Gud gjorde Inga Helver hel
Efter en stor krise fik Inga Helver en ny tilværelse med fuldtidsarbejde – for Gud – på frivillig basis.
– Livet er et mirakel. At jeg sidder her i dag er et mirakel. At jeg har været i Israel, stået på Table Mountain i Sydafrika, besøgt Nelson Mandelas fængselscelle og delt mad ud til fattige børn, der har mistet deres forældre på grund af AIDS… for mig er dét tros-oplevelser og små mirakler.
– Det er de mange, mange bønnesvar, jeg har oplevet gennem årene også, men det er så personligt, siger Inga Helver.
At skabe håb og glæde gennem bøn og omsorg er kodeord i hendes liv og store arbejde for at hjælpe andre. Ikke mindst brænder hun for at hjælpe flygtninge. Fx gennem Grønnevang Kirkes asylarbejde, eller som bedende bisidder til Udlændingestyrelsens interviews med asylansøgere fra Sandholm. Eller når hun låner Mødestedet i Jægerspris en gang om måneden.
I sit eget hjem samler hun hver onsdag flygtninge og andre fra forskellige lande til fællesskab, forløsende samtaler og bøn.
– Jeg stoler fuldt og fast på, at Gud lytter og svarer, når vi beder. Ofte siger Han ja. Men nogle gange siger Han vent eller nej, fordi Han har andre planer.
– Bøn ligger mig meget på hjerte. Bøn baner vej. Når man beder, så arbejder Gud, og så kommer der til at ske noget godt. Min trosbekendelse er som H.C. Andersens: ”Jeg tror på en kærlig Gud, der fører alt til det bedste” forklarer hun.
Inga Helver kommer med et lille eksempel:
– For nylig var der en præst, som jeg bad til skulle møde en, der står mig nær – og som havde brug for samtale. Så sørgede Gud for, at de kom til at mødes gennem mig på grund af noget helt andet.
En stor hjertesag er også bøn for sundhedssektoren, som hun var en del af i tredive år. Fra 1980erne arbejdede hun i hjemmeplejen – de sidste ti år som mellemleder i Frederikshavn.
Forlod alt
Men da hendes ægtemand for fire år siden fandt en anden, rejste Inga Helver fra det hele – undtagen Gud!
– Jeg forlod alt: venner, hjem, kirke og arbejde… blot et år inden jeg kunne have fejret 50 års jubilæum på arbejdsmarkedet, fortæller hun.
Efter tyve år i Frederikshavn flyttede hun til Jægerspris, hvor hendes døtre bor.
– Da jeg sagde farvel til mine kolleger i Frederikshavn, holdt de en afskedsreception. I afskedstalen fortalte jeg om min perlekrans, der netop på det tidspunkt havde været gået helt i stykker: ”Jeg måtte gå til guldsmeden med alle perlerne og spørge: ”Kan du sætte den sammen, så den bliver hel igen? Og det kunne hun heldigvis”, refererer Inga Helver.
Den uventede skilsmisse havde knækket hende. Sin egen reparation overlod hun til Gud… For som hun tilføjede i afskedstalen: ”Jeg har en far i himlen, der vil sørge for, at jeg også bliver hel igen! ”
– Det blev en stor, mægtig, varm og smertelig afsked. Og Gud kunne heldigvis gøre mig hel igen, siger hun.
Flittig frivillig
I dag har Inga Helver en ny meningsfyldt tilværelse med fuldtidsarbejde for Gud på frivillig basis.
Efter 30 år i sundhedsplejen kæmper hun nu bl.a. gennem KriSoS for at få Danmarks præster til at bede for Social- og Sundhedssektoren, hvor der kan være store udfordringer forbundet med en almindelig arbejdsdag. KriSoS opmuntrer også til, at kristne kollegaer mødes og beder for deres arbejdsplads.
Den tværkirkelige og tværfaglige forening, som ønsker at styrke kristne værdier, holdninger og livsstil i sundhedssektoren, er en del af HCFI – Healthcare Christian Fellowship International, som er repræsenteret i over 100 lande.
Udover at være ledergruppemedlem i KriSoS og redaktør af medlemsbladet har hun taget initiativ til Candle of Compassion. Det er et mødested i KriSoS-regi, hvor der især bedes for kristne, der forfølges. Og for dem, der forfølger.
– Jeg har et hjertearbejde i forhold til at hjælpe især kristne flygtninge. I Candle of Compassion tænder vi lys i medfølelse med de lande, de repræsenterer. Det er for nydanskere og deres venner. For dem, der har fået opholdstilladelse – fra Syrien, Irak, Iran, Afghanistan og Eritrea.
– Hver onsdag holder jeg et tre timers møde med dem hjemme. Det er en discipelskabs-gruppe. Nu kommer alle folkeslag jo til Danmark, og vi skal gøre dem til disciple.
– Under mødet har vi omsorg for hinanden, beder og takker for det gode, som er. Vi hører en lignelse og overvejer, hvad Gud kan tænke sig at forandre? Dét spørgsmål giver anledning til gode snakke.
– Mødestedet er også et frirum, hvor migranter kan fortælle deres historie, siger hun.
Inga Helver er desuden ambassadør for Åbne Døre, der tjener verdens forfulgte kristne. Og uddannet diakon.
Søde naboer
– Da jeg flyttede til Jægerspris for fire år siden, var jeg så heldig, at min datter straks fandt et ledigt hus, jeg kunne leje. Det deler jeg med en massør, som har klinik i den ene ende.
– Jeg har også tidligere boet og arbejdet her i byen – med FN soldater i 70erne, hvor Cypern var aktuel. Det var ”de bedste år af mit liv, ” siger hun…og tilføjer: ”Men det er vel hele tiden de bedste år.”
– For fire år siden sad jeg alene i mit nye hus. Jeg havde jo dog mine døtre og børnebørn i nærheden. Så fik jeg to katte af naboen. Jeg har heldigvis søde naboer. En dag sagde jeg til dem: ”Hvis I ser mig læse et ugeblad, så er det fordi, jeg ikke har det godt”, siger den normalt meget aktive kvinde.
Naboerne mente åbenbart, hun trængte til lidt adspredelse og hvile. I hvert fald kom de straks med en hel stak ugeblade.
– Og det var vist, hvad jeg kunne magte på det tidspunkt, så det gjorde godt, fortæller hun.
Inga Helver er uddannet bogbinder på et bogtrykkeri, men har arbejdet som ”kuffe-mor” på KFUM´s soldaterhjem. Som leder bor man på soldaterhjemmet og sørger for, at der bydes på kaffe, lidt mad og andagt. Som hun siger: ”Det er ikke et arbejde, men et liv at være det”.
I ti år forinden boede og arbejdede hun for KFUM på Stevnsfortet i Rødvig.
– Jeg har været kristen, siden jeg blev født. Jeg har aldrig tvivlet, men Han har måske tvivlet på mig engang imellem, siger hun.
Mobbet kristen
Inga Helver er født for 68 år siden på landet – ved Randers Fjord. Hendes første skoleår var en svær tid. Nogle store drenge chikanerede og forfulgte hende, fordi hun kom fra et kristent hjem.
– De forsøgte at tvinge mig til at bande for at få lov til at komme ind på skolen. De vidste, at det gjorde jeg ikke. Nogle gange trak de også de lange bukser af mig eller tømte min skoletaske i sneen. Ingen greb ind, fortæller hun.
Hver dag gik hun fem km alene til og fra skole, så drengene havde gode muligheder for at genere hende. ”En lang og ensom skolevej”. Hun husker ikke, om hun nogensinde fortalte sine forældre om det.
– Jeg prøvede vist at fortrænge det… forsone mig og tilgive mine fjender. Det sluttede heldigvis, da jeg kom på en større skole. Her kom der i øvrigt en sort missionær fra Afrika. De sorte kom jo til landet, da vi solgte Jomfruøerne. Nogle af dem blev udstillet i Tivoli, så besøgende kunne røre ved dem!
Jeg tænkte: ”Hans blod er rødt som vores. Jesus har givet sit blod til både sorte og hvide” tilføjer Inga Helver. Måske var det her, det første kim til fremtidens arbejde med at hjælpe kristne flygtninge blev lagt.
Fakta: KriSoS:
I 1988 var Inge med til at starte KriSoS – Kristne i Social- og Sundhedssektoren, herhjemme. Formålet er at styrke det kristne menneskesyn i Social og Sundhedssektoren.
HCFI har hovedsæde i Johannesburg i Sydafrika og arbejder med bøn, evangelisation og discipelskab. Inga er bedekoordinator i Danmark og Norden og med i det internationale bedeteam.
