Jesus bruges som skoleeksempel på barmhjertighed
Kristendommen har særstatus i folkeskolen. Det viser en afhandling fra Syddansk Universitet.
Medmenneskelighed skal læres ud fra fortællingen om den barmhjertige samaritaner, og tilgivelse skal læres ud fra historierne om Jesus. Det fremgår af Karna Kjeldsens studier af kristendommens placering i folkeskolernes undervisning. Hun har besøgt 3., 6. og 9. klasser forskellige steder i Danmark og præsenterer sit studie i P1 programmet Religionsrapport.
Et dannelsesprojekt
Den nye ph.d.-afhandling fra Syddansk Universitet viser, at der er store forskelle mellem kristendommens og de øvrige religioners status i folkeskolens kristendomskundskabs-fag. Det sker, selv om faget som udgangspunkt skal behandle alle religioner lige.
I P1’s Religionsrapport siger Karna Kjeldsen:
– Kristendommen bliver gjort mere vedkommende for elevernes tilværelse. Den bliver inddraget i forhold til deres eksistentielle livsspørgsmål, og der lægges op til, at faget skal bruges i deres personlige og åndelige dannelse.
Samtidig præsenteres andre religioner ofte i korte perspektiveringer.
– Det er problematisk, fordi det tyder på, at der ikke er overensstemmelse mellem rammerne for faget og så den intenderede undervisning og det tilgængelige undervisningsmateriale, siger Karna Kjeldsen.
’Det er ikke forkyndelse’
John Rydahl, der er Religionslærerforeningens formand og talsmand for Folkekirkens Skoletjeneste, afviser, at der sker egentlig forkyndelse i skolerne. Han peger på, at Skoleloven af 1975 definerer kristendomskundskab som et ikke-forkyndende fag, og at lærerne overholder dette.
Derimod har vægtningen måske at gøre med det tilgængelige undervisningsmateriale. I skolerne perspektiverer man med eksempler fra kirken og Det nye Testamente. Det skyldes, at der er forholdsvis flere kristne end folk af andre religioner i Danmark, mener formanden.
– Folkeskolen er ikke kun en vidensinstitution. Det er i høj grad også en dannelsesinstitution. Og religion og religiøsitet er en del af elevernes hverdag, siger han.
Så når kristendommen fylder mere og behandles på en anderledes måde end de øvrige religioner, skyldes det ifølge John Rydahl, at faget tager højde for det geografiske område, eleverne befinder sig i.
– Elevernes forudsætning for at tale om religion er forskellig, men kristendommen har haft en betydning for det område, vi befinder os i, udtaler John Rydahl i P1-programmet.
Partierne på den politiske venstrefløj ønsker, at faget Kristendomskundskab skal hedde Religion og være mere generelt oplysende. Derimod går højrefløjen traditionelt ind for at understrege kristendommens særstatus i skolernes undervisning.
I Religionsrapport-programmet om kristendommens status i folkeskolen medvirker ph.d. Karna Kjeldsen, John Rydahl, formand for Religionslærerforeningen og talsmand for Folkekirkens Skoletjeneste. Tilrettelæggelse ved Karen Lerbech og vært Lisbeth Brocelius Meléndez.
