Hjerneforsker på jagt efter sjælen
DR K har taget hul på programserien ’Tro, håb og videnskab’ med fire anerkendte danske videnskabsmænd, som tror på ting, der rækker ud over det, videnskaben kan bevise og forklare.
I seriens andet program undersøger hjerneforsker Morten Overgaard, der til dagligt er optaget af den menneskelige bevidsthed, om der findes noget så ubegribeligt som en sjæl.
Det er journalist og tv-vært Gertrud Højlund, som møder videnskabsfolkene. Først på deres banehalvdel til en samtale om deres forskning og virke som videnskabsmand. Derefter mødes de væk fra laboratoriets kliniske rum til en samtale om uforklarlige kræfter og tro.
– Jeg synes, det var interessant at se, hvordan troen kan se ud hos mennesker, som netop forsøger at besvare livets store spørgsmål ad videnskabelig vej, men som ikke oplever, at videnskaben udelukker muligheden for tro. Tværtimod oplever de, at troen giver dem en ekstra glæde i det videnskabelige arbejde, fortæller Gertrud Højlund.
Se programmet onsdag 16. november kl. 22:00 på DR K. Den første udsendelse i serien genudsendes søndag 13.11 kl. 15:15.