I er verdens lys – og sukker…?

“I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker.” (Matt. 5, 13), sagde Jesus Kristus.

Kristne og kristne fællesskaber (kirker) er jordens salt, siger Jesus.
Saltet repræsenterer skarphed, beskyttelse imod råddenskab, og det skaber tørst.

Saltet skaber også en autoritet og værdighed i den kristne og kirken, men hvis det mister sin kraft, mister vi menneskers respekt, og i stedet for at være dem der påvirker, bliver vi trådt ned af mennesker.

Lige efter ovennævnte skriftsted siger Jesus: “I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.” (Matt. 5, 14-16)

Mange kristne tænker kun på, at vi skal være verdens lys, og ikke også jordens salt – og så bliver vi ofte i stedet “jordens sukker”!
Vi er verdens lys – og det har mange kristne grebet – og det giver sig blandt andet udslag i gode gerninger, men vi er også jordens salt! Og det er faktisk saltet, Jesus nævner først!

Uden saltet kan vi som kristne ende som en humanistisk nødhjælpsorganisation. Søde og rare kristne, der gør godt og er hjælpsomme, men de kunne aldrig finde på at sige nogle alvorsord eller påtale synd, uretfærdighed og ondskab. De bliver ikke vrede i deres ånd over vederstyggeligheder i Guds øjne.

Jesus Kristus sagde: “Salt er en god ting, men hvis saltet ikke er salt mere, hvordan vil I da gøre det salt igen? Bevar saltet i jer selv…” (Mark. 9, 50)

Vi skal bevare saltet i os, for hvis saltet mister sin kraft er det ubrugeligt og kan ikke genskabes, men skal kasseres. Altså kan saltet ikke genskabes til sin oprindelige kraft, men skal erstattes af helt nyt friskt salt. Den eneste leverandør af det ægte åndelige salt er Gud.