Grundig og inspirende bog om udvikling og brug af nådegaver

Sognepræst Jørgen Jørgensen, Sct. Nicolai kirke i Aabenraa, har skrevet en god og udfordrende bog om udvikling og brug af nådegaverne i en almindelig folkekirkelig menighed.

For enhver folkekirkepræst er der megen inspiration at hente, men samtidig vil bogen også virke meget udfordrende på mange, da hverdagen i de fleste folkekirkemenigheder ser meget anderledes ud end det billede, der tegnes af en så facetteret og nådegaveorienteret menighed, som den ved Sct. Nicolai kirke.

JJ slår fast, at nådegaver er levet liv, og han citerer Bill Hybels for ordene om, at det bør være lige så enkelt for et kristent menneske at kunne sætte ord på sine nådegaver som at kunne sit telefonnummer. Det drejer sig om at turde sige: Jeg har en eller flere nådegaver. For mit vedkommende(JJ) drejer det sig om nådegave til ledelse, nådegave til lidelse/modgang, nådegave til at tænke apostolisk og nådegave til at forkynde.

JJ gør rede for sit lutherske udgangspunkt vedrørende bibelsyn, frelse af nåde, treenigheden og dåb. I sin redegørelse om Helligåndens udrustning citerer han dog ikke Luther, og ej heller deler han syn med nogle de ledende konservative teologer fra 1970’erne, som Niels Ove Vigilius, Poul Langagergaard og Leif Andersen. I modsætning til megen traditionel teologi slår han fast, at den kristne kirkes fødselsdag er påskedag og ikke pinsedag. Denne afgørende påstand giver plads til at sondre mellem Helligånden som det nye livs giver på påskedag og Helligånden som ham, der udruster til kristen tjeneste på pinsedag. JJ taler derfor om den dobbelte åndsmeddelelse på samme måde som Ole Hallesby og Asbjørn Aavik. JJ vover endog at tale om åndsdåb og dåb med Helligånden, noget der ellers i mange år var fy-ord i missionske og andre kredse i Folkekirken.

Nådegaver til opbyggelse og fælles gavn

Ud fra 1. Korintherbrev kapitlerne 12-14 taler JJ overbevisende og stærkt om, at ”Menigheden er Kristus”. Først nævnes menighedens femfoldige udtryk: gudstjenesten, fællesskabet, vidnesbyrdet, diakonien og undervisning og discipeloplæring.
Herefter kommer en oversigt over nådegaverne inspireret af Christian Schwartz’ opdeling i grønne, røde og blå nådegaver. Listen er længere end i de fleste bøger om nådegaver, hvilket er udmærket, da der argumenteres godt og grundigt for de forskellige gaver, som alle på den ene eller anden måde skal tjene til menighedens opbyggelse og til fælles gavn, ikke blot for menigheden, men også for bedre at nå verden med evangeliet.

Nådegave til at lide mener jeg dog er et fejlskud. Jeg synes ikke, at det kan forenes med Jesu ord i Gethsemane have om, at lidelsens kalk måtte gå ham forbi. Lidelse og ondskab er en følge af synd og verdens frafald fra Gud, derfor er lidelse ikke udtryk for nåde, men Gud kan i sin almagt vende det onde til noget godt.

Eksempler fra Aabenraa

I bogen er der en række gode forslag til og eksempler på, hvordan man i menigheden i Sct. Nicolai har arbejdet med udviklingen af nådegaver og tjenester. Der er en række gode vidnesbyrd fra forskellige mennesker i menigheden om deres erfaring og brug af en bestemt nådegave.

Jeg savner et enkelt vidnesbyrd i behandlingen af nådegaven til musisk udfoldelse. Gospel sangen har fået et vældigt opsving i Sct. Nicolai i de senere år, hvilket vel først og fremmest skyldes den meget musikalske sogne- og kulturmedarbejder Torben Callesen; derfor kunne det have været godt, om han havde fortalt herom.

Til slut i bogen slår Jørgen Jørgensen endnu engang fast, at man bør begynde at gå vejen i stedet for kun at tale herom.

Som nævnt skriver JJ ud fra sine erfaringer i en traditionel folkekirkemenighed, men der er også megen inspiration og visdom at hente for en præst/menighed i en frikirke eller i en kirkelig organisation som Dansk Oase, hvor Jørgen Jørgensen har sagt ja til at tale på årets sommerlejr i uge 29 i Horsens.

Jørgen Jørgensen: Nådegaver i brug • 320 sider • 249,95 kr.
Forlaget Prorex