelse for alle de ting, som du har gjort forkert, og så vende dig fra alt det, du ved, er forkert i dit liv. Det er det, som Bibelen kalder ”omvendelse.”

* Tak.
Vi tror, at Jesus døde for os på korset. Du bliver nødt tll at takke ham, fordi han døde for dig, og fordi han gratis tilbyder dig tilgivelse, frihed og sin Ånd – som gave.

* Kom.
Gud tvinger sig aldrig adgang til vores liv. Du bliver nødt til at modtage hans gave og invitere ham til at komme og leve i dig med sin Ånd.
Hvis du gerne vil have fællesskab med Gud, så er her en meget enkel bøn, som du kan sige. Det vil blive starten på fællesskabet med Gud:

Herre Jesus Kristus
Jeg er ked af de ting, som jeg har gjort forkert i mít liv. (Brug lidt tid på at bede om tilgivelse for de konkrete ting, som du kommer í tanke om).
Tilgiv mig. Fra nu af vil jeg vende mig fra alt det, som, jeg ved, er forkert.
Tak, at du døde på korset for mig, så jeg kan blive tilgivet og sat fri.
Tak, fordi du tilgiver mig og giver mig Helligånden – din Ånd – som gave. Jeg vil nu modtage den gave.
Kom ind i mit liv med din Hellige Ånd – for altid.
Tak, Herre Jesus. Amen.