Når kristne også hjælper ikke-kristne i Mellemøsten

Yazidi-kvinder modtager nødhjælp af kristne. Nødhjælpsprojektet, hvor ikke kun kristne, men også andre minoriteter får nødhjælp, er et vidnesbyrd om et radikalt anderledes menneskesyn end det, IS repræsenterer. Foto: Dansk Europamission.
Yazidi-kvinder modtager nødhjælp af kristne. Nødhjælpsprojektet, hvor ikke kun kristne, men også andre minoriteter får nødhjælp, er et vidnesbyrd om et radikalt anderledes menneskesyn end det, IS repræsenterer. Foto: Dansk Europamission.

Dansk Europamission giver ikke kun nødhjælp til kristne i Mellemøsten. Det gør indtryk.

I Dansk Europamissions nødhjælpsprojekter i Mellemøsten får ikke kun kristne, men alle værdigt trængende, nødhjælp, uanset baggrund. Det vækker forundring i Mellemøsten – og giver de kristne troværdighed som en betydningsfuld del af lokalsamfundet – til trods for Islamisk Stats forsøg på at udslette kirken.

1. Teologisk betydning

Vor projektleder, Johannes Schwab (dæknavn) fortæller: – Muslimer og mennesker fra andre grupper i Mellemøsten er forundrede, da muslimer typisk kun hjælper muslimer, og de kan ikke forstå, at kristne hjælper muslimer, som er fjendtlige over for kristne.
Andre reagerer ved at spørge: Hvad er motivationen? Hvorfor hader kristne ikke deres fjender? Det virker menneskeligt set ikke logisk. Jeg talte med en person, hvor kristnes kærlighed til deres fjender var afgørende for, at han forlod islam og blev kristen. De siger: Dette må være fra Gud.
Det tiltrækker søgende mennesker, særligt efter at IS har slagtet så mange. Man kan se, at flere og flere muslimer stiller spørgsmål ved deres egen tro, at de tvivler og søger alternativer. De kristnes kærlighed tiltrækker muslimer.

Hvad går islams umma-begreb ud på?

Til dette spørgsmål svarer Johannes: Muslimer hjælper andre fattige, men kun muslimer, omfattet af ummaen, som er det verdensomspændende muslimske samfund – samfundet af de sande troende.
For sunnierne består ummaen kun af sunnier. Og for fundamentalisterne består ummaen kun af de andre fundamentalister, ikke af muslimer, der er integrerede eller assimilerede i vestlige kulturer. Derfor udfører fundamentalister – ud fra umma-begrebet – også terrorangreb på sekulære muslimer.
De kristne, som ser en fremtid i Syrien, mener, at man må hjælpe alle og dermed følge Kristus, jf. Mattæus 25, og hjælpe de fattige. De hjælper alle, uanset baggrund – og dermed følger de i Jesu fodspor. På et teologisk niveau er den praktiske demonstration af Bibelens budskab et stærkt vidnesbyrd, da det står i kontrast til islams ummabegreb, hvor man kun hjælper sine egne.

2. Betydning på kirkeniveau

Tilgangen i vort projekt er ikke kun et stærkt vidnesbyrd på et teologisk niveau, men sikrer kirken plads og legitimitet i Mellemøsten, hvor de kristne er truet på deres eksistens i deres hjemlande. De militante muslimer nægter dem at leve i Mellemøsten – og ønsker at gennemføre etnisk og religiøs udrensning.

Mange kristne og yazidier mistede alt, da de flygtede fra IS, men nogle er dog så privilegerede, at de har hinanden, på tværs af generationer. Foto: Dansk Europamission.
Mange kristne og yazidier mistede alt, da de flygtede fra IS, men nogle er dog så privilegerede, at de har hinanden, på tværs af generationer. Foto: Dansk Europamission.
Hvad er vejen frem?

Til det spørgsmål svarer projektlederen Johannes: – Det er at bevise, at de kristne, på grund af deres tilstedeværelse, tilfører værdi til samfundene i Mellemøsten. Det kan de gøre ved at give mennesker håb for fremtiden, ved at skabe fredelig sameksistens ved at hjælpe mennesker, som ikke er kristne.
Ved at give nødhjælp og ved at vise, at de har omsorg for deres lokalsamfund øges deres anseelse, hvilket kan hjælpe dem. Det er ikke garanteret, at ekstremisterne vil ændre syn på kristne, men det øger sandsynligheden.
Jordans konge, Syriens præsident Assad, Iraks statsminister samt embedsmænd i den kurdiske regering siger: ”Vi har brug for kristne. De er højtuddannede, og de er fredelige”.
Derfor skal kristne bidrage til samfundet, så de beviser, at deres eksistens er nødvendig i deres hjemlande.

3. Betydning på et personligt niveau

På det personlige plan har nødhjælpsprojekterne stor betydning for de kristne, der er involveret. Johannes spørger jævnligt medarbejderne: ”Hvad får jer til at blive – i en tid hvor mange kristne rejser fra Mellemøsten?” De siger: ”Vi har et kald, og der er brug for, at vi bliver her”.
Ved at uddele nødhjælp føler de kristne, at der er brug for dem, og at der er grund til, at de bliver. Hvis de ikke har noget at give sig til, vil de tænke på at rejse, så på et personligt plan hjælper det nødhjælpsarbejderne, herunder pastorer, til at blive.
Nødhjælpen skaber også personlige relationer mellem kirker og myndigheder. Embedsmændene ser, at disse mennesker ikke er imod nogen, men hjælper de udsatte. Derfor er det vigtigt, at mange lokale kristne involveres i projektet.

Dansk Europamissions projekter i Irak og Syrien er således langt mere end maddistributionsprogrammer – de demonstrerer i praksis Bibelens budskab, de medvirker til at fremtidssikre kristen tilstedeværelse i Mellemøsten og motiverer på et personligt plan de involverede til at blive.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Af Samuel Nymann Eriksen, kommunikations- og projektchef i Dansk Europamission