LM-Vestjylland ansætter teolog
Luthersk Mission Vestjylland har pr. 1. september ansat teologen Mads Hansen i en fuldtidsstilling som missions- og prædikantkonsulent samt bibelcamping-koordinator for Virksund Bibelcamping.
Mads Hansen er 31 år og cand. theol. fra Aarhus Universitet og tog sin bacheloruddannelse på Menighedsfakultetet i 2009-2013.
Han er født i Aarhus, men størstedelen af barndommen blev tilbragt i Tanzania. Mads Hansen afløser Philip Bach-Svendsen, som den 1. juli tiltrådte som forlagsleder i Soma Biblia i Tanzania.