Kristnes udviklingsindsats anerkendes
Danmarks nye udviklingsstrategi har syn for, at kirkerne fx kan hjælpe med at løse konflikter.
Regeringens nye udviklingspolitiske strategi ’Verden 2030’, som blev vedtaget af et stort flertal i Folketinget i forrige uge, får ros af bl.a. Danmission og ADRA.
”Det er meget positivt, at den nye udviklingsstrategi anerkender, at religiøse ledere og institutioner spiller en vigtig rolle i forhold til at fremme dialog, fred og forsoning rundt om i verden.
Dermed bekræfter strategien også, at religion er en vigtig del af løsningen, når vi arbejder for at forebygge ekstremisme og løse konflikter,” siger Danmissions generalsekretær Jørgen Skov Sørensen.
Han nævner missionsselskabets arbejde i Myanmar, Tanzania og Mellemøsten som eksempler på de fordele, det giver at samarbejde med religiøse aktører om fx dialog og udvikling.
Den kristne nødhjælpsorganisation ADRA Danmark, som selv har bidraget aktivt til den nye strategi, glæder sig over formuleringen:
”Danmark anerkender den rolle, som religiøse ledere og trosbaserede organisationer spiller for mange samfunds udvikling, herunder i forhold til at fremme dialog, fred og forsoning. Det gælder også muligheden for at håndtere værdimæssige, religiøse udfordringer for eksempel i forhold til ligestilling.”
Danmarks interesser
Strategien tager udgangpunkt i Verdensmålene, især nr. 16 om fred, retfærdighed og institutioner og mål 17 om partnerskaber.
– Det handler om kristne værdier og næstekærlighed, understreger ADRA.
– Værdier som demokrati og menneskerettigheder samt menneskers ret til et værdigt liv er i vores optik rigelige argumenter for at give udviklingsbistand.
Vi finder det derfor afgørende, at dansk bistand ikke alene bæres af danske interesser, udtaler ADRA Danmarks generalsekretær Lehnart Falk.
Danmission påpeger, at inter-religiøs dialog, uddannelse og jobskabelse kan være med til at løse konflikter.
Religion er vigtig for 80%
– Religion er afgørende for 80 procent af verdens befolkning – både i hverdagens beslutninger og handlinger og som etisk pejlemærke. Derfor giver det rigtig god mening at indtænke religion og religiøse aktører i løsningerne, både når vi taler udviklings- og sikkerhedspolitik, siger Danmissions generalsekretær.
Både når det gælder udvikling og nødhjælp har de religiøse aktører da også særlige muligheder for at hjælpe i fx marginaliserede områder.
Kirker – og moskeer – har typisk en infrastruktur, der gør, at de kan reagere hurtigt og effektivt i en humanitær krise – og de vil fortsat være der, når krisen er løjet af. Særligt i lande, hvor statslige institutioner er svage eller sat ud af spil pga. konflikter eller krige, oplever man, at religiøse institutioner tager over, forklarer Jørgen Skov Sørensen.
