Argumenterer for ægtheden af Noahs Ark-fund

Dr. Norman Geisler, en kendt amerikansk forsvarer for den kristne tro, og systemingeniør Phillip Williams går i rette med bibelarkæologen dr. Price’ mistænkeliggørelse af det fund, som et kurdisk-kinesisk team gjorde i 2008. Williams er overbevist om ægtheden efter selv at have besøgt fundstedet.

Kommentar af Henri Nissen, forfatter til bogen ”Noahs Ark. Historien og Det Store Fund”

En af USA’s kendte apologeter (tros-forsvarere), dr. Norman Geisler, er nu gået ind i debatten om det kinesisk-kurdiske fund af de mulige rester af Noahs Ark på Mt. Ararat. Geisler har oprettet en hjemmeside arkapology.com, hvor han sammen med Williams går i rette med fundet. Williams har selv besøgt fundstedet og går stærkt i rette med bibelarkæologen dr. Price, som er den hovedansvarlige for, at fundet ikke er blevet taget alvorligt.

Dr. Randall Price, som selv driver et bibelarkæologisk ministry, udtalte sig kritisk og antydede, at det kinesiske fund var et fupnummer, da det blev offentliggjort af det kinesk-kurdiske team på pressekonferencer i Beejing, Hong Kong, Tyrkiet og Holland i 2010.
Dr. Price er herhjemme at sammenligne med en bibelarkæologisk ekspert som Carsten Vang på Menighedsfakultetet, og hans ord havde naturligvis en stærk virkning på de bibeltro kristne i USA og resten af verden.

Selv involveret

Hvad de fleste ikke vidste var, at dr. Price selv havde været med i efterforskningen, men var blevet udelukket af den kurdiske leder, Parasut, fordi han hemmeligt samarbejdede med en konkurrerende guide-virksomhed, som Parasut lå i bitter strid med.

Afventende i 6 år

Randall Price’s udtalelser lagde straks gift for fundets troværdighed, især i USA, og selv om det nu er 6 år siden, at fundet blev offentliggjort, og otte år siden det blev gjort i al hemmelighed, så er der stadig kun sket en sporadisk efterforskning af enkelte arkæologer m.fl.
Min egen bog om fundet er stadig den eneste på markedet (bortset fra dr. Phillip Williams bog, der har et enkelt kapitel om fundet). Der er heller ikke lavet tv-dokumentarserier, som det ellers ville ske – selv ved langt mindre betydningsfulde opdagelser. Kun på kinesisk er der produceret en dokumentarfilm, og det kan være svært at finde den engelske udgave, som jævnligt ændres.
Det har heller ikke været muligt at samle midler til en seriøs videnskabelig efterforskning af fundet, som kan vise sig at være verdenshistoriens største, hvis det virkelig er Noah’s Ark.

Kreationister på vagt

På grund af dr. Price’s mistænkeliggørelse af fundet har de kristne kreationister (som tror på skabelse og en syndflod med Noahs ark) holdt sig skeptisk tilbage. En meget konservativ gruppe blandt dem, ”Answers in Genesis”, har netop opført en replika af Noah’s Ark (omtalt i Udfordringen uge 30). Denne gruppe er så bogstavtro, at de fx mener verden blev skabt på nøjagtig seks (nuværende) dage, mens andre kristne kreationister mener at ”en dag er for Herren som tusind år”, så det godt kan fortolkes lidt friere.
På grund af dr. Price’s afvisning er bl.a. denne gruppe fulgt efter, og mange kristnes hjemmesider har – uden at undersøge det nærmere – nedgjort fundet på deres hjemmesider. Og her nøjes man ikke med at udtrykke skepsis, men taler om fup og svindel i meget grove sort-hvide formuleringer.
Dette er naturligvis smittet af i de evangelikale kristne kredse, som ellers har bakket op om mange eftersøgninger af Noahs Ark, som intet konkret bragte frem.
Nu er der endelig noget konkret, – og så afviser de fleste det uden at undersøge det…

Verdslig modstand

I forvejen er det ikke nemt at få de verdslige medier og universiteter til at beskæftige sig med jagten på Noah’s Ark på en seriøs måde. Videnskabsmænd er varsomme med at udtrykke sig i strid med altdominerende evolutuions-teori, der er blevet som en religion, der ikke må modsiges. De videnskabsmænd, der fx forsker i Intelligent Design, bliver hængt ud som politisk-ukorrekte, især hvis det kan påvises, at de også er troende.
Men de verdslige medier og universiteter har slet ikke behøvet at tage fundet alvorligt, når selv en kendt kristen kreationist afviser det på forhånd som svindel.
Og hverken den kinesiske amatør-gruppe eller den kurdiske guide har kunnet hamle op med denne ”ark-ekspert”.

En part i sagen kan ikke være neutral ekspert

Men er det rimeligt, at en person, som selv har været involveret i fundet, og blev smidt ud af arkjæger-gruppen, bagefter optræder som den ”ekspert”, de fleste medier citerede? spørger Phillip Williams. Den kurdiske guide, Parasut, afbrød åbenbart samarbejdet med dr. Price, fordi han opdagede, at denne under hånden samarbejdede med et konkurrerende guide-firma, som ligger i krig med Parasut.
Williams afslører på den hjemmeside, Geisler har lagt ud, – arkapology.com – at Price indirekte lækkede oplysninger til det amerikanske blad, Christian Science Monitor, og derved fik bragt sig selv i position som ark-ekspert.
Han har også klaget til Liberty University, hvor dr. Price er tilknyttet, over at Price citerede anonyme kilder i sine alvorlige beskyldninger imod den kurdiske guide Parasut. Dr. Price beskyldte Parasut for selv at have konstrueret arkfundet.
Senere bragte Price et brev som dokumentation fra to navngivne kurdere, som skulle være kilde til oplysningerne. Men brevet viste sig at være falskt og blev benægtet af de to kurdere. Price måtte fjerne det igen, men undlod dog ikke at antyde, at beskyldningerne alligevel var rigtige, selv om han ikke kunne bevise dem…!
I en mindre afhandling, som Williams har skrevet, piller han systematisk Dr. Price og kollegaen Dr. Don Pattons fælles kritik af fundet fra hinanden.

Har selv beset fundet

Som et ekstra argument til slut tilføjer Williams, at han selv har besøgt det hemmeligholdte fundsted på Mt. Ararat sammen med Parasut, som opdagede fundet.
Ifølge Williams er der ikke tale om svindel. Han giver udtryk for, at dateringen af de krukker m.m., der er fundet sammen med trækonstruktionen, netop bekræfter, at fundet faktisk kan være Noah’s Ark.
Det er ikke uden betydning, at Norman Geisler offentliggør kritikken på sin side. Han er ikke hvem som helst. Han har været med til at grundlægge to universiteter i USA. Han er systematisk teolog, filosof og apologet, har to mastergrader og har en ph.d. i filosofi. Han har skrevet et halvt hundrede bøger, bl.a. en del bøger og opslagsværker, der understøtter Bibelens historiske troværdighed.

Ung eller Gammel Jord?

Williams har en lidt anden forståelse af skabelsen, end de toneangivende kreationister i USA.
De fleste kreationister tror på en ”Ung Jord” på kun ca. 6.000 år – fordi Adam ifølge stamtavlerne i Gamle Testamente blev skabt på det tidspunkt.
Men Williams og en del andre kristne mener, at jorden og universet kan have eksisteret i mange tusinde, ja millioner af år FØR skabelsen af mennesket.
Man kalder denne opfattelse for ”Gammel Jord” i kreationistisk sammenhæng. Men begge grupper kreationister anerkender Bibelens historiske troværdighed og tror på, at der har været en syndflod og en ark med Noah, familien og dyrene, som overlevede katastrofen.

Forskellig datering

Når dr. Price således påstår, at de mindre fund af krukker m.m. som er fundet ved eller i ”arken” er for unge til at stamme fra Noahs tid, så skyldes det hans egen Ung Jord daterings-teori, forklarer dr. Geisler.
Dr. Price afviser nemlig ark-fundet bl.a. med henvisning til, at der er tegn på, at krukkerne er formet på en drejeskive. Price mener derfor, at de stammer fra hellenistisk tid (ca. 330-50 f.Kr.) og ikke fra Noahs tid (ca. 3000-2000 f. Kr.)
Men Williams gør opmærksom på, at der findes mange andre fund af krukker og skåle fra Mellemøsten, som også er drejet på en drejeskive, og som dateres til den tidligere bronzealder – dvs. ca. 3.300-1200 f.Kr. Så det er ikke noget argument imod det nye fund – tværtimod, mener han. Dateringen er netop sammenfaldene med Noahs tid ifølge Bibelens egen kronologi.
Efter at have studeret fundene, anslår dr. Williams dem til netop at stamme fra den tidligere bronzealder, hvilket netop passer med fra Noah’s tid (ca. 2-3.000 år f.Kr.)
Når dr. Price afviser dette, at Ung Jord-kreationister normalt anser alle fund at stamme fra tiden EFTER syndfloden (ca. år 2.350 f.Kr.) idet de går ud fra, at alt blev ødelagt ved syndfloden.
Derved bliver deres arkæologiske tidsperioder rykket frem i forhold til den konventionelle verdslige arkæologi.
Harvard-arkæologen dr. Klemp har tidligere anslået nogle af fundene til at stamme helt tilbage til overgangen fra stenalder til bronzealder ca. 3-5.000 år f. Kr. efter den konventionelle skala. (Udf. uge 14/2013)

Et bevis for Bibelen

Dr. Geisler er nu 82 år, og det ærgrer ham tydeligvis, at fundet ikke er blevet bedre modtaget af de kredse, som netop burde juble over et muligt bevis på Bibelens troværdighed og syndflodens historiske virkelighed.
Han er sammen med dr. Phillip Williams (også omtalt i uge 11/2016) involveret i at gøre verdslige arkæologer og andre videnskabsfolk interesseret i at danne en gruppe. Den skal – uden religiøse eller ateistiske fordomme – undersøge det store fund.

 

Derfor kan Noahs Ark-fundet ikke være fup

10 grunde til, at trækonstruktion på Mt. Ararat er et ægte fund:

Dr. Norman Geisler og Phillip Willioams sammenfatter følgende faktorer, som tilsammen gør, at det stort set er udelukket, at fundet på Mt. Ararat skulle være et svindelnummer.

1. Det er for gammelt. Det er bygget af træ, der er dateret til Noahs tid (3. årtusinde f.Kr.) med kulstof-14 og arkæologi.

2. Det ligger for højt. Dele af strukturen er fundet i 4.200 meter i den permanente snekappe, langt over trægrænsen og for højt til at konstruere den struktur, som har vist sig der.

3. Det er for dybt begravet. Under 20-30 fod (6-10 meter) frossen vulkansk sten og is. Dybfrost-temperaturer gør det næsten umuligt at konstruere et stort skib under disse betingelser.

4. Det er for ustabilt og farligt placeret. Et sted læner det sig usikkert på en afsats, et andet på siden af en gletsjer-ophobning, der bevæger sig ned ad bjerget. Store sten tumler regelmæssigt ned ad bjerget og begraver strukturen og truer dem, der arbejder der.

5. Det er for stort. Det er i mindst to stykker, som tilsammen synes at være på størrelse med Noahs Ark (150 m.) At slæbe så meget træ så højt op, at opdigte og montere alle de indviklede træsamlinger er for stor en opgave i denne højde og temperatur.

6. Det er for kompliceret. Det har et afrundet skrog, tre dæk, mange firkantede dybe træsamlinger, firkantede træ-nagler, brædder med not og fer som tyder på håndværksarbejde. Det er for indviklet at konstruere under så vanskelige forhold.

7. Det er for antikt. Dets antikke konstruktion er ukendt for moderne Noahs Ark replika-bygherrer, trænagler, slids og tap-samlinger og gamle stiger.

8. Det er for avanceret. Det indeholder avanceret keramik fremstillet på drejeskiver fra tidlig bronzealder (Noahs tid), ikke den primitive teknologi, som mange ellers tilskriver Noahs tid.

9. Det er for gammelt. Overflade patina (tegn på ældning) findes ikke på nyligt fabrikerede plader, og der er ingen kendt måde at fremstille den på.

10. Det kunne ikke konstrueres så hurtigt. Noah og hans familie arbejdede på et plant underlag i måske 120 år. Men ingen kunne bygge dette store skib på et højt bjerg under disse tilsyneladende umulige forhold i de få uger om året efter at smeltevandet var stoppet med at løbe, men før vinterens sne forhindrede adgang til disse steder.