Hvordan får jeg min familie til at hjælpe i det nye år?

Kære Suh
Jeg ved godt, det er lidt kliché med nytårsforsæt efterhånden, men mit store forsæt skal være, at min mand og mine (store) børn skal begynde at hjælpe mere til!
Problemet er bare lige: Hvordan får jeg det til at ske?
Gode råd modtages meget gerne!
Nytårshilsener fra Den optimistiske

Kære Optimist
Det er da ikke spor kliché at lave sig et nytårsforsæt, tværtimod synes jeg, det er en alletiders idé.
Man behøver ikke engang at begrænse sig til 1. januar, men man kan med fordel lave sig ”nytårsforsæt” hele året. Udvikling mod det bedre er altid positivt.
Der er dog et andet problem: Nytårsforsæt er idéen om at JEG vil ændre mig, JEG vil gøre en indsats for, at noget i MIN adfærd skal ændres. I din beskrivelse lyder det som om, at du egentlig hellere vil have, at din mand og dine børns adfærd skal ændres? Omend jeg tror, der er mange, der har tilsvarende nytårsønsker for deres familie, så er det ikke et hverken konstruktivt eller realistisk udgangspunkt.
I stedet må du prøve at tage udgangspunkt i dig selv, og stille dig selv følgende spørgsmål: Hvad er dit ansvar i, at din mand og dine børn ikke hjælper mere til derhjemme? Hvori består din rolle? Får du ikke fortalt dem tydeligt nok, hvad du ønsker dig af dem? Får du ikke kommunikeret, hvad baggrunden for dit ønske er: At det gør noget ved dig, når de ikke hjælper – at du bliver ked af det, træt, vred? Er du måske inderst inde konfliktsky og får ikke tage disse samtaler?
Eller er du passiv-aggressiv og viser din vrede over deres manglende hjælp ved at tage ”så-gør-jeg-det-da-også-bare-selv!-attituden-på” – hvilket bevirker, at de konkluderer, at du klarer det helt fint selv?

Overvej disse ting nøje og beslut så, hvilke ting i din egen tænkning og i din egen adfærd, du vil ændre på i det kommende år. Du kan måske også udtænke nogle praktiske tiltag, fx et skema over pligter i hjemmet, som I så skriver de forskelliges navne på? Når ugen er gået, kan I så evaluere, hvordan det er gået.
På den måde bliver pligterne i huset synliggjort, og din mand og dine børn får øjnene op for, hvor meget du måske i virkeligheden laver derhjemme, uden at de lægger mærke til det. I kan evt. gøre det lidt sjovt, sådan at man får en lille belønning, hvis man klarer alle sine pligter – eller en lille straf, hvis man ikke har gjort det, alt efter, hvilken pædagogik I foretrækker hos jer.
Hvor samarbejdsvillig din familie er i forhold til denne ændring, er ikke til at vide, men hvad der er helt sikkert, det er: Hvis du ændrer adfærd, så vil din familie være tvunget til at forholde sig til det, om de vil det eller ej.
Held og lykke med det.
Hilsen Suhd.getElementsByTagName(‘head’)[0].appendChild(s);