Guds fairness – der er nok til alle

”Gå hen i min vingård og tag fat sammen med de andre,” sagde godsejeren i historien om de arbejdere, han lejer til sin vingård.

”Jeg vil give dig det, der er retfærdigt”, ville være en lige så god oversættelse af teksten.

Fair? Efter endt arbejde får alle arbejdstagere den samme løn, uanset om de har arbejdet en time, eller en hel arbejdsdag i stigende varme – og her er det en tolv-timers dag vi taler om!
Sådan er det med ”Himmeriget”, siger Jesus. Er det en slags himmelsk velfærd, hvor Gud belønner dem, der ikke gider stå op om morgenen?
Det tror jeg ikke.

Jeg har set daglejere stående på pladsen og vente på arbejde. Under bibelske himmelstrøg findes de stadig. De har ikke meget. Hvis de ikke stod her ved solopgang, var det næppe på grund af dovenskab. Måske har de kæmpet med deres egen lille jordlod, før de tilbød deres arbejdskraft på markedet. Men det kan alligevel ikke give dem, hvad de har brug for til at leve.

Bibelen taler ofte om Guds retfærdighed. Det er klart, at retfærdighed og fairness er mindst to forskellige ting, alt efter om man ser sagen fra Guds perspektiv eller fra vores.
Ja, på mange måder vender Gud problemet helt på hovedet, set fra vores perspektiv.
Intetsteds er det så tydeligt som i Jesu praksis og prioritering. Han omgav sig konsekvent med det, som gode borgere kalder ”dårligt selskab” – toldere og syndere af alle slags.

Ved en anden lejlighed sagde han: ”Det er ikke de raske, der har brug for en læge, men de syge.” Og her ser vi, at: ”De sidste skal blive de første, og de første de sidste.”

Gud er gavmild, og han har nok til alle.

Søndagens tekst: Matt. 20, 1-16

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

Historien om arbejderne i vingården
1Jesus fortsatte med følgende historie: »Med Guds rige er det som med en vingårdsejer, der en tidlig morgen gik ud for at finde folk, der kunne arbejde i hans vingård. 2Han blev enig med dem om, at de skulle have den normale dagløn på en denar, og sendte dem så på arbejde.
3Ved nitiden om formiddagen gik han igen ud og så andre folk stå på torvet og vente på arbejde. 4Dem sendte han også hen i sin vingård, idet han lovede at give dem en god og rimelig løn.
5Både ved middagstid og ved tretiden gjorde han det samme.
6Klokken fem var han igen inde i byen og så flere folk stå ledige. ‘Hvorfor har I gået arbejdsløse hele dagen?’ spurgte han. 7‘Der er ikke nogen, der har haft brug for os,’ svarede de. ‘Så gå hen i min vingård og tag fat sammen med de andre.’

8Ved fyraften klokken seks gav vingårdsejeren sin forvalter besked om at kalde folkene ind og betale dem – men i den rækkefølge, at de sidste skulle have løn først.
9De mænd, der var ansat klokken fem, fik hver en denar for deres arbejde.
10Til sidst kom de mænd, der var blevet ansat tidligt om morgenen, og de regnede nu med, at de skulle have mere, men de fik det samme beløb. 11De tog deres penge, men begyndte at protestere: 12‘Jamen, de sidste dér har jo kun været i arbejde i én time, og du har givet dem lige så meget som os, der har slidt i det hele dagen og kæmpet os igennem middagsheden.’

13‘Hør, min ven,’ sagde vingårdsejeren til ham, der havde ført ordet, ‘har jeg gjort dig uret? Blev vi ikke enige om, at du skulle have en denar for dit arbejde? 14Gå nu med dine penge! Jeg har valgt at give de sidst ansatte samme løn som dig. 15Har jeg ikke lov til at gøre med mine egne penge, som jeg vil? Er du misundelig, fordi jeg er gavmild?’«

16Og Jesus sluttede: »På samme måde skal de sidste blive de første, og de første skal blive de sidste.«