Åbent, troværdigt og ret vellykket

For snart tre år siden udkom Ginny Owens seneste album “I know a secret”. Det fik her i avisen skyld for at være lidt for pænt, poleret og prætentiøst.

Nu er der ingen, som bilder sig ind, at Ginny Owens læser anmeldelser i danske ugeaviser, men der er lidt mere at komme efter denne gang. Det er stadig pænt og poleret, men det virker mere ærligt og ligefremt.
Ginny Owens er stadig stærk i de gode tekster om det, som betyder mest for hende. Men denne gang er der også kommet bedre styr på produktionen. Det lyder simpelthen godt. Lækre lyde og gennemtænkt instrumentering. Det er uden tvivl til den polerede side, men det fungerer ret godt.

Ginny Owens har en evne til at være åben og troværdig om sit liv og sin tro i sine sange. Samtidig har Let love be the loudest en worship-feeling i en del af sine sange, selvom det er ganske personlige sange.
Der er et par sange, som hæver sig over resten. Den klareste af disse er The Fire. En enormt stærk sang om Guds trofasthed og styrke og om at kunne hvile i, at Gud stadig er Gud, selv i alt det vi ikke forstår eller magter.
En anden af disse er duetten med Andrew Bergthold, Made for loving you. Eneste instrument er en guitar og disse to meget fine stemmer, det er faktisk ret vellykket.

Den sidste sang, som bør fremhæves over de andre, er sangen God is love, som er sammen med All Sons and Daugthers. Et enkelt strygerarrangement ligger lige under stemmerne og skaber et klart og fint udtryk, med et hint af country, på den gode måde.
Torben Schmidt