Danskere kan høre om vækkelses-kæmpe på rejse i Norge

På maleriet til højre ses Hans Nielsen Hauge (1771-1824) forkynde evangeliet på en gård.
Billedet hænger på Nationalgalleriet.

Bonden Hans Nielsen Hauge oplevede Guds kald til at forkynde evangeliet, selv om det var forbudt i Norge. Det kostede ham 10 år i fængsel. Nu arrangerer et dansk rejseselskab en temarejse ”med smag af retræte” i prædikantens fordspor.

Af Lars Ulsdal

”Med Hans Nielsen Hauge vågnede folkeånden i Norge.”

Dette citat af N.F.S. Grundtvig 1850 fortæller om den åndelige og sociale vækkelse, der udgik fra Hans Nielsen Hauge. Han var en vækkelsesprædikant, der trodsede de kirkelige myndigheder.
Derfor måtte han for sin tros skyld uden dom sammenlagt sidde i fængsel i mere end 10 år for bl.a. at prædike Guds Ord i private hjem.

Gud kaldte en plovmand

Hvem var denne for mange danskere ukendte vækkelsesprædikant Hans Nielsen Hauge, som levede i Norge fra 1771 indtil 1824? Det vil en Felix-rejse til Norge denne sommer sætte fokus på ved at ”vandre i hans fodspor” og opsøge steder i Oslo og omkring Fredrikstad.
I åndeligt mørke tider af kirkens historie har Gud altid udrustet personer, også de mest jævne, til at forkynde evangeliet.

Ligesom Jesus kunne bruge jævne fiskere som evangelister, fandt Gud et brugbart redskab i en bondeknøs, ”plovmanden” Hans Nielsen Hauge. Han kom fra en gård i Tune sogn omkring 6 km øst for Fredrikstad i det sydligste Norge.

Den 5. april 1796 var han ude med ploven kun få hundrede meter fra faderens gård. Mens han går og synger ”Jesus din søde forening at smage” (nr 460 i Den danske Salmebog) får han et stærkt kald til evangelisation.

Herover: Danskere på Felixrejsen i Hans Nielsen Hauges fodspor skal spise aftensmad i de fine gamle stuer på Diakonissehuset Lovisenbergs gæstehjem i Oslo.
Fængslet for at prædike

Men Hans Nielsen Hauge levede på en tid, hvor det kun var tilladt præster at prædike i private hjem ifølge ”konventikelplakaten af 13. januar 1741”.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Så da han begyndte på sin forkyndergerning i Fredrikstad og omegn, blev han derfor sat i fængslet, det, han selv kalder ”slaveriet” i 1797 i Fredrikstad.
Men her forsatte han blot med at forkynde Guds Ord for sine medfanger, som en anden Paulus og Silas. Han blev derfor hurtigt overflyttet til et andet fængsel i byen, hvor han sad alene i en kortere periode.

Fra årene fra 1796 frem til 1804 vandrede han det sydlige Norge tykt og tyndt flere tusinde km, samtidig med at han strikkede hoser. Overalt hvor han kom frem, forkyndte han Guds Ord på de større gårde og i byerne i større private hus.
Men han kom efterfølgende igen i fængsel i kortere perioder.

Handelstalent

Men Hans Nielsens Hauge havde også praktiske nådegaver som handelsmand og fik opstartet købmandsvirksomhed i Bergen. Han startede mange virksomheder: bogbinderi, flere kornmøller, strømpevævnings-virksomhed, benmøller, papirmøller, savværk, minedrift, spinderi, garveri, saltkogerier og teglbrænding.
Men det var hele tiden båret af en samvirken mellem åndens og håndens gerning. Han udviste omsorg for arbejderne på virksomhederne – selv funktionshæmmede gav han mulighed for at få et meningsfyldt arbejde og opleve et godt arbejdsfællesskab.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Besøgte Danmark

Han skrev flere opbyggelige bøger, som han altid bar med sig i sit tornyster på ryggen på sine vandringer. Da han fik vanskeligheder med at få alle bøgerne trykt i Norge, rejste han til København for at få dem trykt.

Det var også under disse rejser, at han et par gange besøgte ”De stærke jyder”. Men fra 1804 til 1809 var han det meste af tiden fængslet i Oslo – i de første år under streng bevogtning uden megen lys og varme. Dette fængsel findes stadig på Folkemuseet på halvøen Bygdøy. Men i kortere perioder fik han alligevel lov til at få ”udgangstilladelse”, så han i det sydlige Norge kunne tilse nogle af disse papirmøller og saltkogerier.

Grundloven gav frihed

I de sidste år under hans fængselsophold fik han også lov til nogle aftener at prædike i et større privat hjem i Oslo. Først lillejuleaften 1814, efter at Norges Grundlov blev forordnet den 17. maj – blev hans dom afsagt, og han blev løsladt mod kaution betalt af hans nærmeste venner. Han bosatte sig i Aker nær elven (små 3 km fra havnen i Oslo), hvor han oprettede et mønsterlandbrug og en papirmølle.
Hans sidste livsfase blev heller ikke let: fra 1815 blev han gift 2 gange og af 4 børn overlevede kun et barn. Den 29. marts 1824 døde Hans Nielsen Hauge efter 14 dages sygeleje. Han blev stedt til hvile på Gl. Aker Kirkes kirkegård.

Busten står foran fængslet på folkemuseet på Bygdøy. Det store billede viser fængslet, ”slaveriet”, i den bygning, hvor Hauge var indespærret i to døgn. Han blev overflyttet til et andet fængsel i Fredrikstad, fordi han missionerede for sine medfanger!
Den åndelige arv i Norge

Ingen kirkelig leder i Norge vil sætte spørgsmålstegn ved, at alle efterfølgende vækkelsesbevægelser indenfor den norsk lutherske kirke har beholdt noget af ”åndsarven fra Hauge” (citat Fredrik Wissløff).


Artiklen fortsætter efter annoncen:



En anden kendt vækkelsesprædikant, Ole Hallesby, omtalte Hans Nielsen Hauge som en af Norges store ”lægmandshøvdinge”.
Omkring 3 km øst for museet for Hans Nielsens Hauge byggede Indremisjonselskabet (i dag ”Normisjon”) i 1912 en folkehøjskole kaldet ”Haugetun Folkehøyskole”. Og i Fredrikstad 6 km vest for museet starter Norsk Luthersk Misjonssamband (svarende til Luthersk Missions i Danmark) pr. 1 august 2017 ”Hans Nielsen Hauges videregående skole”.
Så ”arven fra Hauge” lever stadig videre.

Rejse med retrætesmag

Med denne Felix-rejse ønsker Inger Lis og Lars Ulsdal sammen med 2 erfarne rejseledere Egon Olesen og Inge-Lise Svinth at bygge bro mellem de nordiske kirker. Ferierejsen til Oslo og omegn med ”smag af retræte” fra den 26. juni til den 3. juli har Hans Nielsen Hauge som gennemgående tema gennem hele ugen. Sidste tilmeldingsfrist er den 24. marts.