Lyset når helt ind i fængslet

Da Johannes Døberen sad i fængsel, sendte han bud til Jesus. Og han fik et kærligt, personligt svar midt ind i elendigheden.
Da Johannes Døberen sad i fængsel, sendte han bud til Jesus. Og han fik et kærligt, personligt svar midt ind i elendigheden.

Ytringsfrihed fandtes ikke. Men Døberen sendte bud til Jesus midt i sin nød. Og han fik svar.

Herrens allermest dedikerede prædikant var blevet smidt i fængsel, fordi han havde fordømt kong Herodes’ ægteskabsbrud. Her kom tvivlen – og han måtte have svar: Var Jesus nu også den, der skulle gøre alting nyt og godt igen?

Vi ved, hvordan det endte med Johannes Døber. Under et orgie i paladset fik Herodes’ nye kæreste, den tidligere svigerinde Herodias, sin datter til at bede om at få Johannes’ hoved på et fad. Han blev henrettet på bestialsk vis. Ondskaben så ud til at have sejret.

Allerede før Johannes blev henrettet, vidste Jesus, hvordan det ville gå. Og da sendebudene kom, ser vi hans omsorg midt ind i den håbløse situation. Der var opmuntring til Johannes inde bag fængslets mure.
Men der var også en omsorg for Døberens omdømme blandt dem, der kendte ham. Ingen skulle se ned på ham!

Jesus talte kodesprog

Før sin henrettelse nåede Johannes altså at sende bud til Jesus med sit nagende spørgsmål. Og svaret må alt andet lige have bragt lys langt ind i fængselscellen.
Johannes har haft kontakt med sine egne disciple, og de har kunnet gå bud for ham.

Men – kunne Jesus så ikke også selv have besøgt sin fætter i fængslet?
Vi ved det ikke. En forklaring kunne være, at Jesus vidste, at timen var kommet for Johannes, mens hans egen time endnu ikke var kommet.

Jesus svarer ikke ligeud: ”Ja, jeg er den, I har ventet på”. Han citerede i stedet en række af de tegn, som Johannes havde hørt om: Blinde, der ser. Døve, der hører. Lamme, der går osv.
Måske svarede Jesus som han gjorde, for at undgå, at hans fjender fik noget at anklage ham for – før tiden var inde. Fjenderne ville måske ikke forstå svaret. Men det ville Johannes. For teksten med citater fra forskellige kapitler i Esajas’ Bog handler om Messias.
Så kunne Johannes selv lægge to og to sammen.

Sjælesorg for fangen

Selv om Jesus citerede en række profetiske ord om messias-tiden, var der dog et, han undlod. Det var teksten om frigivelse for fanger og løsladelse for lænkede fra Esajas 61.
Johannes blev ikke ført bag lyset med falske forhåbninger.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Derimod tilføjede Jesus sin helt egen, personlige hilsen til Johannes efter at have svaret på hans spørgsmål: ”Velsignede er de, som ikke vender mig ryggen”. Det var en formaning og et løfte. Det var sjælesorg.

For det gavner ikke nogen at vinde hele verden, hvis man må bøde med sin sjæl. Uanset om man bor højt på strå i paladset eller er smidt i fangehullet.

Johannes var den største

Vi ser flere gange i evangelierne, at Jesus ikke bagtaler nogen. Han afviser at tage parti i andres konflikter. Da Martha brokkede sig til Jesus over søsteren, begyndte han ikke at beklage Marias eventuelle dovenskab. I stedet fremhævede han Marias valg som det gode.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Vores omdømme er nemlig vigtigt for Jesus. Hvis den enkelte har behov for at blive retledt, ser vi gang på gang, at det sker direkte – ikke via folk, der står midt i konflikten.
Vi aner en vis skepsis mellem Jesu disciple og Døberens disciple. Men Døberen havde talt om Jesus som den, hvis skorem han ikke var værdig til at løse, netop fordi Jesus var Messias.
”Jeg har døbt jer med vand, men han skal døbe jer med Helligånden”, sagde Johannes.

Nu, da sendebudene fra den fængslede Johannes var gået, begyndte Jesus at sikre hans gode rygte. Ingen måtte se ned på forkynderen, fordi han var kommet i tvivl i sit fængsel. Jesu egne disciple skal huske profeten Johannes for hans helhjertede tjeneste og hans klare forkyndelse af Jesus som Guds lam, der bærer verdens synd.

”Jesus er i stand til at sige sandheden til folk uden at ydmyge dem. Og han er i stand til ære folk uden at smigre dem”, siger forkynderen Ravi Zackarias.

Frihed for fanger

Som menneske og profet stod ingen højere end Johannes. Vi må tro, at han både levede og døde for sin Herre og Mester, som Jesus formanede ham til det.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Der ventede ham en forfremmelse til herligheden. Og når Jesus kommer igen, skal vi opleve det fredsrige med frihed, glæde og retfærdighed, som aldrig bryder helt igennem i denne verden.
For Jesus var den, jøderne havde ventet på. Han er den, der bringer lys ind bag fængselsmurene. Og han er den, der kommer for at skabe nyt.
Vi må lære af Døberen at sende bud til Jesus. Være helt ærlige om vores tvivl og bekymringer. Og så må vi huske, at Guds Søn ikke længere er begrænset af de omstændigheder, der hørte med til hans liv som menneske.

Hans omsorg og kærlighed til mennesker er uforandret. Men nu kan han ved sin Helligånd møde os lige der, hvor vi er.
Intet kan skille os fra Kristi kærlighed, siger apostlen Paulus og nævner en hel række forskellige omstændigheder. Blandt dem er farer, forfølgelser og alt ondt, uanset om det kommer fra denne verdens magthavere eller onde åndsmagter.

Gennem sit personlige, kærlige ord til hver enkelt af os kan Jesus møde os præcis der, hvor vi har brug for det. Helt ind i det, der er dit og mit fængsel. Vi skal bare sende bud til ham.

Søndagens tekst: Matt. 11, 2-10

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

Johannes Døber kommer i tvivl, om Jesus er Messias
2 I sin fængselscelle hørte Johannes Døber om, hvad Jesus gik rundt og gjorde. Han sendte derfor sine disciple hen for at spørge ham:
3 ”Er du den Messias, vi har ventet på så længe, eller skal vi vente en anden?”
4 Jesus sagde til dem: ”Gå tilbage til Johannes og fortæl ham, hvad I selv har set og hørt: 5 Blinde får deres syn, lamme går omkring, spedalske bliver helbredt, døve får hørelsen, døde bliver levende, og der forkyndes godt nyt for dem, som erkender deres behov for hjælp.
6 Sig til ham: Velsignede er de, som ikke vender mig ryggen.”

Jesus taler om Johannes som profet
7 Da Johannes Døbers disciple var gået, begyndte Jesus at tale om ham til folkeskaren. Han sagde: ”Dengang I tog ud i ødemarken for at lytte til Johannes, hvad så I? Et siv, der svajede hid og did for vinden? 8 Nej, vel? En mand klædt på som en fyrste? Nej, den slags folk bliver i deres paladser. 9 Var det for at møde en profet fra Gud? Ja, men ikke bare en almindelig profet. 10 For Johannes er den mand, om hvem der er skrevet: ‘Jeg vil sende min udsending foran dig. Han skal berede vejen for dig.’
11 Det siger jeg jer: Ingen af profeterne har haft en opgave, der var mere betydningsfuld end den, Johannes har haft.”