Kirkens enhed kan forandre verden

Onsdag d. 18 januar startede den årlige bedeuge for kristen enhed, som altid ligger i perioden 18.-25 januar mellem festdagene for apostlene Peter og Paulus.
På den måde bliver kristne i hvert fald en gang om året mindet om Jesu’ bøn for hans disciple, nemlig: “at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal du tro, at du har udsendt mig” (Johs 17,21). Måske er det ikke noget, vi normalt hæfter os særligt ved, men Jesus indikerer faktisk, at hvis kristne ikke er ét, så er det ikke muligt for verden at tro. Han placerer således ansvaret for den kristne tros udbredelse hos de kristne og deres vilje til at være ét.

Temaet for dette års bedeuge er netop “Forsoning – Kristi kærlighed tvinger os”, som er inspireret af Paulus’ Andet brev til Korintherne kapitel 5. Som kristne har vi vænnet os til, at vi er opdelt i tre forskellige og adskilte kirkesamfund, nemlig det katolske, ortodokse og protestantiske. Man bekriger ikke hinanden fysisk, men krigen foregår i hjerterne og i tankerne og med ord.
Sådan synes vi, at det skal være. Det er de andre, der er forkert på den.
Men vi må erkende, at det er stik imod Jesu vilje. Disse gamle stridigheder er en synd, som bremser kirkens vækst og hæmmer dens liv.

Hvis man som Paulus opfatter kirken som Kristi legeme, så er dette legeme altså delt, parteret, i tre dele. Det må i sagens natur være forbundet med megen smerte for hovedet for legemet. Og hvordan kan kristne gå ud i verden og prædike fred, kærlighed og forsoning, hvis de indbyrdes lever i ufred, nag og i visse tilfælde også had.

Kirkesplittelserne er fandens værk og har kun svækket kirkerne og deres indflydelse på verden.

Enhed betyder ikke, at alle nødvendigvis skal tilhøre den samme kirke eller tradition, men først og fremmest en forsoning og en anerkendelse alle kirkerne i mellem, således at alle er velkomne overalt, og man betragter hinanden som brødre og søstre, en familie.

I en tid, hvor mørket truer verden igen, er der kun lyset fra kirken til at bekæmpe det. Men hvis kirken ligger i intern krig, så bliver dette lys sat under en skæppe. Derfor: stift fred. Bed for forsoning kristne imellem. Kirkens enhed kan forandre verden.