Hvorfor skjuler vi kristne sandheden om Helvede?

Bo Henriksen, som er initivativtager til Gadekirken København, udfordrer kristne til at fortælle sandheden. Også om Helvede, som Jesus selv advarede imod 12 gange i Ny Testamente.

I mange år har undervisning og forkyndelse af dom, fortabelse og Helvede, som det er beskrevet i Bibelen, været tabu.

Vi kristne er klar over, at vi er frelst, men hvad vi er frelst fra, kan være diffust. Nogen afviser Helvede som et virkeligt sted, idet de mener, at det kun er et symbol på adskillelse fra Gud. Hvis Helvede kun er et symbol, må man undre sig over, at grundteksten sondrer mellem Hades, Gehenna og Tartaros, så burde ét ord være nok.

Gadekirkenkbh er en tværkirkelig organisation, som sætter Jesus på dagsordenen ude i befolkningen. Her spørger vi ofte mennesker, hvor de skal hen, når de dør.

Stort set alle, som tror på et liv efter døden, uden egentligt at bekende sig til kristendommen, er sikre på, de kommer i Himlen. De er jo gode mennesker. De sammenligner sig med tyve og mordere.
Vi har ikke været gode nok til at formidle den mest vidtrækkende konsekvens af evangeliet: Evigheden. Hvad er det helt præcist, vi tror på ude i menighederne?

Sjov eller alvor?

Jeg hørte engang en sjov udlægning af Mark. 9, 43-48, som lyder sådan:
”Og hvis din hånd bringer dig til fald, så hug den af; du er bedre tjent med at gå lemlæstet ind til livet end med begge hænder i behold at komme i Helvede, til den uudslukkelige ild, hvor deres maddiker ikke dør, og ilden ikke slukkes. Og hvis din fod bringer dig til fald, så hug den af; du er bedre tjent med at gå halt ind til livet end med begge fødder i behold at kastes i Helvede, hvor deres maddiker ikke dør, og ilden ikke slukkes. Og hvis dit øje bringer dig til fald, så riv det ud; du er bedre tjent med at gå ind i Guds rige med ét øje end med begge øjne i behold at kastes i Helvede, hvor deres maddiker ikke dør, og ilden ikke slukkes.”

”Ja”, sagde taleren muntert, og holdt sig for sit ene øje, ”men så kan jeg jo bare se med det andet”! Hele forsamlingen kluklo over hans vid, og så hvor humoristisk Jesus skildrede Helvede. Desværre brugte Jesus den hårdeste beskrivelse af et virkeligt sted, og det er tvivlsomt, at han joker med et så alvorligt emne. Det var trods alt derfor, at han kort tid efter lod sig korsfæste, så vi kunne blive forsonet med Gud og undgå fortabelse.

Bliver alle frelst?

Den amerikanske evangelist Charles Finney gik hårdt op imod universalisterne, som jo ikke troede på et evigt Helvede, men at alle ufrelste efter endt straf til sidst bliver forsonede med Gud.
Finney afviste det som ønsketænkning og totalt i modstrid med Bibelen, idet ”det er menneskenes lod at dø én gang og derefter dømmes”. (Heb. 9, 27)

Gør som Natan!

Grundlæggeren af Frelsens Hær, William Booth, anviste sine soldater at udbrede evangeliet direkte og uden omsvøb, og henviste til beretningen om Davids synd med Urias’ kone Batseba (2. Sam. 12).
William Booth skrev:
”Overbring dit budskab på den mest ligefremme måde. Hør på Natan. (2. Samuelsbog 12 – hvor profeten Natan konfronterer David med, at han taget Batseba og fået hendes mand dræbt, red.)

Kunne noget være mere passende for situationen, eller noget blive mere tydelig fremholdt, eller mere direkte rettet mod Davids hjerte, end netop dette budskab?

Læs det igen og gå så og gør ligeså. Overbring det, sådan som Gud ønsker det overbragt. Lad der ikke blive nogen sammenblanding eller tilintetgørelse af kraften. Tal til de dyrebare sjæle, til hvilke du er sendt, den rene sandhed, som skal enten frelse deres sjæle eller sende dem til et dybere Helvede.

Få dem til at høre, tving dem til at lytte til dig. Mennesker, alle mennesker, fra monarken ned til tiggeren, er forud optagne. Optagne med forretninger, fornøjelser, ærgerrighed eller glæde af en eller anden slags. De vil stirre på dig, mens du taler, og få dig til at tro, at de drikker ind, alt hvad du siger, mens deres tanker i virkeligheden er så langt borte som muligt, og de hverken hører, forstår eller bryder sig om et eneste af dine ord.

Væk dem op. Gør dem forskrækkede ved at oprulle døden, dommen, djævle og Helvede for dem. Hvad betyder smagen og ”hvad der passer sig” for dig? Manden, folkeskaren, som du taler til går til Helvede – de er der næsten allerede. Om nogle dage vil du høre, at de er døde og fordømte, om ikke noget særligt indtræffer. Så for deres skyld, væk dem op af deres søvn. Få dem til at forstå dig.

Hør på Natan igen. Hvor behændigt han vandt Davids opmærksomhed, og hvor beundringsværdigt han fik ham til at forstå sit budskab. Han kunne ikke have gjort det bedre. Du ønsker at få David til at råbe ”skyldig”! Og da kan du juble. Da David sagde: ”Jeg er manden”, var den overvejende del af Natans arbejde gjort.

Du må få folk til at forstå, at de lige nu er oprørere mod Gud, den almægtige Jehova, dømt til døden og i fare hvert øjeblik. Frem for alt, vær ligefrem og tydelig. Smyk dine pile som Natan gjorde med illustrationer og kendsgerninger, og skyd dem så lige og direkte ud.

Lad intet hensyn til deres følelser holde dig tilbage fra at gå lige til sagen. Få dem til at føle sig sønderknust overfor Herren. Blot at prikke dem i sindet er værre end unyttigt. Du må såre dem, så det går gennem hjertet. Bryd dig ikke om, hvordan de vrider og klager. Gentag atter og atter sandheden, som gennemborer og rører.”

Jesus talte om Helvede

Jeg ved godt, at Bibelens lære om noget så rædselsfuldt ikke f

år folk til at vælte ind i kirkerne eller kildrer dem i ørerne. Det kræver visdom og kærlighed at formidle, men det nytter ikke at stikke hovedet i busken.
Jesus talte om Helvede tolv gange i Det Nye Testamente, og hvis han gik på jorden i dag ville folk beskylde ham for at være en helvedesprædikant. Kan det tænkes, at Jesus godt var klar over, at hans undervisning var angstprovokerende?
Vi er ikke fortabte, fordi Gud ikke elsker os. Det er netop, fordi Gud elsker os, at han har gjort det muligt for os at blive frelst, hvis vi gør Jesus til Herre.

Svigt ikke de ufrelste

Charles Finney skrev:
”Kristne mennesker, er I hele tiden optaget af jeres jordiske gods, men tilsidesætter sjæle?
Vær klar over, at en fortabt sjæl ikke kan gøres om. Hvis du siger til den ufrelste, at du troede. han vidste det hele, vil han svare: ”Jeg regnede ikke med, at du troede et ord af det selv. Du handlede i hvert fald ikke, som om du gjorde. Skal du i Himlen? Jeg er på vej ned i Helvede. Der er ingen hjælp for mig nu. Måske vil du tænke på mig, når du ser røgen af min elendighed stige op til herlighedens himle. Når jeg har været der i lang, lang tid vil du nogen gange tænke, at vi engang levede side og side. Husk, at det er for sent at bede for mig nu, men at du kunne have advaret mig, så jeg var blevet frelst.”

Nøden må drive os

Drivkraften hos de største troshelte har altid været sjæles frelse. Overbevisningen om at fortabelse fører til et evigt og pinefuldt sted har ført dem ud i kraftfulde tjenester for evangeliet. Hvis vi kristne i dag får den nød og motivation til at træde ud i forsoningens tjeneste, vil det blive til velsignelse for os selv og få evighedskonsekvenser for vores familie og endnu længere ud i befolkningen.

Budskabet vil provokere

Helvede eksisterer. Derfor har Gud sat alle sejl til, for at mennesker skal frelses.
Brodden, kraften og relevansen i kristendommen forsvinder, når vi pakker sandhed ind. Korset, Jesus og Helvede vil altid være en anstødssten, altid provokere og altid skille vandene.

Dem, der alligevel vil følge Jesus og blive hans disciple, vil være mere dedikerede og optagede af Guds ”business” end af egne behov og ambitioner.