’Kristne værdier er en del af dansk politik’

Der var også både tro og politik med i prædikenen ved Folketingets åbningsgudstjeneste. 

– Der er kommet en utryghed omkring de folk, der ytrer sig religiøst, og de religiøse fællesskaber mistænkeliggøres.

Det sagde biskop Elof Westergaard fra Ribe Stift i sin prædiken ved Folketingets åbningsgudstjeneste tirsdag. Her var alle partierne bortset fra Enhedslisten repræsenteret. Det var dog ikke en specielt politisk prædiken. Biskoppen brugte teksten fra Salme 8 og talte bl.a. om vigtigheden af lovsang til Gud – og om Martin Luthers hyldest til Salmernes Bog.

Men åbningsgudstjenesten er generelt folkekirkens chance for at komme offentligt til orde.
”Prædikestolen under åbningsgudstjenesten er blevet en vigtig talerstol for folkekirken. Man er klar over, at der er stor opmærksomhed omkring det, der bliver sagt, og derfor udnytter man muligheden for at positionere sig”, vurderer religionssociolog Brian Arly Jacobsen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet ifølge DR.dk.

Han har deltaget i Folketingets åbningsgudstjenester siden 2004 – og tager de førsteårsstuderende i faget religionssociologi med til den årlige begivenhed i slotskirken. Brian Jakobsen har tidligere udtalt, at den stigende interesse for åbningsgudstjenesten afspejler en stigende interesse for religion. Men han mener, at Elof Westergaard i sin prædiken antyder, at danskerne måske mangler forståelse for religion.

Imam-aftalen

– Det lyder, som om han (Elof Westergaard, red.) italesætter det, flere teologiske debattører har kaldt den stigende religiøse analfabetisme i samfundet. Sagt på en anden måde kritiserer han, at man prøver at indskrænke mulighederne for at ytre sig religiøst og dermed den religiøse samtale i offentligheden, siger Brian Arly Jacobsen.

Tidligere på året indgik regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti den omstridte aftale om religiøse forkyndere. Aftalen betyder, at det fx er muligt at forbyde såkaldte hadprædikanter indrejse i Danmark.

Baggrunden for aftalen var TV 2’s afsløringer af imamers kontroversielle rådgivning i dokumentarserien ”Moskeerne bag sløret”. Med den nye politiske aftale er der dog åbnet for større kontrol med religiøse forkyndere generelt. Og både teologer, præster, imamer og debattører frygter, at aftalen vil indskrænke ytrings- og religionsfriheden i Danmark.

Kristne værdier i politik?

Debatten om tro og politik har generelt fyldt meget de seneste år, ikke mindst i forbindelse med tiltag mod islamistisk radikalisering og terror. Men mange oplever tilsyneladende – trods den bredt formulerede aftale om hadprædikanter – at dansk politik har kristendommen som værdigrundlag.

Ifølge en undersøgelse foretaget af Epinion for DR i år mener 45 procent af danskerne, at kristne værdier generelt er en naturlig del af dansk politik.

– Religion er blevet en del af samfundsdebatten og danskernes syn på værdipolitik, siger Brian Arly Jacobsen. Han peger på, at kristendommen er nævnt i det nuværende regeringsgrundlag, og at religion ofte bliver inddraget i værdidebatten.

– Det viser, at religion har fået en central placering i danskernes bevidsthed, vurderer religionssociologen. Han mener dog, at formuleringen af Epinion-spørgsmålet er ret bredt og åbent for flere fortolkninger.

– Der kan være dem, der mener, at kristne værdier er en naturlig del af dansk politik, fordi kristendommen har præget hele det danske samfund igennem tusind år.

Men der kan også være dem, der mener, at kristne værdier skal være en stadig mere aktiv del af dansk politik, påpeger han.