Claus Bækgaard markedsfører Gud

Claus Bækgaard har i fem år læst økonomisk markedsføring på Handelshøjskolen i København. Det, han helst vil markedsføre, er Gud. Siden 2002 har han været præst i Roskilde Baptistkirke. 

– Da jeg var på ungdomslejr og gik tur alene ”in the middle of nowhere”, hørte jeg pludselig englesang. Først troede jeg, det var nogle af pigerne, der sad længere fremme, som sang. Men da jeg nåede hen til dem, kunne jeg se, at de bare sad og snakkede…og jeg hørte stadig kontinuerlig englesang…

Claus Bækgaard var omkring 16 år, da han havde denne oplevelse, som er det første, der falder ham ind, når man spørger om, hvornår og hvordan han har mærket Guds nærvær. Flere fulgte senere. Efter en kort tænkepause forsætter han:
– Jeg havde også engang en speciel oplevelse sammen med min kone. Jeg var 21 år, vi var i Rusland og skulle aflevere en bil i Moskva. Vi forstod ikke sproget og kunne ikke finde vej. Så kommer der pludselig en bilist – nærmest ud af det blå – og ruller bilruden ned. Han spørger, hvor vi skal hen og siger ”Følg efter mig” på engelsk. Vi kører efter ham ad kringlede veje og over nogle kantsten. Da vi senere taber ham af syne – pludselig er han bare forsvundet – opdager vi, at vi er lige der, hvor vi skulle hen, fortæller Claus Bækgaard.

Frikirkepræstens liv har ofte været fyldt med tilfældige møder på de helt rigtige tidspunkter, og han har mange gange prøvet at modtage uventet hjælp, når han har haft mest brug for det. Også da han og hustruen som nygifte var økonomisk pressede:
– Da vi som unge boede i Allerød, og Birgitte studerede, tog hun en privatuddannelse som fysioterapeut. Det sidste år kunne hun ikke få SU, og derfor havde vi ikke råd til at forsørge os selv. Vi vidste ikke, hvordan det månedlige budget skulle hænge sammen. Så var der en ældre dame i vores kirke – som intet kendte til vores økonomiske situation – der kom hen til os og sagde: ”Gud siger, at jeg skal købe mad til jer hver uge i et år”.
– Min kone og jeg følte næsten ikke, at vi kunne tage imod det. Men så sagde kvinden: ”I vil da ikke forhindre, at jeg gør Guds vilje, vel?” Så det blev sådan, siger Claus Bækgaard.

Også i modgang

Der har dog også været perioder, hvor himlen har været lukket. Tros-kriser, erkender han.
– Jeg kan ikke sige præcist hvornår eller hvordan, det startede – ej heller, hvornår det præcist stoppede. Men pludselig befandt jeg mig i en periode midt i et meningsløst tomrum, hvor alle følelser forsvandt, og Gud syntes at være ligeglad.
– Normalt er jeg et følelsesmenneske, så tiden var hård. I dag, når jeg ser tilbage på det, vil jeg dog ikke have været denne periode foruden. Gennem min åndelige vejlederuddannelse hos Magnus Malm i Sverige har jeg blandt andet lært, at det netop er gennem sådanne perioder i vores liv, at vi får muligheden for at udvikle en endnu stærkere relation til vores himmelske far. Det lærte mig at hvile i min tro – uanset hvad mine følelser måtte fortælle mig, forklarer præsten.

Ikke råd til mad

For Claus Bækgaard er det vigtigt, at kirker hjælper med mere end at finde ro og tro. Mangler et medmenneske mad eller tøj, er bønner ikke nok, hvis der i menigheden er mere velstillede:
– Her i Roskilde kom vi godt i gang med at hjælpe, da en nødlidende kvinde for syv-otte år siden ringede til mig og spurgte, om vi kunne hjælpe hende. Hun boede under kummerlige forhold og havde ikke råd til mad. Dér kunne jeg mærke, at det ikke var nok at sige ”vi kan bede for dig”….Da jeg bagefter under en gudstjeneste fortalte om hendes situation, tømte mange i menigheden deres punge i en spand, som vi gav til kvinden.

– Der var en direktør fra Trinity Hotel & Konference Center i Fredericia til stede i kirken den dag. Og derfor blev det starten på et tilbud om mor-barn lejre på Trinity for økonomisk svagtstillede mødre. Da vi ikke selv havde relationer med denne gruppe, blev der etableret et samarbejde med Frelsens Hær om disse lejre.
– I dag har vi også et tæt samarbejde med kommunen og sagbehandlerne. De kan for eksempel kontakte os, når der er borgere, de ikke ved, hvordan de skal hjælpe til jul. Vi hjælper mere end 250 familier med mad i forbindelse med julen.
– Vi forærer også økonomisk dårligt stillede og asylansøgere Lego skoletasker, som vi får lov at købe billigt til formålet, siger han.
Kirken har løbende kontakt med borgere fra julepakke-projektet. Enten, når der ydes yderligere økonomisk hjælp, eller når støttemodtagere deltager i kirkens kurser eller lejre.
Desuden støtter kirken et missionsprojekt i Grækenland til fordel for de mange uledsagede flygtningebørn. Inden årsskiftet sendes en gruppe af kirkens unge derned for at hjælpe til i en uge.

Husk det gode

Det skærer Claus Bækgaard i hjertet, når medierne beretter om forskellige former for misbrug i kirker.
– For eksempel har en gratisavis kørt hårdt på det usunde, der selvfølgelig skal stoppes. Men det er så vigtigt at huske, at landets kirker er så meget mere end de dårlige eksempler. Rigtig mange kirker gør faktisk et stort stykke socialt arbejde.
– Tidligere var det måske mest de mere liberale og traditionelle kirker, der var fokuseret omkring det sociale område, men udviklingen er vendt – flere og flere kirker er med til hjælpearbejde. Og støtter jo i forvejen ofte mange mennesker, der har det følelsesmæssigt svært i livskriser.
– Hvor de traditionelle kirker tidligere har været de mest socialt bevidste, og frikirkerne generelt mere hjalp mennesker med ”at få hovedet op i himlen”, så er begge dele i dag i højere grad blevet en fælles sag, tilføjer han.

I menigheden i Roskilde kommer alle typer mennesker – både hvad angår alder, social status og etnicitet. Ønsket er at være kirke for byen og give evangeliet videre til de kommende generationer. Hver uge samles op mod 40-50 unge, godt og vel 300 gospelsangere og 50-60 seniorer i den moderne kirkebygning, hvor der også foregår en del andre arrangementer i ugens løb.
Kirkens sidste nye tiltag er kristendomsundervisning på farsi i samarbejde med Missionsforbundet i Osted.