Mere end en pæn stemme

Det du skal forelske dig i på dette album, er teknikken bag sangskrivningen og den strukturelle opbygning af sangene.

Der er et rimelig ‘tight’ trommespor henover albummet, der gør, at det er mere end bare en pæn stemme og gode melodier. De bruger rytmeboksen og guitarerne til at få sangene til at fremstå kraftigere på nodeskalaen. Lyt til hvordan det er komponeret på “Outside/ In” og “Closer to me”.

Det er ikke musik, du aldrig har hørt før, men man kan høre, at bandet har spillet sammen i 10+ år. De har en formel, de holder sig til og som virker.

Hvilket univers ønsker Sherwood drengene så at male for os? Lidt ligesom de amerikanske indiebands Copeland og Weezer indeholder dette band en samling nostalgi, livserfaring og historier, hvilket er udtryk, der bæres frem gennem en vokal, der ikke støder nogen, men med tekster, der beskriver, hvad alle føler.

Jeg kan relatere til det, og det kan du sikkert også. Paulus snakker om det (Romerbrevet 7, 14), da han forsøger at forklare mennesket i sin svageste form, og hvorfor viljen ikke bliver hyldet i kristendommen som drivende motivationsfaktor, men rettere: Guds nåde. Det er det fantastiske ved musik. Du skal selv tænke, og det skal få dig til at fundere. Teksten er fra Outside/ In:

“The old fears are coming back, that I thought were gone…’cause I’m on the outside and not looking in. I know the path to take but I can’t get myself to begin..so what’s the upside, to walk through the pain. I know the path to take and I’m the only one in my way”.
Marianne Glitfeldt