Tidl. muslim samler kristne om mission
Hany Immanuel er en tidligere muslim fra Kairo, Egypten, som har brugt de sidste 25 år på at gøre muslimer kristne.
Hany er inviteret til at tale på dette års Bedehus Danmark-samling i Kolding i uge 5.
Han skal tale onsdag aften ved et offentligt møde og to gange torsdag om ”Forsoning mellem Sarah og Hagar” (jøder og arabere) og om at ”Forstå flygtningene” og deres muslimske baggrund.
Han boede i 20 år i Sydspanien og arbejdede i Nordafrika. Han har også arbejdet i en flygtningelejr i Libanon. Han samler arabiske kristne ledere i Europa, og forsøger at mobilisere kristne til at række ud til muslimer.
Formålet med at invitere Hany til bedehus-samlinger er at forstå Guds hjerte for Ismael – altså den gren af Abrahams hus, der ikke var jøder. I dag er de fleste af dem muslimer.
Gensyn med Moses
Deltagerne får også et gensyn med Moses Hansen torsdag formiddag. Den tidligere korsfarer var aktivt med ved oprettelsen af Bedehus Danmark, men driver nu bl.a. bede- og retrætecentret Pottemagerens Hus, udenfor Holsted.
Henri.