Stilhed og syndserkendelse – dét er vejen frem

– Tal om det, der tynger hjertet, og læg det ved Jesu fødder – bed om tilgivelse, og glem det! anbefaler præsten Benny Blumensaat, der som ung var kriminel, alkoholiker og forsøgte selvmord, inden han tog imod Jesus, skriftede i timevis og blev rask.

– Hvis man bruger det meste af tiden på ydre ting – på at præstere og gøre – i stedet for ”bare at være”, så mister man lettere kontakten med Jesus.
– Når man altid har travlt og aldrig går og reflekterer i stilhed, så kan man ikke nå til en dybere erfaring af Jesus. Så er hjertet ikke parat. Så finder Han lukkede hjerter, der er fyldt med noget helt andet, siger pastor Benny.
Stilhed er derfor noget, han virkelig sætter pris på og gerne vil være med til at fremelske. Han opfordrer alle kristne til at trække stikket med jævne mellemrum.
Alle har brug for oaser af ro til at bearbejde og komme på gode tanker. Det kræver tid at se sig selv i øjnene og blive opmærksom på, hvad man gør galt. Men det er et godt og vigtigt sted at starte, hvis man ønsker at forbedre noget som helst – inklusive verden….og det tempo, vi har fået skabt. For vi kan ikke forandre – men højst inspirere andre.
– I frikirkerne talte man tidligere om ”syndenød”, når man stod offentligt frem og bekendte sine fejltagelser. Det er det samme som det katolske skriftemål – bortset fra, at den katolske præst giver absolution – tilgivelse – hvorved det bliver et sakramente, et tegn.
– Syndserkendelse er kimen til hele menneskehedens fornyelse, som ikke ligger i formaliseret kristendom. At vedblive med at bekende sine synder for en præst eller et andet menneske er afgørende for fornyelse – det man kalder vækkelse, mener Benny Blumensaat.
Han er katolsk præst i Sankt Nikolaj Kirke i Esbjerg og varm fortaler for, at alle kristne bekender deres synder for Gud.

Bekend og glem

”Sig det som er pinligt til præsten. Læg det ved Jesu fødder, bed om tilgivelse og glem det! Begynd et nyt liv”, opfordrer præsten.
Han håber, flere kristne bliver opmærksomme på, hvor gavnligt det er for troslivet at vaske tavlen ren ved at tale sandhed om sig selv. Når forkerte handlinger og tanker kommer frem i lyset og lægges i Guds hænder, kan man lettere lægge dem bag sig.
– Det er vigtigt at være bevidst om, at vi møder Jesus hver gang, vi skrifter. Det er et personligt møde, hvor præsten sidder som formidler af nåde, siger han.
De seneste dage har Benny Blumensaat modtaget flere dybe skriftemål; én havde fx været væk fra kirken i to år på grund af synd, men følte sig bagefter igen accepteret af Jesus.
– Den indre helbredelse, der sker, er den vigtigste, understreger præsten.
Han ved af personlig erfaring, hvor vigtigt det er at slutte fred med Gud….og sig selv for at bryde usunde mønstre og leve i sandheden. Det kræver støtte og opbakning fra nærværende mennesker, der er gode til at lytte uden at fordømme.

Grådig, travl og kold

– Desværre er der meget lidt syndserkendelse i verden i dag. Selv blandt dem, der kalder sig kristne. Adventstiden – en bods- og fastetid – starter herhjemme med Black Friday, bemærker han.
Tænk, hvis folk var lige så ivrige efter kvalitetstid med Gud, som de er i jagten på gode tilbud.
Det ærgrer præsten, at også mange troende er hoppet med på den materialistiske og hektiske livsstil uden plads til det enkle, livgivende gudsnærvær i stilhed. Grådighed, konkurrenceånd og behov for anerkendelse er blevet så fremherskende, at mange kristne er røget af sporet.
– Det kræver meget af familierne at følge med strømmen… tv, computere, mobiltelefoner, sport og alverdens aktiviteter, ofte to forældre, der arbejder meget…Får man talt? Spiser man sammen? Falder man til ro sammen?
– Det med at bede med børnene og tale med dem om Gud er ofte forsvundet, siger han.
Men det glæder ham, at det heldigvis ikke er alle, der følger strømmen. Ikke alle går op i, hvad de ejer og præsterer – og der er forskel på, hvad man mener er imponerende.

Da han mødte Jesus

Da Benny Blumensaat som 13-årig mistede sin far, røg han ud på et forkert spor, der ledte til, at han som 15-årig drak intenst.
Inden han blev katolsk præst, var han som 24-årig indlagt på en psykiatrisk afdeling på Risskov Statshospital. Han var kriminel, alkoholiker og totalt langt ude.
Han var blevet overført fra fængslet for at få en stor mentalundersøgelse.
– Jeg havde på det tidspunkt forårsaget i alt seks pyromanbrande, og efter den sidste på et hotel i Fredericia blev jeg efter fire uger i Fredericia arrest overflyttet til den lukkede afdeling på Risskov, fortæller præsten.
Tidligere havde han også forsøgt selvmord.
– Jeg havde en stor oplevelse med Jesus, da den karismatiske amerikanske præst Poul Marx, en nonne og min mor kom på besøg og bad for mig.
– Nonnerne havde en bedegruppe, som Poul Marx ledede. De havde bl.a. erfaret tungetale og profeti – nogle af Helligåndens nådegaver. Det var lidt specielt for katolikker dengang i 70erne.
– Min mor og hele gruppen af nonner havde bedt for mig, inden de ankom til Risskov. Under bønnen havde en af nonnerne sagt: ”Tak Jesus, fordi vi ved, at du har helbredt Benny”. På det tidspunkt havde jeg det ellers værre end nogensinde, fortæller præsten.

Helt ude på kanten var netop dér, hvor Benny mødte Jesus. At erfare, at selv en umulig situation – med Guds hjælp – kan forandres i ét nu – det håb vil Benny gerne give videre. Derfor fortæller han stadig gerne sit vidnesbyrd – bl.a. til kriseramte og pårørende.
– Min mor, nonnen og præsten mindede mig dengang om gamle dage – om mine katolske rødder. Men det var nok mest for min mors skyld, at jeg overhovedet tog en snak med præsten. Først talte han lidt om Jesus. Så bad han med håndspålæggelse. Han havde et glimt i øjet og forsøgte ikke at presse noget ned over hovedet på mig. Han havde sådan en fredfyldt stemme, så jeg begyndte at lytte til ham.
– Der var en mærkbar ændring straks, fordi jeg ”out of the blue” mærkede Guds fred nedover mig.
– Jeg havde tidligere mange gange råbt til Gud: ”Hvis du er der, så hjælp mig!!!”… i de ungdomsår, hvor jeg havde det rigtig skidt. Denne aften var der nogen i den anden ende. Tidligere havde jeg nok ikke i mine branderter været modtagelig. Men nu kunne jeg ikke komme længere ud, og så var Han der. Jeg fik fred. I min væren, i mit sind, fortæller Benny.

At blive vasket indeni

Hans fred og glæde indeni blev forstærket i løbet af natten. Næste dag fik Benny fat i en Bibel – gennem en katolsk nonne.
– Jeg læste om den gode og den onde røver. Mens jeg læste, fik jeg et billede indeni af Jesus på Golgatha, og i mit hjerte hørte jeg ordene ”Benny følg mig”.
– Jeg havde forbehold på grund af alt det, jeg havde i bagagen på grund af kriminalitet og alkohol. Alt det forkerte, jeg havde gjort. Men Jesus gentog: ”Følg mig”.
– Mens jeg sad der på den lukkede afdeling, oplevede jeg i et splitsekund Jesu død på korset. Jeg havde aldrig tidligere helt forstået og taget den til mig. Men nu forstod jeg, at Han var død for min skyld…Wauw! Og derfor ville jeg skrifte og få ryddet op i mit hus – i mig selv. Jeg ville renses, forklarer han.
– Jeg fik fat i en anden præst, fordi den karismastiske præst blev forment adgang. De troede, det var noget med en sekt. Jeg blev jo observeret 24 timer i døgnet på den psykiatriske afdeling. Og de havde forundret set en sortklædt præst og en grædende kvinde, min mor…Psykiateren forbød dem at komme igen.
– Mærkeligt nok fik en anden katolsk præst dog lov til at komme. Gud må have haft en finger med i det. Jeg undrer mig stadig over, hvordan han kom ind. Jeg måtte slet ikke have besøg, fordi jeg var varetægtsfængslet, fortæller Benny Blumensaat.
– Det var en fantastisk lettelse, da jeg var færdig med at fortælle. Skriftemålet tog et par timer, siger han og tilføjer:
– Man forlader skriftestolen som et nyt menneske!