Mine ønsker og drømme er ikke gået i opfyldelse

Til Orla Lindskov.
Jeg skriver til dig på grund af de mange skuffelser, jeg har haft i mit liv.
Jeg er en mand, som efterhånden er oppe i årene, som man siger. Jeg er både vred og bedrøvet.
Jeg har lige fra min barndom haft mange ønsker. Men jeg synes ikke, at ret mange af dem er gået i opfyldelse. Det gælder både med arbejde. Men også med mit store ønske om at få eget hus med have. Det er blevet ved ønsket og drømmen.

Jeg sidder stadigvæk tilbage i den samme lejlighed, som min hustru og jeg flyttede ind i, da vi blev gift. Men jeg håber stadigvæk på et hus, og måske håber jeg også på, at min hustru kommer tilbage. Det er i hvert fald mit store ønske.
Jeg blev gift i en ret ung alder. Jeg havde håbet, at min hustru og jeg skulle nyde en rolig og dejlig alderdom sammen. Men for otte år siden forlod hun mig. Det slog hårdt. Ja, jeg må ærligt indrømme, at det slog mig næsten helt ud af kurs.

Jeg havde fået en kronisk sygdom, og min hustru sagde bl.a. i forbindelse med vores skilsmisse, at min sygdom nu fyldte alt for meget. Hun sagde, at hun ikke kunne holde til, at alt i vores ægteskab handlede om min sygdom. Selvfølgelig var der også andre forhold, der gjorde sig gældende. Men det vil jeg ikke komme ind på her.

Mine naboer er nogle meget venlige mennesker. De kommer i en frikirke her i byen. De har taget mig med til møde en del gange. Jeg har taget imod Jesus og er blevet frelst, som det hedder. Det har givet mig fred med mig selv og med livet som sådan.
Jeg føler mig ikke slet så uretfærdigt behandlet som før. Det er dejligt.
Jeg kan på en måde også godt forstå min hustru. Men hun ønsker ingen kontakt til mig mere. Det er slut, siger hun.

I frikirken har jeg været til forbøn nogle gange. De har bedt for min sygdom. Altså om helbredelse. De har også bedt for mit store ønske, om at min hustru må komme tilbage. Men ingen af delene er sket. I hvert fald ikke endnu. Men jeg er ikke som tidligere blevet vred og bitter over, at mine to ønsker ikke er gået i opfyldelse. Man kan sige, at jeg nu har fred med tingenes tilstand.

I frikirken siger de, at jeg skal være tålmodig. Jeg havde ellers fået den opfattelse ud fra det, de sagde i forbindelse med forbønnen, at som kristen og som frelst og ved bøn skulle det gå lettere med ønskernes opfyldelse. Det havde jeg da også håbet. Men det kan godt være, at jeg har misforstået noget.

Jeg skriver til dig, fordi jeg har læst Udfordringen i Frikirken.
Hvad synes du om mit brev?
Hilsen fra
”Marius”

Svar:

Bring altid dine ønsker frem for Gud i bøn

Kære ”Marius”
Jeg synes godt om dit brev. Dit brev er et godt brev, fordi det berører forhold og oplevelser, som alle mennesker kender til.
Jeg tænker her især på det, du nævner, med ønskerne og ikke mindst med skuffelserne, når ønskerne ikke blev opfyldt.

Vi ved, at der er mange slags forskellige ønsker. Der er de ønsker, man kan arbejde på et helt liv for at få opfyldt. Fx de kristnes store ønske: Ønsket om evigt liv hjemme hos Gud.
Men ud over det, – hvad skal vi mennesker da gøre med alle vores mange andre ønsker?
Det vil jeg prøve at give et svar på.
Mange vil nok give det råd, at vi skal satse alt på at få ønskerne opfyldt. Livets lykke og værdi består for dem udelukkende i at få ønskerne opfyldt.
Der er bare det forhold, som du også med vrede og bedrøvelse konstaterer, at der tit kommer noget i vejen. At mange ønsker ikke går i opfyldelse.

Man kan så resignere og næsten opgive at ønske noget som helst. Så bliver man da i hvert fald ikke skuffet.
Men her er det så, vi møder apostlen Paulus.
Han har en helt anden måde at gribe ønskerne an på. Han viser os en helt anden vej.
Han forstod sig godt på ønsker. Han havde selv mange af dem. Det kan du læse om i hans breve i det ny Testamente.
Hør hvad han skriver om vore ønsker i brevet til Filipperne kap. 4, versene 6 og 7:

”Vær ikke bekymret for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.”
Læg mærke til, at Paulus ikke siger: – ”Ønsk, ønsk, ønsk.”
Han siger heller ikke: ” Dæmp jeres ønskeri.”

Han viser os derimod en helt ny vej at gå med vores ønsker. Han siger, at vi skal bringe vores ønsker til Gud. Det er vejen og måden..
Hvordan går det så med ønskernes opfyldelse, når vi bringer dem til Gud i bøn?
Det kan ikke bevises, at de, der bringer deres ønsker til Gud, får en større procentdel opfyldt end de, der ikke gør. Det vil nok være for meget at love.

Men det fantastiske, der sker, er dette: Gud sorterer på de ønsker, vi overgiver til Ham.
De ønsker, der stemmer overens med hans plan og vilje for vores liv, dem får vi opfyldt.
Hvorimod de ønsker, hvis opfyldelse ville skade os, de opfyldes ikke. Men når det sker, så giver Gud os sin bevarende fred i stedet.

Lad mig slutte med at sige:
Hvad enten Gud opfylder vores ønsker eller ikke opfylder vores ønsker, så sigter det alt sammen mod dette: Han ønsker at give os livets største gave: det evige liv.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov.

Oplevelser:

Kære Orla!
Jeg har fået en salvedug af dig, og ca. en uge efter har min tilstand stabiliseret sig væsentligt.
Jeg kan mærke mere fred i mit sind, end i de sidste to måneder efter min medicin-nedtrapning begyndte.

Herren er god og trofast!
Tak til dig og til Gud. Mange tak til jer begge.
Kærlig hilsen
B.