Vejhjælp – i mere end en betydning

s15_VejhjælpJesper Ertmann Oehlenschläger tidligere sognepræst ved Karlslunde Strandkirke debuterer nu som romanforfatter. Men romanen næres af præstens erfaringer med menneskelige kriser, her eksemplificeret ved tre mænd i fyrrene, som genopliver deres ungdomsvenskab og tager livtag med det liv, som de lever, konfronteret med den livsdrøm, som de forlod på vejen fra ungdommen til voksenlivet.

Efter en årrække, hvor klare budskaber nærmest affødte kritik pr automatik, er budskabet igen på vej op ad den litterære anerkendelsesstige. Det er godt for Oehlenschläger, som i den grad aflevere umisforståelige budskaber.

Det er bestemt ikke altid, at de ting, der sker i livet, giver mening. Eksempelvis er ondskab jo direkte meningsløst. Og selv om vi som mennesker har en trang til, at ”regnskabet” skal gå op i sidste ende, gør det det jo bestemt ikke altid. Så hvis jeg har et budskab, så må det være, at det vigtigste er dét at turde at være i det – hvad så end ”dét” indebærer!, siger Jesper Ertmann Oehlenschläger. Fra www.sn.dk

Vejhjælp handler da også om, hvad der sker med både livet og troen, når livet er vanskeligt. De tre gamle venner har hver især oplevet at deres tro blev sat på prøve. Og det er i skildringen af de bump på vejen, som troen kan komme ud for, at romanen har sin force. Vi møder en præstesøn, som meget kategorisk har vendt kristendommen og kirken ryggen, fordi han ikke kunne forlige sig med faderens fordømmende facon, og ’frelste’ måde at takle tragedien, som rammer familien. Vi møder den præstationsramte caféindehaver, som har slået sig, både bogstaveligt, men i endnu højere grad i psykologisk forstand, og er blevet bekræftet i, at man må klare sig selv. Og kone, kirke og kristendom er for ham mest af alt noget der kræver en indsats fra hans side, for også her har man sit værd i kraft af en performance eller præstation. Og endelig er der gymnasielæreren, som vel i grunden har det godt, men alligevel er ramt af en kombination af midtvejskrise og traumer fra en barndom med omsorgssvigt.

På livets vej, og den svenske landevej, kan man få brug for hjælp. Så kort kan man krystallisere budskabet. Og det er jo banalt, men alligevel en sandhed, som rejser nye spørgsmål. Vil du bede om hjælpen og afsløre din sårbarhed? Vil du lukke andre ind i den rådvildhed, som krisen altid indebærer? Hvad stiller du op med mennesker, som tilbyder dig at hjælpe? Hvordan sorterer du skidt fra kanel, når mennesker giver dig gode råd med på vejen, eller prøver at udlægge meningen bag galskaben?

Om romanen er litteratur på højde med forfatterens navnebror (efternavnet) er jeg ikke overbevist om, men den peger i hvert tilfælde på noget væsentligt i tilværelsen. Vi har alle nogle valg, der skal træffes, men vi behøver ikke stå alene med dem.
Jesper Ertmann Oehlenschläger har tidligere udgivet bøgerne ”Mentorskab”, ”Han gjorde mig til en spids pil” og ”At blive sig selv med Guds hjælp”. Anmeldt af Josua Christensen

Jesper Ertmann Oehlenschläger: Vejhjælp
168 sider • 175 kr. • Mediacellen