Guds veje er ikke som vore veje

Hvem kan forstå Guds veje, hvem kan begribe eller rumme det forunderlige i hans frelsesveje? Det kan intet menneske i egen formåen, men det skal ikke forhindre os i at fryde os over hans frelsesveje. 

Selv om Guds veje ved første øjekast ikke ser ud til at følge en menneskelig logik og derfor kan være svære at fatte, så kan vi dog alligevel både aktivt og oprigtigt kan tage del i lovprisningen af Guds frelsesvej.

Kristendommen og den kristne tro bygger nemlig ikke på vor logik, men på åbenbaring. Ved den åbenbaring, som er os givet gennem Ordet og Ånden, har vi mere end rigelig grund til åbenlys lovprisning af Guds frelsesvej.

Gud har nogle andre veje end os

I Skriften læser vi beretning efter beretning, som vidner om, at Guds veje ikke er menneskers veje, at hans løsning på et problem ikke altid er den samme, som mennesker ville vælge i den givne situation.

Igen og igen ser vi, at Guds indgreb og redning for hans folk kommer som en overraskelse, ofte fra en helt uventet side.
Hvor ofte bruger Gud ikke det, som intet er i menneskers øjne, til at åbenbare sin storhed og magt.

Sådan var det i det Gamle Testamente, når Israel havde behov for Guds indgreb.
Og sådan var det i det Nye Testamente, da Gud fuldbyrdede sin frelsesplan gennem Jesus Kristus, vor frelser.

Det Gamle Testamente med sine forjættelser og løfter peger i sin helhed frem mod det, som opfyldes i det Nye Testamente. Ikke mindst Esajas’ bog taler om opfyldelsen af Guds frelsesveje.

Vi må forstå, at det jødiske folk havde ventet meget længe på, at forjættelserne skulle opfyldes. Der er intet at sige til, at de i den lange ventetid havde opbygget en bestemt forventning til, hvordan Messias ville åbenbare sig, når han kom for at bringe frelse til folket.
Men på samme måde som i det Gamle Testamente, så levede Guds frelsesvej heller ikke denne gang op til det, som mennesker forventede, hvilket indebar, at selv de, som ventede Guds indgreb, ikke var klar til at acceptere det, da det kom.

Måden Gud handlede på var helt uventet

Man forventede, at han kom som konge af Davids slægt, som en leder, der skulle befri Israel fra dets undertrykkere, at han ville blive født på et slot i pomp og pragt omgivet af tjenestefolk, med ubegrænsede midler og beskyttet af en hær.

Hans fødsel skulle proklameres først for hoffet og siden fra slottets balkon, efterfulgt af en stor fest med masser af gæster og fin betjening, hvorefter han kunne vokse op i trygge forhold.

Men i stedet for blev hans moder en ung kvinde, en jomfru, uden adelig tilknytning, og hans jordiske fader var tømrer. Han kom ikke til at føre Israel i åben kamp mod deres undertrykkere, men han vandrede rundt og mødte almindelige menneskers behov, mens han forkyndte Guds rige.

Han blev i stedet for født i en stald blandt andre fattige pilgrimme og deres dyr, hans fødsel blev først forkyndt for hyrderne på marken, nogle af de lavest rangerende i samfundet.

Der blev ikke holdt nogen stor fest for at fejre hans fødsel, og allerede i sin tidlige barndom var han på flugt fra Israels konge.

Helt uafhængigt af ydre omstændigheder

Også her i forbindelse med Jesu fødsel, opvækst, tjeneste og død ser vi Guds frelsesvej åbenbaret på en måde, som giver anledning til lovprisning.

Gud viser, at hans veje ikke er vore veje, at hans frelsesvej ikke følger menneskelig logik, at han ikke er afhængig af noget af det, som vi kunne fristes til at sætte vor lid til.
At hans magt sagtens kan udfolde sig i det, som i menneskers øjne fremstår i ringhed.

Hvor vidunderligt er det ikke, at Guds frelsesvej er så fuldstændig uafhængig af nogen ydre omstændigheder, men ene og alene er styret af ham – og er os tilgængelig ved nåden og troen alene!

Søndagens tekst: Matt. 11,25-30

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

Jesus indbyder de trætte og overbebyrdede
25Derefter udbrød Jesus: »Jeg priser dig Far, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult det her for de selvkloge og overlegne. I stedet har du åbenbaret det for de ydmyge. 26Ja, Far, det var din vilje, at det skulle være sådan.«

27Så fortsatte han: »Alt, hvad jeg har, det har jeg fået fra min himmelske Far. Han alene kender mig fuldt ud, og jeg alene kender ham fuldt ud. Men den, som jeg åbenbarer Faderen for, får også lov at kende ham.

28Kom til mig, alle I, som er trætte og tynget ned af byrder – og jeg vil give jer hvile. 29Tag imod det åg, som jeg lægger på jer, og tag ved lære af mig, for jeg er ydmyg og selvopofrende. Så vil I finde ro i sjælen. 30Mit åg vil hjælpe jer, og min byrde vil føles let.«