Hvorfor blev Jesus døbt?

Hvorfor? spurgte Johannes. Noget tyder på, at Johannes Døber blev temmelig overrasket, da Jesus pludselig dukkede op og ville døbes af ham. ’Det er mig, der har brug for at blive døbt af dig’ sagde Johannes. Men Jesus sagde blot: ’Døb mig alligevel, det er sådan, Gud vil det’

Det blev en anderledes dåb, end Johannes var vant til i forbindelse med sine prædikener til omvendelse og dåb af de jøder, der dagligt strømmede ud i ørkenen for at høre ham og lade sig døbe.
Da Jesus steg op af vandet, åbnede himlen sig over ham, og ”Guds ånd dalede ned over ham som en due, mens der lød en stemme fra himlen, der sagde: ’Dette er min elskede søn, det er ham jeg har valgt!’”
(Skriftcitater fra ’Den nye Aftale’)

Guds accept

Hvad var det lige, der skete her? Det var en dåb, ja, men en dåb, som Jesus vel ikke behøvede. Han havde ikke behov for omvendelse, han var Guds søn, han var uden synd.
Måske er det lettere at forstå, hvad det var, der skete, når denne dåb samtidig også er Guds accept og anerkendelse af Jesus, der med denne baggrund blev indviet til sin tjeneste med guddommelig autoritet ved Helligånden.

Tjenesten begynder

Herefter blev Jesus udsat for djævelens mange fristelser; men han afviste den ondes angreb og begyndte sin tjeneste med budskabet om omvendelse, og han forkyndte med stor kraft, at Guds rige var kommet nær. Han kaldte sine disciple og indledte sit virke med undervisning, prædikener, helbredelser og alle former for trøst til lidende og undertrykte mennesker.

Den kristne dåb – den nye pagt

Jesus blev døbt med det, vi kalder ’Johannes dåb’, og først efter korsfæstelse, død og opstandelse og Helligåndens udgydelse på pinsedagen, som Bibelen fortæller om i Apostelenes gerninger kap. 2, hører vi om ’den kristne dåb’ i Jesu navn, til Jesus, på den personlige bekendelse og i vidners nærvær.
Det er den samme dåb, vi praktiserer i den kristne kirke i dag. Selvom der iblandt de mange kirkesamfund i verden findes en del forskellige ’nuancer’ i dåbsritualer og udførelse, så er det de samme grundlæggende bibelske ord, der bygges på.

Dåben er befalet af Jesus

Den kristne dåb er Guds udstrakte og velsignende hånd til alle mennesker, der i tro tager imod det, som Bibelen kalder frelse, altså Guds tilgivelse af synd, og styrke til at leve et liv i kærlighed og åndelig frihed.

Dåben er sammen med troen vigtig for os alle. Guds ånd er til stede ved denne handling, og samtidig er dåben en klar lydighedshandling mod Jesu ord i missionsbefalingen. Matt.28.19-20: ’Gør alle folkeslag til mine disciple, og døb dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn –’

Jesus siger det så klart i Markus 16.16 at, ’den som tror og bliver døbt skal frelses, men den som ikke tror, skal dømmes’ – Disse Jesus-ord siger samtidig, at det er troen, der er det centrale i kristendommen.

For mig at se, så er dåben Guds ’underskrevne kontrakt’ til den, der ved troen på Jesus siger ja til ham og derved bliver en naturlig del af det kristne fællesskab i hans menighed.

Søndagens tekst: Matt. 3, 13-17

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

Jesus bliver døbt med vand og Helligånd
13 Jesus ankom nu fra Galilæa til Jordanfloden for at blive døbt af Johannes. 14 Men Johannes ville ikke gøre det: »Det er jo mig, der trænger til at blive døbt af dig!« protesterede han. »Hvorfor kommer du så til mig?« 15 »Gør det nu,« sagde Jesus, »for på den måde gør vi Guds vilje.« Johannes gjorde da, som Jesus ønskede. 16 I samme øjeblik Jesus efter dåben steg op af vandet, blev himlen pludselig åbnet, og Guds Ånd kom over ham som en due, der dalede ned ovenfra. 17 Samtidig lød der en stemme fra himlen: »Det er min elskede Søn. Ham er jeg fuldt ud tilfreds med.«