Historien om ”Stille nat! Hellige nat!”

Verdens mest kendte julesalme blev til i en fart, men den udtrykte noget dybt. På dansk blev den folkeligjort af Ingemann og mistede det hellige og højtidelige. Men nu har den fået det igen.

”Glade jul, dejlige jul” har i mange år været en af de mest elskede julesange i Danmark.

Måske er det melodien, vi så godt kan lide. I hvert fald er Ingemanns danske tekst noget anderledes end den oprindelige østrigske ”Stille Nacht! Heilige Nacht!”, som den 24-årige Josef Mohr skrev, da han var tilknyttet en lille pilgrimskirke i et fjernt hjørne af Alperne.
Da han to år senere i 1818 var hjælpepræst for den lille Sankt Nicolaus kirke i Oberndorf i nærheden af Salzburg, arrangerede han en midnatsmesse, og han ønskede, at deltagerne skulle opleve den særlige julenat.

Sent på den…

Så sent som juleaftensdag den 24. december rodede han febrilsk i sine skuffer efter det digt, han havde skrevet to år tidligere i Alperne. Da han fandt papiret med de seks vers skyndte han sig til fods i sneen til nabobyen Arnsdorff, hvor vennen Frans Xaver Gruber var lærer og organist i byens to kirker.

Begge kom fra jævne familier. Men domvikaren i Salzburg havde økonomisk sørget for, at Josef kunne uddanne sig til teolog på universitetet og blive præst.

Frans’ far var væver, og det skulle Frans også have været, men den musikalske søn fik en chance for at blive lærer, så han også kunne arbejde som organist.

Nu havde de to unge fundet sammen om musikken og kirken, og i løbet af kun en times tid med guitaren havde Frans komponeret den melodi, der senere gik verden over og nu synges på mere end 330 forskellige sprog og dialekter.

Ved julenats-messen sang Josef tenor og Frans bas, mens han akkompagnerede menighedens firestemmige kor på guitar.
Når de ikke brugte orgelet, skyldtes det muligvis, at det ikke duede pga. fugt.

Stjal orgelbyggeren den?

I hvert fald kom orgelbygger Karl Mauracher i 1819 og reparerede orgelet. Han tog ”Stille Nacht” med til sin hjemby Zillertal.
Her var der to syngende familier, Rainer og Strasser, som i 1820-30 bragte melodien med sig på koncerter. I 1832 fortalte en avis i Leipzig fx, at Strasser-familien havde sunget ”Stille Nacht!” og i 1839 havde Rainer-familien bragt salmen med sig til til en uropførelse i Trinity church i New York. Andre bragte den skønne salme til andre lande og sprog, så den i dag er den mest udbredte julesalme i verden.

Skrev Mozart den?

Man ved også, at Kejser Franz I og Zar Alexander I hørte den under en sammenkomst i Østrig.
Senere satte hoffet en undersøgelse i gang for at finde ud af, hvem der oprindeligt havde skrevet den smukke salme.
Specialisterne gættede på flere af de berømte komponister, som Østrig og Tyskland er så rig på. Mozart, Beethoven eller Haydns bror måske?

En gammel mand fra Arnsdorff fortalte ganske vist, at det var hans gode ven Josef Mohr, som havde skrevet teksten, før han flyttede fra sognet, og Gruber kunne fortælle, at det var ham, der en eftermiddag havde skrevet melodien, men at en orgelbygger fra Tyrol havde hugget noderne.

Det troede man ikke rigtigt på.
Først i 1997 dukkede det originale nodeark op, hvor Josef Mohr i hjørnet har skrevet: Melodie von Franz Xav. Gruber.

Ingemanns dejlige jul

I Danmark var det B.S. Ingemann, der i 1850 omskrev salmen fra det højtidelige og storslåede, til en sød og folkelig dansk ”Glade Jul. Dejlige Jul” – tilføjet “paradis-grønt” og “Himmerigs dør”.

Den blev allerede i 1855 optaget i Salmebogen. Og derfor fik vi ikke en egentlig oversættelse.
Ingemann var nemlig kendt for andre ørehængere, som Julen har bragt velsignet bud og Dejlig er jorden.

Dansk oversættelse

Flere danskere har forsøgt at skrive en mere korrekt oversættelse af den oprindelige salme.
Blandt dem er baptistpræst Ole Bækgaard, Allerød, der er en øvet rimsmed og digter.

– Jeg synes, Ingemanns tekst er lidt for folkelig og nedtoner det kristne og det hellige i den oprindelige tekst, forklarer Ole Bækgaard.
– Derfor skrev jeg i 1994 en enkel tekst, som udtrykte den samme tilbedelse og højtid som Mohrs tekst.

For 3-4 år siden blev jeg kontaktet af Horsens Folkeblad, som skrev en artikel om julesalmens tilblivelse og fremhævede min tekst som den bedste. De sagde, at man brugte min tekst i nogle lokale kirker på egnen. Og det blev jeg naturligvis glad for.
Ole Bækgaard har selv skrevet mange salmer, hvoraf nogle er samlet i bøgerne ”Hjertesprog” og ”Sådan set – sådan sagt”.

For nylig udkom ”Broen”, som er en samling på nu 203 evangeliske sange. Sangene kendes i de kristne bevægelser. ”Broen” bruges nu meget af baptister og missionsforbundet, samt af kredse i folkekirken, der savner de gode gamle sange.

– Jeg ved, der er mange, som synes der mangler noget mellem de lidt stive salmer i Salmebogen og de moderne engelske lovsange. Og de evangeliske sange, som har nogle gode åndelige og meningsfyldte tekster, mener Ole Bækgaard.

Han arbejdede selv i mange år som eksportchef hos Brüel & Kjær og var så afdelingschef hos Kristelig Fagbevægelse i Helsingør. Sideløbende har han været præst for menigheden i Allerød og har jævnligt skrevet prædikener på Frikirkenet.dk og i Udfordringen. Hans egen hjemmeside er: www.obaekgaard.dk.
Sammen med hustruen Inge, der spiller, tager han jævnligt ud og holder en syng-med aften.

Julefred midt i krigen

Under 1. verdenskrig 1914-18 indførte tyskerne en våbenhvile den 23. december 1914.
Juleaften kom der levende lys op på kanten af de tyske skyttegrave. Briterne og franskmændene svarede med at skyde. Men tyskerne skød ikke tilbage…

I stedet kunne fjenden høre julesangen ”Stille nat”. Først sang en tenor akkompagneret af en kornet. Derefter sang de tyske soldater med.
For hver 20. meter stod der et juletræ med små lys på, og de tyske soldater stod synlige for alle og sang. Franske og britiske soldater begyndte at klappe og sang med.

Efter at soldaterne havde udvekslet døde og gravlagt dem, hilste soldater fra begge sider af fronten på hinanden. En masse soldater fra begge sider bevægede sig ud i ingenmandsland.

De udvekslede gaver; cigaretter og chokolade. De sang.

Så spillede de fodbold. Og der kom forslag om at afgøre krigen med en rask fodboldkamp.
Også officerene deltog i våbenhvilen. Med fare for at få alvorlige reprimander. Men så kom generalerne til fronten og truede med krigsret, såfremt kampene ikke blev genoptaget.

Efter nytår kom nye soldater i stedet for de gamle, mens mange af de tyskere, der havde deltaget i våbenhvilen og ikke skudt i julen, blev sendt til de mest udsatte steder på østfronten.

Der blev ikke flere sådanne våbenhviler i julen, så længe verdenskrigen varede. Tvært imod vedtog generalene, at der under de kommende højtider skulle udføres ekstra kraftige angreb.

Min bedstefar, Jes Nissen, var indkaldt i hele krigen fra 1914-18 som dansksindet sønderjyde i det besatte Slesvig/Sønderjylland.

Han fortæller dog i sin dagbog om en juleaften i Molin 1914, hvor de danske nordslesvigere først blev samlet hos en dansk løjtnant Busk fra Haderslev og sang de danske julesange og læste juleevangeliet. Derefter var han sammen med de tyske kammerater, som også læste juleevangeliet, men på tysk, og bad fadervor – og sammen sang de ”Stille nacht! Heilige nacht!”

Ole Bækgaard skrev en ny ”Stille nat” på dansk:

Stille nat, hellige nat
himlen kom til jord i nat.
Jesusbarnet i krybben er lagt
i en stald uden skønhed og pragt.
:/: Kristus, vor frelser er født. :/:

Stille fred, hellige fred
fylder alt med kærlighed,
hyrder lytter på Betlehems vang,
engle jubler til barnet i sang:
ære og pris til Guds søn.

Stille fryd, hellige fryd,
englesang med himmelsk lyd.
Mørket viger på frelserens bud,
barnet kommer med nåde fra Gud,
frelsen er kommet til jord.

Stille nat, hellige nat,
fred til jorden, julenat.
Lad os synge med engle i kor,
prise barnet som kom til vor jord.
Pris være himmelens Gud.